1768
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 15
Huusholdersken.
Om at giøre vellugtende Puder, hvormed man kan
give Klæder og Lintøy en behagelig Lugt.
M¬
an tager dertil følgende: Lavendel=Blomster 1 Ovt.
Rosmarin=Blomster 4 Skryl. Storax 1 Qvint.
Mad-Negliker 3 Ovt. Caneelbark, Viol=Rod, af hvert
1 Ovt., guul Santel, og hvid Santel, af hvert 2 Qvint.
røde Roser, Spiknardi, af hvert 1 Ovt. Benzoin 1 Ovt.
Laudani 3 Skrpl. Desmer 6 Gran, Moscus 3 Skrpl.
Dette sammenblandes til grovt Pulver, og spes ind i en
Silke=Pung. Naar man vil legge det til Klæder, Lintøy,
eller Foerverk, for derved tillige at bevare samme fra Møl
og Orme, saa legger man en Skrupel Campher eller et
Stykke af smuk rødt, friskt og sterklugtende Ryslæder
derped.
Men da ikke enhver kan fordrage Desmer, Ambra
og saadan Lugt, saa giver følgende en ret liflig hierteqvæ¬
gende Lugt, som muntrer og opliver alle Livs=Aander.
Tag fiinstødt Florentinsk Viol=Rod 3 Pd. rund Cy¬
per=Rod, fiint=raspet Rhodiser=Træe, fiint=raspet Sandel¬
Træe, af hvert 13 Lod, frisketørrede Rosen=Blade, frisk¬
tørrede Viøl=Blomster, af hvert et Lod, bland alt dette
paa det fineste pulvexiseret iblant hinanden, befugt det med
vellugtende Citron=Olie og Bergamott=Olie, og giør det
til det subtileste Pulver. Dermed fylder man smaa Puder,
som man siden legger hist og her i Værelserne i Dragkister
og Skabe med Klæder og Linnet.
En kort Have=Calender.
Om Have=Forretninger i April=Maaned.
1) J Blomster=Haven.
Solen lader sig nu fuldkommen see igien og alting
grønnes, derfor flytter man de Vexter ud i frie Luft, som
har staaet i Vext=Husene. Rosmarinen setter man i Jor¬
den, og forplanter tillige Afleggerne; men vogter dem for
Solens Hede, og vander dem flittig, saavelsom Ranunkler,
Anemoner og Tulipauer.
2) J Kiøkken=Haven.
J denne Maaned planter eller saaer man Sallat, og
i øvrigt de Forretninger, som ere anførte under Martii
Maaned.
3) J Frugt=haven.
Nu maae man ingen flere Træer flytte, og heller ikke
skrabe Musse af dem. Da Ormene og saadant Utøy end¬
nu ey har krøbet ud, saa maae man samle dem tillige med
Væv og Blade og brænde dem op. Man beskierer nu og
anden Gang Pæretræerne. Man kan og tage de uryttige
Grene af Pfersken=Træerne.
At saae gule Rødder, Pestinakker, Karse, Thimian,
Portulak, Kaalrabi under Jorden, Reddiker, Porre, Map¬
roer, Radiser, Rødebeder, og Grønkaal igien, om det
behøves.
At plante Cartosler, og til tidlig Brug Agurker,
Krupbønner, og Tyrkiske Bønner.
At luge de opkomne Erter og Bønner, og i sær at
borttage de Salat=Planter, som staaør for nær hinanden.
At stænge de første Erter.
Den lille muntre Jomfrue.
D¬
et har været mig kiert at fornemme, at en Deel har
været bekymret for min Person, fordi man i saa lang
en Tid ikke har seet mig i vore Sælskabs=Blade. Nogle
har troet, at jeg var død og har ventet paa min Gravskrivt
i de offentlige Tidender; andre har meent, at jeg maatte
være blevet gift, og derfor har nedlagt Pennen, og taget
fat paa Huusholdningen; og endnu andre har meent, det,
som verre er; men ingen af Deelene er endnu indtruffen.
Nok, at der endnu intet ledigt Rum har været i vore Bla¬
de. Nu begynder Sommeren (thi man har allerede seet
en Hoben Sommerfugle paa Volden og i Haverne) Jeg
vil da som andre Sommerfugle, der om Vinteren har lagt
i Dvale, indfinde mig igien. Sommertiden er dog mere
beqvem til mit muntre Sindelav, end den melancholiske
Vinter. Følgende Brev giver mig og Anledning til at bry
de min Taugshed.
Kiere skiønt ubekiendte
Veninde!
J det Haab, at de lever endnu (thi nogle har sagt
Dem død) giver jeg mig den Friehed at skrive Dem til
for i et paakommende Tilfælde, at udbede mig Deres
gode Underretning. De lever i den store Hovedstad, hvor
Folk ved at leve, og hvor alting er efter Moden, føl¬
gelig kan De allerbest give mig den fornødne Oplysning.
De veed maaskee ikke, hvilken Ære og Fornøyelse vi i Pro¬
vintzerne giøre os af at efterligne Eder i Hovedstaden saa¬
vel udi Sæder som Klæder. Hovedstaden er dog som
Moder for alle andre Stæder. Sagen er denne: Jeg
er, uroest, ikke just af den mindste Stand, hvorfor jeg
vilde gierne lade see, at jeg veed at leve, og at have no¬
get forud for de eenfoldige og simple. Jeg er, ligesom
De, en ung Jomfrue, og er i denne Tid blevet forlovet
(alting fryder sig imod Foraaret) Mine kiere Foræl¬
