de Lyst til at blive længer borte fra Danmark. Men
Magnus Berg afvad saadant underdanigst, og forsikkre¬
de, at hans Konge besoldede hannem saa got, at han in¬
gen Aarsag havde til at søge nogen Forbedring. Paa saa¬
dan Maade satte han sin egen Fordeel t l Side, for at for¬
svare sit Fædernelands Berømme se. Ved Afskeden befale¬
de Landgreven sin Hofmarschal, at føre Børg omkring,
og at lade ham see alle Kunstens Verker i Cassel, i særde¬
leshed i Haven, saa og at vise ham de kostbare Stykker,
som enhver ikke lettelig fik at see. Til Honnover ankom
Berg noget forsildig, i det hans Mayestet Kongen af Stor¬
Britanien var just i Begreb at tiltræde sin Reyse til Enge¬
land igien; derfor udrettede han her intet videre, end at
nogle Ministere besaae hans Arbeyde, og ligeledes agtede sam¬
me meget høyt. Han gav sig altsaa strax paa Veyen igien,
og reyste til Holland, hvor han opholdt sig en Tidlang i
Rotterdam, men den øvrige Tid mestendeels i Amssterdam.
Vi har fulgt vores Virtuose til Holland. Her op¬
holdt han sig nogen Tid i Rotterdam, men mestendeels
i Amsterdam. Paa et af disse Stæder fik han engang om
Morgenen tidlig, endnu førend han var bleven paaklædt
gandske uformodentlig en Besøgelse af en Printz af Hessen
som just opholdt sig der; og da han nu undskyldte sig, for
han saotte endnu i sin Natklæder, imodtage Hans Durch¬
lauchtighed, efterdi han i Forveyen ikke havde vist det al¬
lermindste af Hans Durchlauchtigheds Ankomst; saa sva¬
Printzen:Saadan en Kunstner, som jeg har hørt,
J er, maae man ikke falde besværlig med viidtløftige Cre¬
remonier; ellers havde jeg nok ladet eder vide min Ankomst.
Jeg har ikkun vildet bede eder, at følge med mig og besee
nogle Malerier og andre Kunststykker, som i Dag skal for
auctioneres. Jeg vil bie her saa længe i dette Huus; vær
saa god og klæd eder paa i eders Sovekammer, paa det at
J kan følge med mig i min Vogn, som holder her neden
fot Huuset. Han efterkom underdanigst denne brfal¬
ning, og fulgte med Høystbemelte Printz til Auctionen,
hvor han ogsaa kiøbte adskillige Skilderier for sig selv,
hvilke han siden bragte med sig til Dannemark om Som¬
meren Aak 1723, om jeg erindrer ret, efterat han neppe
havde været dørte i fem Fierding Aar.
Her er Fortrignelsen paa bemeldte Skilderier, som
han indkiøbte for sig selv. 1) Et Knæestykke i Legems
Størrelse, der forestiller Apostelen Thomas, hvorledes
han legger sine Fingre i Christi Aabnede Side, tilsammen
6 Figurer, fortreffelig malet af den berømte Angelo di
Caravagio. 2) De 3 Gratier eller Huld Gudinder,
i fuldkommen Gestalt, nesten i Legems Størrelse, af den
Cavalier, Car boncini. 3) Alexanders Ofring ved
Ach illes Grav, af Pietro Testa. 4) En Europa, af
Paulo Veronese. 5) en anden dito af samme Størrelse,
malet af samme. 6) Josephs og Maria Flugt til
Ægypten med Barnet Jesu, af Francisco Albano. 7)
De tre Østerlandske Vises Ofring til den nye fødde Jesum
med mange Figurer, af Andrea Vinecntino. 8) Chri¬
sti Fødsel af en fortreffelig Venctiansk Maler. 9) Marpa
med Christo og Johannes af Tiim. j10) En Mands
persons Brystbillede, af den samme. 11) En anden
Mands Persons billede i Legems Størrelse, af Caroli
Lotti Læremester. 12) En Bataillr, af Salvator Rysa¬
13) En dito af en kunstig Jtaliensk Maler. 14) El
meget smukt Landskab, af Mola. 15-17) Tre andre
deflige, i aflang rund Form, af en anden Jtaliener. 18)
En Scize, af Tintoretto. 19) En ditv, af Cavailler
Libri. 20) Nok en dito af en anden fortreffelig Kunst
ner i Jtalien. 21) Et Nat-Stykke, med 4 Muficeren¬
de Personer i Legems Størrelse, af Gerhard Hondhørst.
22) Et Fruentimmer Brystbillede, af P. P. Rubens.
23) Et andet smuk Hollandsk Stykke, hvorunder Meste¬
rens Navn staaer. 24) En Mand som trekker en Piil
ud af et Fruentimmers Bryst, meget velmalet af en ube¬
kiendt Mester.
Hvad Hans Kongelige Majestet af Dannemark her¬
af har bekommet, skal siden for sig selv i sær blive Speci¬
ficeret, og samme findes endnu paa det Kongelige Kunst¬
kammer. Det øvrige er deels af den salige Mand foræ¬
ret bort og overladt til andre, deels efter hans Død, tilli¬
gemed andre Kunst=stykker solgt ved Auction for ringe Penge.
Paa denne hans Reyse havde han paa adskillige Ste¬
der giort Forsøg, at lade forarbeyde nogle Zirater af for¬
skielligt Metal, saasom Sølv, Kobber, Messing &c., hvor¬
til han selv havde giort Modellerne, og hvilke hørte til en
antiqve Vasa ellet Urne af Elfenbeen, hvilken han havde
forfærdiget og udskaaren med mange Historier, og hvori
paa han havde arbeydet i 12 til 14 Aar; men disse Me¬
tal-Zirater ere dog ikke af saadan Nethed og Fiinhed, som
hans eget Arbeyde, hvilket man selv kan see paa bemelte
Vase eller Urne, som endnu staaer paa det Kongelige Konst¬
kammer. Han forsøgte det vel og bestilte de øvrige endnu
manglende Zirater her i Dannemark, og for desto mere at
opmuntre Arbeyderne giorde han og en og anden af dem
Forskud af Penge efter deres forlangende, og de imodtoge
alle Pengene, men ingen af dem giorde noget Arbeyde fær¬
digt. Saaledes blev han nok bedragen for en 300 Rdlr.
Han blev derover forteedrlig og lod Arbeydet ligge, som
det var. Nu er vel intet vissere, end at hvem der seer
denne Vase, kan ey andet tænke, end at den er fuldkom¬
men færdig og udarbeydet saa got, som den kan være; men
hvo som seer Afteigningen og Udkastet dertil, hvorledes den
har skuldet være, den maae tilstaae, at naar alt det, som
endnu mangler derpaa, skulde komme dertil, saa maatte
man vel længe søge, førend man nogensteds i Verden kun¬
de finde nogen der skulde kunde giøre det. Men desnag¬
tet maae dog alle Kunstforstandige bekiende, at det er et
ret Mesterstykke.
Berg arbeydede endnu immerfort efter sin Hiemkoms
indtil omtrent i Aaret 1729 eller 1730. J den Tid hav¬
de han engang giort et lidet Stykke færdigt, og overleve¬
rede samme til den Høstsalige Konge, Friderich IV. til
Nye=Aar. Dette skerde, om jeg mindes ret, 1725 el¬
ler 1726. Da nu Hans Kongelige Mejestet allernandigst
