mødighed, at udslette den begangne Feyl, eller Fruentim¬
merets reddede Ære, fortiener meest Opmerksomhed.
Jkke alle Jomfruer og Døttre ere saaledes findede, at
de har Lyst til at forsvare deres Ære, om det endog skulde
være med deres Blod. Her er et Exempel, som viser det,
der er tvertimod. En vis æret og velfortient Mand i
Wetzlar havde en Datter, som formedelst hendes Skiøn¬
heds Skyld havde allerede for et Par Aar havt Efterstræ¬
belser. Ja hun havde allerede den gang vildet lade sig for¬
lade til en Bortførelse; men den Prøve hun satte derpaa,
flog hende feyl. Jmidlertid var hendes Moder død. Nu
overlod hun sig gandske til Forførelsens Aand, og bort¬
rømte først i Junii Maaned 1763, uagtet al hendes Fa¬
ders Aarvaagenhed, Han mistede hende af sit Huus og
Øyne paa følgende Maade. Hun havde ufeylbarlig ført
en hemmelig Brevvexling med hendes uordentlige Elskere,
eller paa andre ubekiendte Veye aftalt alle Ting med ham.
Hun besøgte altsaa en af hendes Faders Veninder, som
boede noget borte fra hans Huus. Neppe havde hun be¬
gyndt en Samtale med hende, saa bad hun hende at spad¬
sere med uden for Porten, for at nyde den behagelige friske
Sommer=Luft. Denne Veninde fattede ikke Mistanke til
noget Ondt. Hun gik med hende uden for Byen til Gal¬
genberg. Neppe vare de begge ankomne der, saa mødte
dem en Kareth med 4 Heste for, hvorudi sad 3 Officie¬
rer. Disse lode strax holde stille, og hilsede det dem alle¬
rede bekiendte Fruentimmer. Hun tog med faa Ord Af¬
sked fra hendes Ledsagerinde, og lod hende gaae hiem i stør¬
ste Forvirring. Men hun fløy afsted med de Ankomne, saa
det var en plat Umuelighed, at indhente hende igien. Man
veed ikke, om den høystbestyrtede Fader har siden faaet
Kundskab om, hvor hans vanartig Datter var afbleven.
Man seer heraf, at medfødde og indgroede Lidenskaber la¬
der sig ikke ved nogen udvortes Tvang fordrive, hvilket giel¬
der saavel i Almindelighed, som i Særdeleshed til Velly¬
sten. Til at fordrive dem hører en Himmelsk Kraft. Jn¬
tet uden den sande Sindets Forandring kan standse sam¬
mes stridige Strøm; og denne Lidenskab bliver ikkun for¬
andret i en ved Naaden helliget Sind. Forældre maae
derfor fra deres Døttres Ungdom af holde dem til Gud¬
srygtigheds og Dydens sande Øvelse.
Huusholdersken.
Forsøgte Midler imod Canari= Fuglenes Luus.
1) De Canari=Fugle, som ere plagede med Luus,
giver man, i Stedet for den Stok, som de sidder paa,
en Stok af et tørt Sivrør, der har en temmelig Kløvt i
Enden. Denne Kløvt kan man let giøre i Røret med en
Kniv. J denne Kløvt trekker alle Lusene sig ind fra Krop¬
pen af Fuglene, og det saa hyppig, at Fuglen bliver der¬
ved overmaade lettet, og gemeenlig frie for dem. Støkken
kan man tage ud, og rense den, ved at banke den af. For
at befrie Fuglene fra Luns og andre Sygdomme, at man
ofte giver dem nye Rør, og at lade Fuglene bade sig, hvor
til de har Lyst, og som er dem et animalisk Nødvendighed.
2.) Naar jeg merker, at en Fugl faaer denne Syg¬
dom, saa tager jeg en tynd Green, af Hylle=Træ, men
som endnu er grøn og har Saften i sig, og er i Runding
saa tyk som de sædvanlige Stokke ere, trekker Skallen el¬
ler Barken deraf og udhuler den, dog ikke med noget glo¬
ende Jern. Derefter tager jeg en Syenaal og stikker 3
Rader Huller i Stokken langs efter, omtrent et Straae
breedt fra hverandre.
Denne saaledes udhulede og igiennemborede Stok
settes da ind i Buret som den øverste, dog saaledes, at
Aabningerne eller Hullerne kommer op ad, og man skal
med Fornøyelse hver Morgen finde, hvorledes Lusene
har krøbet af Fuglen ind i Stokken. Hver Morgen stø¬
der man da ikkun Stokken paa et Bredt, paa det at
Utøyet ved Stødningen eller Bankningen kan falde ud,
setter den saa paa sit forrige Sted igien, og fortfarer der
med saa længe, indtil man intet Utøy merker mere til.
Dette eneste Middel er vel tilstrekkeligt at ødelegge
Lusene. Men da Fuglen har faaet denne Sygdom ved slet
Foer, fordervet Vand eller et ureent Buur, saavelsom og
ved ikke at have faaet frisk Luft eller Soelskin, og at dis¬
se Giester ere underholdte ved ureene Væsker, saa maae
man og i den henseende komme Fuglen indvortes til Hielp.
Jeg kaster til den Ende en rustet Naal i dens Vand, og
lader samme ligge derudi paa tredie Dag; thi dersom man
lader Fuglen længer drikke af Rust=Vandet, saa staaer den
Fare for at døe. Andre kaster vel ogsaa Safran i Van¬
det, men jeg har ikke befundet samme saa got som forbe¬
meldte ringe Middel.
For at forebygge dette Onde, saavelsom og Kopper
og Bylder, har jeg iagttaget følgende Regler ved Canari¬
Fugles Opvartning: 1) Foerer jeg aldrig med ureent
Foeder, og 2) Giver jeg Fuglen hveranden Dag reent
Vand. 3) Ugentlig i det mindste 2 gange Grønt. Om
Foraaret Hønsegræs, saa længe det har Knopper, og an¬
dre bittre Urter, og Salat om Vinteren, saa længe den
er at faae. 4) Kaster jeg, som meldt er, hver fierde Uge
en rustet Naal i Drikke=Vandet. 5) Lader jeg hver Uge
rense Buret, og bestrøe det med grov Sand, og 6) La¬
der jeg Fuglen, saa ofte Aarets Tid tillader det, give fri
Luft og Soelskin. Ved saadan Opvartning beholder man
altid friske Fugle.
Hovmesteren.
Om venskab bestaaer i Gemytternes
Overeensstemmelse.
Driften til Venskab er almindelig; men det gaaer med
den, som med Appetiten, hvilken Naturen har indplantet
alle Mennesker, og som dog alligevel ikkun af meget faa bli¬
