Tieneste; deres fornemmeste Rigdom beroer paa det lidet,
som udkommer af deres Børns Arbeyde.
Den sidste Udtagelse udspredte Forskrækkelsen over de
fleeste Handværker i Troye saavelsom paa andre Steder;
dog var den Cuniske Familie, som var af Skoemager=Pro¬
fession, meest fortabt. Endskiøndt de vare fire brødre,
kostede det dog megen Umage at fortiene det nødvendige
til at underholde sig og deres Moder Johanne Gauvin,
som for 3 Aar var bleven Enke. Jkke destomindre maat¬
te trende af disse fire Brødre fremstille sig ved Udtagelsen
til Krigs=Tieneste; den fierde var for ung til at forøge
Skaren af disse tvungne Helte. Førend Udtagelsen skeede,
traad den næst ældste frem og forestilte Krigs=Commissai¬
ren med taarefulde Øyne deres Moders elendige Tilstand,
hendes store Bedrøvelse og den græsselige Armod, i hvilken
hun ufeilbarlig vilde geraade, dersom hendes ældste Søn
skulde blive saa uheldig at udtages til Soldat. Dette un¬
ge Menniskes Taarer rørte vel Commissairen men eftersom
den Kongelige Forordning ikke tilloed ham at ansee slige
forestillinger, maatte de tre Brødre trække, og Lodet tra¬
just paa den ældste, hvilken de saa gierne havde friet. Nu
blev den næst ældste gandske fortvivlet, faldt i den hæftig¬
ste Graad, og en lydende Hulken; Commissairen, som
rørtes ved hans Skrigen og Jamren, tillod ham at tage
sin Broders Seddel og at blive Soldat i hans Sted; det
unge Menniske blegnede ved dette Tilbud, skreg endnu høye¬
re, og svarede, at han hellere vilde døe tusinde gange,
end gaae i Tienesten. Johan Jacob Cuny, den tre¬
die Broder hørte alt dette, og syntes derved gandske roelig,
ja ligegyldig. Endelig spurgte Krigs=Commissairen denne:
og du, hvad vælger du? Jeg bier efter, svarede han
gandske Koldsindig, at denne Brøler skal ophøre at døve
vore Øren. Den anden Broder bliver roelig: Johann
Jacob træder frem, og med største Gelassenhed lader sig
indskrive i sin ældste Broders Sted, tager mod Kokarden
og løber hastigen til sin Moder og forkynder hende den Lyk¬
ke, at have beholdt sin ældste Søn, ja gaaer roeligen i
Værkstædet og begynder sit Arbeyde uden at sige hende den
ædelmodige Tieneste, han nys havde giort hende. Hr.
Grosley, som fortiente at være Tilskuer ved et saadan Op¬
tog, skyndte sig hen til Greven af Argental, Jnfant=Her¬
tugens af Parma Minister ved det Franske Hof, for at
fortælle ham dette rare Syn, og bad ham at han vilde an¬
holde for dette unge Menneske hos Hertugen af Choiseul
om en Belønning der passede sig til en saa Dydig og Uegen¬
nyttig Handling. Hr. Græven af Argental, der vidste li¬
gesaa got at sætte Priis paa Mennesker og paa deres Gier¬
ninger talede med megen følelse paa Salen i Marly, hvor
Hoffet var, om denne smukke og rørende Handling. Den
fandt bifald; Cavallierne og Dammerne skyndte sig een
frem for den anden at bidrage til en Beløningfor den Dy¬
dige Johann Jacob. Denne lille Collecte beløb sig til
1032 Liv. som Grev Argental sendte til Troyes. Hr.
Grosley formaaede Stedets Øvrighed at modtage 960
Liv. af denne Summa og deraf at svare den gode Johann
Jacob Cuny en aarlig og bestandig Rente af 50 Liv. de
øvrige 72 Liv. gav han i hans egne Hænder til at bestride
sine trængende Nødvendigheder. Og vi indtagne af Agtel¬
se for den gode Johann Jacob Cuny, skynde os at be¬
kiendtgiøre hans Ædelmodighed, hans broderlige Ømhed
og sønlige Kierlighed.
Fætteren.
Jalousie imellem de ældre og yngre Piger.
Det er forunderligt! saasnart en stakkels Pige
Engang i Sinde faaer, at hun sig gifte vil.
Da veed man ikke hvad man vil om hende sige;
Men hun er ligesom for alle sat paa Spil.
Thi er en Pige ung, og tilig naaer den Lykke,
At hun kan faae en Mand; strax seer de Ældre suurt.
De ikke ved hvordan, de skal paa hende tygge,
De siger: ja, den Mand han ærlig bliver smurt.
De af Misundelse den stakkels Mand beklager,
Og siger: Ak! den Mand et Barn til Kone faaer
Som ey det mindste veed af en Huusholdnings=Sager,
En Grød at koge ret, hun ey endnu forstaaer.
Thi troe mig, jalousie blandt Pigerne regierer.
Hver Pige tænker, at hun første Fortrin har.
De haver denne Feil: de gierne sig moquerer;
Hver tænker, at hun best til Kone skikket var.
Om unge Piger, som blier gift, det saa jo heder?
Ney, nu er Verden gal! Skal Børn i denne Stand?
Men man betænker ey, at disse Børn og beder:
Jo før jo hellere at kunde faae en Mand.
Man har Exempel paa at disse Hierte-Tyve
Af Lyst til Ægtestand og Ægtestandens Drift,
Kan ogsaa nogle Aar til deres Alder lyve.
Allene i det Haab lidt før at blive gift.
En Glut paa Fiorten Aar engang kom ind i Stuen,
Hvor just en Frier var, som hende vilde see.
Hun viste ey deraf; dog tændtes Elskovs=Luen.
Hun saae paa Faderen og denne Fremmede.
Nej, sagde Faderen, hun er for ung min Datter;
Der bliver intet af; hun er kun fjorten Aar.
Den hierterørte Glut strax raabte med en Latter:
O! Nej, Papa! jeg i det femtende alt gaaer.
Hver Pige, hvem hun er, saavidt hun er en Pige,
Saa troer jeg sikkert nok, hun ønsker sig en Mand.
J Smukke! vreedes ey, fordi jeg det tør sige.
Jeg legger dette til: J ey fortænkes kan.
Deri J haver Ret. Jeg ønsker mig en Kone.
J ønsker Jer en Mand. Det kommer ud paa Eet.
En Dydig Kone er jo Mandens Lyst og Krone.
En Kone bliver ved en dydig Mand forseet.
Dog hør mit smukke Kiøn! J unge hiertens Glutte!
J giorde bedre, om J mindre ønskede
Saa tilig Eder ned i Brude=Seng at putte,
Deri bestaaer ey just den Stands Fornøyelse.
