han gierne endnu i god Tid vilde være i Kiøhenhavn, for
Morgenen derefter at reyse til Friderichsborg. Her malte
han 4 Platsonds til det Kiøbenhavnske Slot, som forestil¬
lede Rigs Jnsignierne, der bleve baarne af 4 saa kaldte
Genier. Men dette hans Arbeyde blev paa det høyeste
dadlet og foragtet af dem, der vare hans Misundere og
hannem ugunstige. De fleste af dem fandtes i Hans Kon¬
gelige Høyhed Kronprintzens Hofstat, hos hvem de og sat¬
te Berg i den største Miscredit, endskiønt de øvrige Print¬
ter dog alligevel havde megen Naade for ham, i særdeeles
Printz Wilhelm, som han ogsaa informerede indtil hans
Døds Dag. Thi denne fromme Printz vilde slet ikke vide
af nogen anden Jnformatør, man maatte endog snakke for
ham hvad man vilde.
Jmidlertid døde Kong Christian den Femte, da
Bergs Fiender og Misundere fuldkommen indhentede det,
som hidindtil havde forsømt, i det de paa alle Slags
Maader bagtalede og sværtede ham, og bragte det endog
saa vidt, at der forløb meer end et Aar, førend han kun¬
de faae at vide, enten han skulde aftakkes eller blive i Tie¬
nesten. Efter de da værende Tids Omstændigheder formo¬
dede han gandske vist det første, ligesom han og allerede i
den henseende havde giort sig repsefærdig. Men uformo¬
dentlig fik han den allernaadigst befaling fra Kong Fride¬
rich den Fierde, at han skulde blive i Tienesten, under¬
vise de Kongelige Printzer og Printzesser, samt de Konge¬
lige Pager i Teigningen, og derfor skuldehan fremdeles be¬
holde den ham tillagte Pension. Desuagtet betiente dog
ingen sig af hans Underviisning, undtagen alleene Printz
Wilhelm.
Jmedens denne mislige Tid varede, forlovede og givtede
han sig med Raadmand Jens Knurs Daatter; men om jeg
erindrer mig ret saa Døde hun endnu samme Aar; og hen¬
des Forliis gik ham saa nær til Hiertet, at han siden al¬
drig vilde gifte sig igien.
De mangfoldige og vedvarende Bagtalelser af hans
Fiender paadroge ham megen Fortredelighed, saa at han
derover faldt en Tidlang i en Gemyts og Legems Sygdom,
og tabte al Lyst til Malerie. Han besluttede derfor, gand¬
ske og aldeeles ikke at male meer, men at følge sin Hoved¬
Tilbøyelighed, og ikkun at skiere ud i Elfenbeen. Dog
alligevel, da det Aar 1706 blev ham allernaadigst befalet
at male nogle Stykker, som skulde settes over Gallerie
Dørene paa Slottet Friderichsborg, saa paatog han sig
denne Umag og saavidt man veed, var dette det sidste,
som han har gjort af saadan Arbeyde; endskiønt han og
saa, efter udtrykkelig allernaadigst befaling skulle male de
fornødne Platfonds til Slottet Frederichsborg, med hvis
Bygning man den gang var sysselsat, og til den Ende hav¬
de han allerede udkastet 14 til 16 Teigninger, hvilke tillige
med Forklaringen derover endnu findes i nogle Kienderes
Hænder; men dette Arbeyde blev derefter opdraget til de
tvende Mestere H. Kroeg og B. Coffre, hvilke og saale.
des udførte dem, som man nu omstunder finder dem fam¬
mesteds.
Saaledes blev Berg ved sit Snitværk i Elfenbeen,
og førte derhos et stille og ingetogent Levnet, uden at ha¬
ve nogen besynderlig Omgang hverken med Venner eller
Fiender. Derimod glædede han sig over, naar allehaan¬
de trængende og Fattige, samt bekymrede, bedrøvede,
nedslagne, anfægtede og med Samvittigheds Skrupler
behæftede Personer kom til ham, hvilke og allesammen
bleve trøstede og vederqvægede af ham, enhver efter sin
Trang, efter hans Formue, og den Naade, som Gud
gav ham, hvilke Kierligheds Arbeyder han ikke allene fort¬
satte indtil sit Endeligt, men endog giorde virksomt efter hans
Død, i det, i Kraft af hans Testamente, 12 fattige Men¬
nisker endnu til denne Tid har nydt en maanedtlig Almis¬
se til deres Legems Wederqvægelse.
Efterat han havde bragt sin Alder til nogle og 50
Aar, begyndte hans Hænder meget sterkt at ryste. Han
søgte derfor Kongen allerunderdanigst om Tilladelse at rep¬
se til Pyrmonter=Brønden og til det varme Bad, for at
see, om han ved det enes eller andets Brug kunde blive be¬
friet fra denne uleylighed; endskiøndt Udfaldet ikke svarede
til hans Ønsker. Den gang blev ham og allernaadigst accor¬
deret, at bestille en anden i sin Fraværelse, som kunde paa¬
tage sig hans Arbeyde hos de Kongelige Pager. Han udvalgte
dertil en af hans gode Venner, som fra den Tid af bestan¬
dig, endog længe efter Bergs Død forrettede dette Embede.
Vor Berg tiltraadde altsaa sin Reyse sidst i Foraa¬
ret 1722, og tog nogle Stykker af sine beste i Elfenben
udskaarne Bas=reliefs med sig. Han brugte Brønden
og Badet; men da han merkede at han ingen Hielp kunde
faae for sin Sygdom: saa besluttede han, endnu at rey¬
se viidere, og reyste over Wien og Prag til Sachsen; der¬
fra reyste han ind i det Hessiske, og videre ind i Hannover.
Eudelig besøgte han ogsaa Nederlandene, for at see, hvad
for Kunstnere i dette Slags Arbeyde der maatte findes i
bemeldte Lande og Stæder. Han fandt vel ogsaa hist og
her en, som var berømt i dette Arbeyde. Men de havde
dog allesammen ikke bragt det videre, end at de kunde skik¬
keligt udarbeyde et Hoved, eller Bryst=Stykke, eller i det
høyeste en enkelt Figur. Der var ingen iblandt dem som
troede sig til, at bringe en Jnvention af mange Figurer i
Stand efter et Kunstmaleries Indretning og Ordning.
Og just derover blev Bergs Arbeyde beundret af de Kunst
forstandige som noget saadant, hvis lige man endnu til¬
forn ikke havde seet. Han maatte og saa af de Stykker
han havde med sig, imod hans Villie og Forset overlade
et til Keyseren, et andet til Keyserinden, og nok et andet
til Kongen af Pohlen, hvilke ogsaa allesammen betalte ham
meget anseeligt derfor. Landgreven af Hessen=Cassel hav¬
de stor Lyst til at afkiøbe ham alle de øvrige Stykker, som
han førte med sig. Men Berg vilde ikke afhænde dem,
og forregav, at de vare bestilte af Hans Kongelig Maje¬
stet i Dannemark, der betalte ham samme saa naadig og
rigelig, at han neppe kunde haabe, andensteds at faae saa
meget derfor. Herpaa tilbød Hans Durchlauchtighed Land¬
greven ham, at gaae i Tieneste hos ham, om han hav¬
