drer, at slaae Deres Visfte op og i nogle Gange. De
Gratulexendes Bortgang bliver ligesom ved Ankomslen
betakket med en Modens Complisuent. Naar De
saaledes har siddet de bestemte Dage paa Parade, og ta¬
get imod de bestemte Dages Gratulationer, saa er De¬
res Forlovelse uryggelig, og den største Ceremonie=Me¬
ster kan ikke have det mindste at udsette paa saadant et
Ja Ord. Kan De nu være tient med disse Efterret¬
ninget, skal det være mig hiertelig kiert. Jeg takker for
Kyllingerne, naar De bliver Deres Egen, og ønsker,
De var mig saa nær, som langt borte, for den søde Flø¬
des Skyld.
Jeg er &c.
Deres
forbundne Veninde
N. N.
yP. S. Nær havde jeg forgleme at sige Dem, at det nu er
gandske ubrugeligt at neye langsomt; men maae knikke
ligesaa gefvindt, som mueligt er, ungefær saaledes, som
naar man støber Lys.
Samleren.
Hyrdens Thraso Tak.
En, Fabel ved Moser.
Myrtill, den frømmeste Hyrde i sin Tid, døde og efter
ham Galathee, som ikke gad overleve hans Død. Hyr¬
derne deelte sig i deres Hiord, og Melamp tilbød sig den
Hyrdes Tieneste, som havde kiøbt den største Deel.
Vel lever, sagde Thraso, min Phylax endnu, men
jeg seer, du er ung, stærk hurtig, jeg maatte maaskee med
Tiden kunde bruge dige lee, jeg giver dig halv Kost, Phy¬
lax er tit ikke hungtig, der har du hans Brød, Faarene
lade og undertiden noget falde, er du troe og aarvaagen,
saa har du i mig den bedste Herre, saa sandt jeg er Thraso.
Melamp var ung, fyrig og i første Vært, den heele
Dags Kost var alt fortæret til Froekost; Phylax var end¬
nu ved gode Kræfter, og hans Brød strakte med Besvær¬
lighed til, at mætte en ved flere Aars Vane indskrumpen
Mave; Faarene loe Melamp ud, at han vilde æde med
dem, da de selv maatte søge sig deres Føde. Aks! sukkede
Melamp tit ved sig selv, levede Myrtill og Galathee endnu!
selv Phylax skulde misunde mig.
Phylax igiennemvaagede de fleste Nætter, og af Frygt
for at blive Thrasv mistelig, lod han Melamp aldrig kom¬
me til Strid med Ulvene. Denne trøstede sig med sin
Søvn, og at maaskee snart et lykkelig Bid skulde forskaffe
ham Phylax heele Hunde=Brød.
Som tænkt, saa skeet! En Morgen tillig høres et
stærk Skrig, Hyrden iiler af sin Hytte, og finder den stak
kels Phylax sønde revet. Melamp er nu Vogtere for den
heele Hiord. Paa Søvn er ikke meere at tænke. Thraso
roeser ofte Phylax Død, at han har tabt den troeste Hund
i heele Hyrde-Riget, og formaner Melantz at fordøble sin
Aarvdagenhed og Troeskab. Om Brød bliver intet talt,
og Melamp, forladende sig paa Hyrdens Ord, tænker:
Det forstaaer sig jo vel af sig selv. Nogle Uger gaaer bort
med Huuger og Vaagen, førend Melamp vover at anmode
su Herre om Phylax Brød. Mig synes, siger Thraso,
jeg seer der langt vorte Ulven komme; skynd dig Melamp.
Et halv Aar gik bort ved dette Sprog; snart kom Ulven,
nart havde et Faar forløbet sig, til Brød kom det aldrig;
Melamp havde altid meere at vogte, altid stærkere Hunger
og altid mindre at æde.
Engang gaaer Hyrden spadserende, og fløyter Hiorden
deres Foraars=Sang; Melamp gaaer hos ham, og sukker
om Brød. Thraso forestiller ham de besværlige Tider, og
lader ham haabe, om ingen Ulve meer vare, hvori hans
Ladhed allene var Skyld, maatte han vel engang give ham
noget meere. Melamp siger imod; et haardt Slag, det
første i hans heele Liv, byder ham at tie. Ak Myrtill!
ak Galathee!
Af Vaagen og Hunger udmattet, forsover Melamp
i en mørk Nat Ulven, som myrder to af de feedeste Faar.
Melamp vaager op ved deres Skrig, iiler efter Ulven, men
Faarene vare borte, og Melamp bliver af Ulven heftig saa¬
ret. Har jeg ikke, siger den af Vrede rasende Hyrde,
har jeg ikke altid sagt det, forbandede Bæst, at din Ladhed,
endnu vil skille mig ved alle Faarene. Brødkurven maae
jeg hænge dig høyere; de gode Dage, seer jeg vel, kan du
ikke taale. Melamp viiser sine Saar, Thraso slaaer ham
endnu nogle dertil, om Brød var her ingen Tid at tale.
Thraso bliver besøgt af Thyrsis og hans Hyrdinde.
De kiende Melamp: Er det ikke Melamp, som Myrtill
og Galathee have opfødt, De byde Hyrden sex af de bedste
Lam, for at overlade dem Melamp. Thraso afslaaer de¬
res Begiering, og rørt af den klogeste Hyrdes Biefald, be¬
slutter han endelig at give Melamp Phylax heele Brød,
ikke saa meget af Taknemmelighed for den allerede beviiste
Tieneste, som af Frygt, at Melamp, der havde hørt Thyr¬
sis Ord, engang hemmelig maatte gaae over til ham.
Til Ulykke, var Melamps Mave i fem sure Tieneste¬
Aar allerede saa indsnørt, at han ey meere kunde nyde det
Tillæg, som i hans Ungdom vilde have smagt ham for¬
treffelig.
Thyrsis døer ogsaa, og Thraso kiøber hans Hiord
dertil. Jeg giver, sagde han ved sig selv, Melamp dobbelt
Brød, han maae vel og derfor vogte mig en dobbelt Hiord.
Melamp tør nu ingen Roe meere tænke paa. Han igien¬
nemstryger Marken den heele Nat, men den var for stor;
naar han vogtede oven ved, saa blev neden ved et Faar
sønderrevet. Da fulgte intet andet end Skiæds-Ord og
Hug. Thraso havde gierne gandske betaget ham sit Brød,
om han ikke havde frygtet, Melamp skulde døe af Sult,
og han ingen saa nøysom og taalmodig Hund faae igien.
Melamp bad endnu at antage en ung Hund, som
han vilde overlade sit halve Brød og afrette, allene for no¬
genlunde at komme sig af den bestandige Vaagen, og op¬
holde sig til Hoordens Tieneste. Men Thrafo havde der¬
til ingen Øren; det halve Brød, som Melamp ikke kunde
