Tænk ey et flygtig Sind mig driver,
At elske mig en Vane er;
Ney lille Damon! hvad jeg skriver
Paa Dyden ene grundet er.
Ja Damon alt for Elskelige
Troe Amarylles elsker dig;
Alt hvad hun har om dig hørt sige,
Giør dig desmere elskelig
Jeg ønsker Damon! Dig at eye,
O kunde jeg den Lykke naae!
Den vilde meget overveye¬
Hvad anden Glæde jeg kan faae.
Men kan jeg Dig end ikke vinde,
Saa bær dog ey mod mig Foragt;
Det er naturligt, en Hyrdinde
Kan føle Kierlighedens Magt.
Men er du alt min Damon bunden?
Har du dit Hierte givet bort?
Har dig en anden overvunden?
Da svar kun Amarylles kort.
Da viis Dig ærlig: Siig hun ikke
Skal søge meer at vinde dig;
Siig: Hendes Skiebne ey vil skikke
At hun skal blive lykkelig.
Da skal jeg villig indelukke
Min Kierlighed udi mit Bryst;
Og kuns i dybe stille Sukke
Vil søge Lindring, Raad og Trøst.
Eet vil jeg Dig, min Daman! bede;
Lad ingen vide, at jeg skrev;
Nysgierrighed lad Dig ey lede,
Jeg ellers ulyksalig blev.
Thi der er nogle som mig kiender,
Og veed jeg bærer dette Navn;
Om de først Vaaben fik i hænde,
Det blev ey meget til mit Gavn.
Nu vil du, kiere Damon! giette
Hvo dette til dig skrevet har;
Mon du ey treffer paa den rette,
Jeg ofte i dit Sælskab var.
Jeg er af Stand og er din Lige,
Din og min Fader bar eens Rang;
Men meere tør jeg ikke siige,
Vær hermed roelig denne Gang.
Med Tiden skal du faae at viide,
Hvo denne Amarylles er;
Men sæt Nysgierrighed til side,
J fald Du selv er Ærekier.
Nu, Damon! jeg vil overlade
Det til Din Generosite
Men lad for alting disse Blade
End ikke dine Brødre see.
J Morgen Aften maae Du vente
Mit Bud, det kommer vist til Dig;
Som skal et skriftlig Svar afhente,
Om Du mig giører lykkelig.
Du dig til Vers skal ikke binde;
Men som dig synes bæst, saa skriv
Til Amarylles den Hyrdinde;
Men, Damon! taus og ærlig bliv.
Huusholdersken.
Een kort Have=Calender.
Om Have-Forretninger i May Maaned.
1.) J Blomster=Haven.
Dette er en af de behageligste Maaneder i Aaret. Der¬
for maae man flytte alle de Træer og Vexter ud af Vext¬
Husene, som man hidindtil har ladet staae der, saasom
Citron= og Pommerantz=Træer, Jndianske Figen, alle
Slags Jesminer &c. Man kan endnu og forplante Ros¬
marin=Grene. J tiltagende Maaned forplanter man og
unge Levkoyer, Negliker &c.
2.) J Kiøkken=Haven.
Der er nu overmaade meget at bestille i Kiøkken=Ha¬
ven. Man luger og udrydder Ukrudet flittig. Man van¬
der Melonerne og tager Side=Rankerne fra dem. J øvrigt
maae man efterhaanden forplante Salat, Kaal, Majoran
og Basilike, samt videre endnu saae Sukker=Erter, hvide
Bønner og sildig Salat. Naar Solen skinner sterkt, saa
maa man flittig vande Urterne.
3.) J Frugt=Haven.
J denne Maaned er det meste og fornemste allerede
forrettet ved Træerne, hvorfor man lader dem saaledes
voxe til. Det Ukrud og Græs, som findes ømkring Stam¬
men, tager man flittig bort. Hvor man har Leylighed
dertil, kan man fra de høyere Steder lede Regnvandet til
dem. Man binder og Viinstokkene til Pæle.
I denne Maaned er det godt at faae Karse.
At saae sildig Blumkaal, Basilicum, Majoran,
Agurker, Græskar, sildig Grønkaal, hvid Hovedkaal, og
Sommer=Redikker.
Ved gammel Maji=Dag at plante Vitsbønner.
Flytte og forplante alle de Slags Kaalplanter, som
haves store nok dertil, samt Beder.
Udluge Udkrudet, i sær Svine- eller Gaase=Tidsel,
og i tilkommende Maaned ofte at afstikke den dybt i Jor¬
den, eller ofte at afskuffe den med en bred Have=Spade.
At rygte alle Slags Planter, og trekke dem op, som
staaer for tet sammen; samt midt i Maji at lade luge
Asparges Landene første gang.
Flittig at lade vande alle Slags Planter, naar Var¬
men vedholder i sær hver anden Time at oversprænge dem
med Vandkanden, som Jordlopperne holder sig mest til.
Samleren.
Et mærkværdigt Exempel paa Ædelmodighed, Bra¬
derlig Ømhed og Sønlig Kiærglihed, uddraget
af et Brev, skrevet fra Troyes, i Champagne.
Ontet foraarsager meere Skræk blant Land= og Haand¬
værks=Manden i Frankerige, end at udtages til Frigs¬
