imodtog det, spurgte han Maanus Berg, om han endnu
havde noget under Arbeyde? Ney, svarede han, thi jeg
mangler Elsenbeen, og jeg kan her intet saae af saa¬
dan Størrelse at kiøbg, som jeg behøver det. Jeg
kunde vel faae noget fra Holland, hvor der er nok af
det; men de ere for nærværende Tid noget Dyre der¬
med; hertil kommer, at der findes meget faa Lieb¬
habere, som forlanger noget af mit Arbeyde, saa at
det er altsaa næsten forgieves, at kiøbe El enbenet
saa dyrt. Herpaa svarede Hans Kongelig Majestet aller¬
naadigst: Gak hen til min Kammertienner H., og siig
til ham, at han skal gaae med eder ind i det Kammer
hvor de tre store Elphant=Tænder ligger; og tag
J den beste deraf til eder. Berg takkede Hans Maje¬
stet allerunderdanigst herfor, og giorde, hvad Kongen hav¬
de befalet ham.
Saaledes fik Berg en Elepant Tand, som veyede
henved 85 Pund, og tillige, som er noget rart, var næ¬
sten gandske uden Mangel og Dadol. Af denne Tand
giorde han et temmelig stort Stykke, som forrestillede Hs.
Kongelig Majestets Portrait, omgivet med adskillige Dy¬
der. Det var næsten en vllen høyt, og halvanden Allen og
4 Tommer breedt, og snart det sidste, han har arbeydet
paa. Da mnan endnu kan see det paa det Kongelige Dan¬
ske Kunst=kammer: saa vil jeg ingen videre Beskrivelse giø¬
re derover, men ikkan melde saameget at det blev færdig
om Sommeren 1730. efterat han havde tilbragt 3 Aar
dermed. Det skulde have været overleveret til hans Ma¬
jestet næste Nye=Aar. Men Kvugen døde som er bekiendt,
for den Tid.
Berg blev nu ogsaa immer ældre, og havde allerede
lagt det Tredsindstyvende Aar tilbage. Det meste af hans
Arbeyde havde han end u liggende, og bestaaed af meere
end nogle og tyve Stykker, store og smaae tilsammen, af
hvilke ingen havde forlangt at kiøbe noget paa nogle Aars
Tid. Og altsaa var her et Foraad af saadant Arbeyde,
til et Cabinet for en stor Konge, eller Fyrste, hvis lige¬
man vel ikke lettelig skulle finde samlet paa et stæd i heele
Europa, hverken i henseende til Mængde eller Godhed;
og hvis værde mand ikke torde skattere paa den Maade,
som forhen høystbemelte Monarcher og Printzer, eller og
som nogle Kunstforstandige rige Kiøbmænd i Holland, har
skatteret hans Arbeyde.
Da han aldrig havde været til Sinds, at lade alle
disse hans Arbeyder komme udenlands og fra hans Fæder¬
neland, i sær da det Kongelige Danske Huus havde bestan¬
dig givet ham en Pension, saavelsom og ladet ham reyse i
fremmede Lande, for at giøre sig fuldkommen i sin Kunst:
saa besluttede han, allerunderdanigst at offerere alle disse
hans Arbeyder, som han den gang ikkun skatterede for 7 til
8000 Rdlr., til hans allernaadigste Konge og Herre, Chri¬
stian Vl. med det Tilbnd, at dersom Hans Kongelige
Majestæt vilde allernaadigst behage at forøge hans Pension
for hans øvrige Lives Tid med 200 Rdlr. aarlig, saa skul¬
de alle disse Stykker strax pive operleverede til Hans Ma¬
jestet, hvad enten saa han levede længe eller kørt endnu.
Dette Tilbud blev vel af Hans Kongel. Majestæt allernaa¬
digst antaget, men det syntes dog, som Hans Majestet gior¬
de sig nogen Betænkning derover, og at det tyktes Hans
Majestæt at være for haardt, paa eengang at berøve den
gode Berg alle hans Kunst=Stykker; thi det behagede
Hans Majestæt at lade ham beholde den kostbare Vase eller
Urne, samt nok et stort og 4 til 5 andre smaa Stykker, og
forhøyede dog alligevel allernaadigst hans Pension med
200 Rdlr. aarlig indtil hans Endeligt, som paafulgte den
31 Martu 1739. da dog alligevel de to store Stykker,
samit en Deel af hans beste Malerier, i Kraft af hans Te¬
stamente kym i Kongens Hænder.
Det Testamente, som Magnus Berg kort for hans
Død i Begyndelsen af Febr. 1739 opsatte og underskrev,
bestaaer i følgende Punkter:
I. Er min Villie, at Hans Kongelige Majestæt, som
Gud naadigst og mildest her timelig og hisset ævig vilde vel¬
signe, skal overlades af mit Arbeyde: Et stort Stykke af
Elfenbeen udskaaret, som forestiller den Høystsalige Kong
Friderich IV. Portrait; dernæst en stor Urne, som ikke
er bleven gandske færdig, hvilken bestaaer af Sølv, forgyldt
Kobber og Elfenbeen. Og dersom der i øvrigt skulde fin¬
des noget iblant mine Skilderier, som befalder Hans Ma¬
jestæt, saa skal det altsammen overlades Allerhøystsamme.
I1. De øvrige ringe Ting, som maatte forefindes
efter min Død, og mine rede Penge skal deles i 3 lige Deele.
To Dele skal mine Arvinger have, og den tredie Deel skal
de Fattige nyde. Mine Arvinger ere min ældre Bro¬
ders efterladte Enke med 12 Børn, der befinder sig paa en
Gaard, kaldet Aasaaren paa Saal, i Vaager=Sogn i
Nordre Guldbrandsdalen. Og denne bemeldte Enke
skal have en Deel af de bemeldte 3 Deele, saaledes at den
bliver deelt imellem hende og hendes 12 Børn.
1II. Den anden Deel faaer min afdøde Systers Børn,
som boer paa en Gaard, kaldet Grimstad, i Guddals¬
Sogn, i Sydre Guldbrandsdalen; saavelsum og min
afdøde Broders Niels Eliesens Enke med nogle Børn
(hvor mange veed jeg ikke tilvisse) og som boer paa Hans
Høyvelbaarenheds Hr. Jens Wernersens Gods, Borre¬
gaard, tæt ved Friderichsstad i Norge. Jmellem
disse toe Partier skal bemeldte 2den Deel deles i 2 lige
Deele.
IV. Den tredie Deel skal tilhøre de Fattige og From¬
me af Mand= og Qvinde=Kiøn. Den skal deles i 2 lige¬
Deele, hvoraf de Fattige, som jeg hidindtil maanedtlig har
givet en vis Almisse i Penge, skal have den ene Deel, hvor¬
med man skal vedblive at give enhver af dem saa meget,
som han ellers forhen har bekommet, saa længe indtil den¬
ne Deel af Pengene er uddeelet og udgivet. Den anden
Deel skal mit Testamentes Exceutores, efter Gotbefindende
og Samvittighed, tilvende saadanne Fattge, som synes
dem at være de værdigste dertil, og som har et got Vidnes¬
byrd. Men forend denne Deeling skeer, skal Hr. P. A.
