nogle i det Huus at boe; hvorover jeg flyttede. -86de
Gang. Her røgede det atter igien. Man er meget incommo¬
deret i denne Bye med Røg. -87de Gang. Her var intet
Vand i Gaarden. 88de Gang. Her lagde Verten atter paa
Lejen for Extra Skattens Skyld. - 89de Gang. Her
boede en Feldtbereder i Nærværelsen. - 90de Gang.
Her var Muus, og dem er jeg saa bange for.
91de Gang. Her troede jeg gandske vist, det spøgede, og
derfor sagde op; bag efter kom jeg efter Spøgeriet; min
Pige havde en god Ven i Kiøkkenet om Natten. - 92 Gang.
Her blev jeg ueens med Vertinden om at lade Trapperne toe.
93de Gang. Her boede en Tromme=Mager i Nærværel¬
sen. - 94de Gang. Her kom en til at boe næste Væg
ved mig, han fandt Fornøyelse i at blæse paa Valthorn;
saa tit han stødte i sit Horn, rystede mit heele Legeme og
mit Natbord. - 95de Gang. Her var Vertindens 3de
Hunde meget uartige paa Gangene. - 96de Gang. Her
blev jeg atter bestiaalet ved min Piges Skiødesløshed.
97de Gang. Her solgte Verten sit Huus, og reyste bort
med sin heele Familie. - 98de Gang. Her havde Ver¬
ten og hans Folk den Maade at viise dem bort, som kun¬
de spørge om mig. - 99de Gang. Her blev jeg ueens
med min Vert om de nye Af= og Tilgangs=Lister i Henseen¬
de til Maaneds=Skatten. - Altsaa haver jeg, som sagt
er, flyttet 99 Gange, og jeg troer ikke man skal sige, at
jeg har flyttet uden Aarsag. Jeg er kun bange for, at jeg
endnu, førend jeg flytter ind i Evigheden, kommer til at
flytte paa Jorden den Hundrede Gang; thi min nye Vert
har allerede ladet sig forlyde med, at han, formedelst de
mange Skatter, bliver nødsaget til at legge paa Huusleyen.
Kunde jeg nu huske hvad alle disse Flytninger har kostet
mig, og hvad Skade jeg har lidt hver Gang, jeg havde
flyttet, saavel ved mit Tøys Sønderslagelse og Bedervelse,
som ved Tyve=Haand, vilde det næsten blive saadan en Ca¬
pital, at jeg for samme kunde have været Eyere af et lidet
Huus. Man mister altid noget ved Flytninger, og fat¬
tige Folk veed ikke, hvad de har, førend de skal flytte.
Borgeren fra Kiøbstæden paa
Landet.
Tanker om Tiggerie.
Den Hensigt, at udrydde og skafte Tigere af Veyen,
ee saa meget mere overeensstemmende med den fornuftige
Statsklogskabs Forskrifter, saasom man paa den ene Side
styrer og hemmer Ørkesløshed og Lediggang, og paa den
anden Side tvinger de dovne Statens Lemmer til en nyt¬
tig Levemaade. De viseste iblant alle Folkeslag, Ægyp¬
terne, indsaae i Tide, hvor meget Lediggængere faldt Sta¬
ten til Byrde, og hvor skadelige de kunde blive for den.
Derover var enhver Borger forbunden, efter visse i denne
Henseende givne Love, at giøre Regnskab for sin Levemaa¬
de og de Midler, hvoraf han ernærede sig og sin Familie.
Ved denne Leylighed bleve Lediggiengerne opdagede, og alle
Statens skadelige Medlemmer tilbørlig afstraffede. Men
man straffede ikke allene Lediggang og Ørkesløshed, men
søgte endog at rydde den Forevending af Veyen, under
hvilken den havde indsneget sig. Enhver Stadtholder blev
derfor anviist, at vedligeholde visse offentlige Arbeyder, for
at skaffe dem noget at giøre, som intet havde at bestille.
Ved saadanne vise Foranstaltninger lykkedes det, gandske
og aldeles at udrydde Dovenskab og Tiggerie af Ægypten.
De Grædske og Romerske Historiebøger melder om ligesaa¬
danne Midler, til at styre og hemme Betlerie, men de be¬
retter tillige den berømmelige Omhue, hvormed man antog
sig udlevede Folk, og hielpeløse Fader= og Moderløse Børn.
Disse fortiener i Særdeleshed vor Opmerksomhed, og vi
kan ikke nægte dem den uundværlige Hielp, uden at blive
Umennesker. For den Aarsags Skyld maae de ikke blan¬
des med hine Statens ørkesløse Lemmer, som man ved Lo¬
vens Strænghed maae tvinge til deres Skyldighed og den
almindelige Pligt, efter Muelighed at blive den Stat nyt¬
tig, hvorudi man lever.
Man paastaaer, at man under Constantins Regning
har ophørt at holde over Lovene iblant Romerne iblant
Landstrygere. Denne Printz, rørt af den Elendighed, hvor¬
udi saa mange af de Christne vare geraadede, og af de Lidel¬
ser, som de maatte udstaae i Forfølgelserne, lod opbygge
Hospitaler, og derudi optage alle Betlere, og saadanne
Personer, som vare beskadigede paa Legemet. Disse milde
Stiftelser, som ikkun bleve anlagte i den Hensigt, at lette
deres Elendighed, der havde lidt for den christne Religions
Sandhed, gav Anledning til, at Landet inden kort Tid blev
saa oversvømmet af Tiggere, som nu ikke meere frygtede for
Lovens Strenghed, saa at Keyserne, for at befrie Staten
derfra, gave alle Borgere den Tilladelse, at giøre alle de
Tiggere til Slaver, som vare i Stand til at arbeyde. Carl
den Store, fandt et sikkert Middel, til at skaffe alle land¬
stryggende Tiggere af Veyen, i det han forbød at give en
Tigger, som var i Stand til at arbeyde, den allerringeste
Føde eller Underholdning. Siden denne Printzes Regie¬
ring ere deels gamle Forordninger imod Tiggere blevne for¬
nyede, og deels giorte nye, men som ofte ikke har havt
den forhaabede Virkning, fordi man sielden har været be¬
tænk paa, at sette det sande og eneste Middel i Stand, til
at styre dette Onde. Men dette Middel bestaaer blot alle¬
ne derudi, at skaffe dem bestandigt Arbeyde, som intet Ar¬
beyde har, eller og, efter Omstændighedernes Beskaffenhed,
at tvinge dem dertil. Dette er det eneste Middel til at
fordrive Ørkesløshed og Lediggang, som er saa farlig for
Staten. Men ikkun saadanne Betlere, som ikkun af
Modtvillighed, eller af Mangel paa Foranstaltninger at
kunde leve, kan Staten saaledes tvinge til at blive nyttige
Medlemmer.
