ste Theologo Cluistiano; men den anden under Op¬
skrift: Grundteigning til saadan et Systeme &c. skre¬
vet af den høylærde gamle Philosoph Democuito.
Udarbeydet 1730, 333 Ark. Er stilet imod den sig kal¬
dende Chriskianum Democritium.
No. 13. En klar Sandheds Brille &c. bestaaen¬
de i en Samtale imellem en Luthersk og høylærd
Orthodox, og en saa kaldet Frietænker eller Syn¬
cretist. Skreven i August 1731, 23 og 3 Ark stor.
No. 14. Den velbekiendte Christus efter Kiødet,
og den gandske ubekiendte og fornegtede Christus ef¬
ter Aanden, forestillet i en Samtale imellem Fornuften
og den oplyste Forstand. Den anden Deel heraf har
den Titel: Den alt Ondt hadende og alt Got elsken¬
de iblant alle Folk &c. Skreven i Maji 1723, tilsam¬
men 41 Ark.
Forhen har vi anført de fornemste Bøger, som Berg
har efterladt sig skrevne. Jblant hans Papirer fandtes
endda adskillige mindre Piecer, hvilret mestendeels er Be¬
svarelser paa nogle ham forelagte Spørsmaal, og som vel
ogsaa udgiør nogle Bøger Papir. Thi han lagde næsten
ikke Pennen fra sig, førend den yderste Sygdom og Dø¬
den forbød ham at skrive. Jeg maae herved erindre, som
noget mærkværdigt, at, da han næsten fra sit 56 Aar,
havde meget sterkt rystende Hænder, hvilken Rystelse Tid
efter anden formerede sig, saa var han ikke i stand til at
kunde skrive sit Navn i nogens Nærvæielse, uden at holde
den Høyre Haand fast paa Papiret med den Venstre. Der¬
imod behøvede han ikke at giøre sligt, naar han sad og
skrev for sig alleene; og dog ere shans Opteignelser temme¬
lig læseligt skreven, undtagen Forskielsteignene mangler,
som man maae sætte til i Afskrivningen.
Foruden ovenmelte Haandskrifter er ogsaa et Skrift
fra ham kommet i Trykken, og ydermere i det Lydske Sprog.
Det er trykt i ato og ufeilbarlig i Hamborg, dog uden
Stedets og Aarets Tilkiendegivelse. Men han har skre¬
vet det 1735. Det har følgende Titel: Ein kleines,
geringes und nichts kostendes Microscopium. Der
er to anhange dertil: 1) Ein sehr gesundes und klares
Augenvasser. 2) Ein Seelenwecker aus dem Sun¬
denschlase.
Jeg lader andre dømme, om Berg, formedelst dis¬
se Skrifter, fortiener en Plads i de Lærdes-Lexico. -
det mindste maatte mangen en anden vige for ham derudi,
der ey har giort sig bekient ved andet, end maaestee
ved en trykt Liigprædiken eller Dissertation. Af Na¬
turen var vor Berg et meget cholerisk og iilfindet Tempe¬
rament, hvoraf ogsaa hans Hænders Rystelse saa tidlig
foraarsagedes. Da han i hans unge Aar først ret lærte
at kiende sig selv, under mange udvørtes og indvortes An¬
fægtninger, saa søgte han, endskiøndt ikke uden Guds
Naade og Biestand, at dempe dette choleriske Væsen, hvor¬
om han ogsaa melder i sine Skrifter. Det maatte og vel
være en Aarsag, at han i de tre sidste, men i særdeleshed
det allersidste Aar han levede, var besværet med sterke For¬
stoppelser og med et meget svagt Bryst. Strax efter Nye¬
Aar 1739 maatte han holde sig inde. J Februario. blev
han gandske syg og fiugeliggende. Men førend han maai
te gaae til Sengs, jod han endnu kalde en af hans Ve¬
ner til sig, og sagde til ham: See her har jeg udkastet
mine Tanker saaledes som jeg vilde det skulde forholdes med
mine Ting efter min Død. Vær saa god og afskriv mig
det reent. J kan først læse det igiennem her og prøve om
J og kan læse det ret altsammen, paa det jeg kan sige eder
det, som J ikke kan læse; thi det er noget ulæseligt skre¬
vet.Da han nu to Dage derefter fik det reent afskrevet
igien, saa satte han selv Segl for alle sine Ting, og der¬
paa lagde han sig. Naar nu nogen besøgte ham og opholt
sig længere en omtrent end Time; saa sagde han:Hol¬
der eder ikke forlænge op for min Skyld; thi J har maae¬
skee noget at bestille hiemme." En af hans Venner spurg¬
te ham engang, om Tiden ey blev ham lang, da han var
mestendeels saa allene?  O ney, svarede han, Tiden er
aldrig bleven mig lang, og den bliver nu ikke heller lang
for mig; og jeg er ikke saa allene."Og man vidste dog
at ingen uden hans Opvarterske var hos ham, med hvil¬
ken han talede meget lidet. To eller tre Dage for hans
Død spurgte han en Ven, som just var hos ham: Har
jeg nu bestilt og anordnet alle Ting som det bør være? Ja sva¬
rede Vennen, og vil J, at jeg skal forelæse det for eder
endnu engang, saa vil jeg gierne giøre det. Det skeede og
efter hans Forlangende. Og derpaa sagde han: det skal
jo være saaledes. Er der endnu ellers noget derved at er¬
indre? Jeg veed ikke noget derved at erindre derved, sva¬
rede Vennen.Det er godt, sagde han, saa behøver jeg
ikke videre at tænke paa saadanne Lapperier; thi Jeg skal
des uden henvende mine Tanker til bedre Ting." Paa
hans Døds Dag den 31 Martii besøgte en Ven ham om
Formiddagen, og da denne saae, at det lakkede mod En¬
den med ham, saa besluttede han, at blive saa længe hos
ham. Men den Syge spurgte ham: Vil J endnu gaae
nogen andensteds hen i Byen? Da hiin nu svarede Ney,
saa sagde den Syge; Saa har J dog vel noget at bestil¬
le hiemme. J skal ikke opholde Eder for min Skyld. Jeg
vil ved min Tiener flade eder vide naar jeg skulde behøve eder
hos mig. Herpaa laae han stille hen indtil imod Aften,
73 Aar og 4 Maaneder.
da han noget efter Klokken 7 sagte hensov i en Alder af
