Vore Engle sige os, dyrebareste Forældre, at eders
Offer, som J med vort Liv have bragt Gud, var ham be¬
hageligt. Gud i Himmelen har kronet eders Taalmødig¬
hed og Hengivenhed med sit Biefald. Ak! bliver ved at
være taalmodige og fortørner ikke Gud med Murren. Vi
ville her bede for Eder, at Gud vil give Eder Kræfter der¬
til. Hvor roelige kan J være, da Gud saa høyt har elsket
os, og giort os saa salige. Overgiver ikke Eders Hierte
til en bestandig Sorg og Bedrøvelse. Englene sige os, et
Menneske, der ey mere vil glæde sig over nogen Naade af
Gud, er Gud utækkeligt, og dem, der vil straffe sig selv
med en evig Bedrøvelse, den tugter Gud og saa haardt,
fordi han selv vil det. Den gode Gud har, foruden os,
endnu beviist Eder Nok, som J ere ham Tak skyldige for,
og vores tidlige Død er, som Englene sige, en Kierlighed
af Gud mod Eder. Antage J det, som en Rævselse, da
sige Englene: den Gud elsker, den rævser han. J, som
have elsket os saa høyt, ville J ikke endnu bevise os den
Kierlighed, at prise Gud, at han ikke har ladet os see Eders
Død, men at J sikker og i god Behold har sendt os foran
i den Himmelske Verden? Ville J ikke ansee det for en
Kierlighed af Gud, at han gierne vil have os samlede paa
et saligt Sted i Evigheden? Hvor triumpherende skal J
gaae frem i Himmelen, naar mange Forældre maae savne
de Børn, som de har ladt efter sig i Verden, og der ere
forførte til Laster? Ville J ikke antage det, som en Kier¬
lighed af Gud, at han har sønderrevet tvende Baand, der
bandt Eder til Verden, og giort eder alt mere frie mod
Eders Afskeed fra Verden? Ville J ikke antage det, som
en Kierlighed af Gud, at han har værdiget Eder, at lide
meget, og give ham store Offre, paa det han i Himmelen
kunde give Eder desto meer igien? Ere vi allerede saa sa¬
lige, hvor salige maae da J i sin Tid blive, da J i Taal¬
modighed har bragt Gud saadanne Offer! Ville J ikke
antage det for en Kierlighed af Gud, at han har betaget
Eder de Gienstande, som J elskede saa høyt, og der, naar
J saaledes Aar fra Aar havde tiltaget i denne Kierlighed,
maaskee kunde have foraarsaget eder saadan Fristelse, at J
havde elsket Gud mindre og giort Eders Børn til Afgu¬
der. Elsker Gud over alle Ting, underkaster Eder med
Hengivenhed hans behagelige Villie, J komme til os, hvor
vi ved vor Frelseres Beskuelse skal glæde os, evig skal vi
glæde os med herlig, med uudsigelig Glæde. J, som har
kunnet elske os saa høyt, hvor fuldkommen vil Eders Kier¬
lighed i Himmelen være og hvor salige skal da J være!
Ak kunde J kige ind i vor Salighed, hvor roelige
vilde J opløfte Eders Øyne til Gud! Vi føle intet, uden
Salighed, vi see intet, uden Salighed, vi nyde intet, uden
Kierlighed! Daglig voxe vi i den Almægtiges og vor Frel¬
seres Kundskab, og Englene sige, vi skal snart see dem.
Ofte forsøge vi, at synge i det himmelske Sprog Gud til
Ære, ak! og hvor lykkes vore Sange os Englene til Vel¬
behag! J en himmelsk Forsamling opløftede Eders Wilhel¬
mine sin Røst, og vovede at synde en Sang, og eders
Friderica svarede hende Kunde vi til Eders Trøst ud¬
trykke den i det jordiske Sprog. Omtrent saaledes var
den, men uendelig smukkere.
Vi skue ey mere dit Ansigt, o Fader, o Moder, af
hvilke eders Kierlighed fremskinnede og velsignede os!
Men snart skal vi see Gud Ansigt til Ansigt vor store
himmelske Faders Aasyn.
Vi gaae ey meere ved eders Haand i lystige Enge
paa Jorden, og plukke ey mere Blomster med eder.
Men vi gaae med Engle i himmelske lystige Enge,
og plukke uforviisnelige Blomster.
Vi vande ey mere Planterne i Eders Hauge, og
sidde ey mere ved den svale Aften unde Eders Løv=Hytter.
Men i den himmelske Hauge opvarte vi Planterne
og sidde i evig grønnende Løv=Hytter.
Vi springe ey mere i glade Timer omkring med Lege¬
Systre paa Jorden, med dem vi skiemte ey mere.
Men vi springe blant himmelske Lege=Systre, blant
Salige, og glæde os ved vort Vel, som Gud giver.
Vi høre ey mere af Eders Mund Himmelske Lær¬
domme om Gud og Guds Paradis, om Jesu, Børnenes
saa store Ven.
Men af Englene høre vi dem, og snart ak snart af
den, den store Vens og Saliggiørers egen Mund.
Hvor er han? hvor er han? vor Jesus, at vi kan
see ham! Fører os til ham J Engle, ak hvi ere vi saa sa¬
lige! omfavn mig min Syster, min Syster! omfavn mig!
hvi ere vi saa salige.
Saa synge Eders Børn og leve og sveve igiennem
Himmelen. Døden er os en Baade, thi Jesus er vort
Liv. Hvad Dag vil det være, naar J skal see os igien,
dyrebareste Forældre! Hvor skal vi da elske hverandre, naar
J med os elske Gud over alle Ting! hvor salige skal J da
være med os!
Borgeren i en af de smaa Kiøbstæder.
Hvorledes en bestandig guul Farve for let Priis kan
tillapes at anstryge Huse med.
Man opløser grøn Vi triol i Vand, enten ved forsigtig
Kogning eller langsom Smeltning. Tillige blander man
Kalk med noget Vand, og arbeyder samme saaledes igien¬
nem med en Muur= eller Kalke=Kølle, at alle Kalk=Klum¬
per gaaer i Stykker og bliver ret fine. Naar dette er til¬
strekkelig skeet, slaaer man til denne Masse efterhaanden no¬
get af Victriol=Vandet, og søger ligeledes at blande dette
iblant hverandre og forene det med hinanden ved bestandig
Slagen og Elten. Naar denne Massa endelig er bleven
saaledes fortyndet ved Victriol=Vandet, at den lader sig
beqvemt og mageligt optage med en Muur= eller Kalke¬
Kost, saa forsøger man ved et Strøg paa en hvid Muur,
om Farven er lys eller mørk nok, og om den setter sig fasti
ved Grunden. Det er raadeligst, naar man bliver ved den
