1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 19
Samleren.
Om Kirke Ceremoniers Afskaffelse i Preussen.
D¬
et er bekiendt, at det fordum var de Evangelisk=Lu¬
therske i Berlin og andre Stæder i de Preusiske
Lande tilladt og stod dem frit for, enten de vilde betiene
sig af Privat Skriftemaal eller General=Absolution, som
skeede efter en forhen holden Bod= og Formanings=Præ¬
diken. Men Aar 1733 udkom et Kongeligt Reglement,
hvorledes Gudstienesten skulde forrettes i St. Petri Kirke
i Berlin, da den var bleven opbygt igien, efterat den var
afbrændt formedelst Torden 1730. J samme Reglement
blev det blandt andet forbudet at giøre i efter Velsignel¬
sens Lysning; at synge Indstiftelsens Ord ved Nadverens
Sacramente; at bruge Lysekroner, Lys paa Alteret, eller
Messe=Klæder; samt at afsynge Collecter, Epistler og
Evangelier, paa Orgelværket blev befallet at spilles altid
endog i den største Sørge-Tid; det Private=Skriftemaal
skulde afskaffes, formedelst de mange derved faldne Mis¬
bruge, og det Generale=Skriftemaal skulde allene vedbli¬
ve. J øvrigt bleve Præsterne tilholdt, ikke saa meget at
see paa det udvortes Ceremoniel=Værk, som endnu var til
overs af den Romerske=Catholske Kirke, som meget mere,
at lade sig være høyst magtpaaliggende, meere og mere at
bringe de dem anbetroede Siele til et retskaffent Væsen og
en giørlig Christendom.
Mangfoldige Evangelisk=Lutherske, som vide, at
Gud ved Guds-Tienesten ikke seer paa det blotte Ceremo¬
niel men paa de Troendes Hierter, og i det høyeste ikke
anseer Ceremoniellet for andet end en Middel=Ting, som
man kan beholde eller og afskaffe, de vidste ikke nok at tak¬
ke Kongen for dette Reglement; og det giorde i sær de
som holdt for, at Ceremoniellet er hinderligt for Hiertets
Andagt, og at Tankerne ikkun derved adspredes. Ja det
var efter adskillige Evangeliske=Lutherskes Forestillinger,
at Kongen lod udstæde et ligesaadant Reglement for de
Evangeliske=Lutherske Kirker i Hertugdommet Magdeburg.
Men der fandtes Præster, som ikke vare tilfreds dermed
men indvendte Samvittigheds Skrupel derimod; endskiønt
der og fantes mange, som efterlevede Reglementet uden al
Modsigelse. En Deel af de meest paastaaende Evangeli¬
ske=Lutherske Præster fik deres Dimission, efterat sligt var
tilforn bekiendtgjort i et Rescript, som befalede Reglemen¬
tets Efterlevelse.
Herpaa gave først begge Dom=Hherrerne i Magdeburg
følgende Declaration fra sig:
Endskiønt den Lutherske Kirkes Ceremonier ikke hø¬
rer til Religionens Væsen, saa er det dog et meget vigtigt
Verk, naar samme skulde afskaffes og forandres. Grun¬
dene ere viste af Ministerierne i Magdeburg, Halle og Hal¬
berstadt. Dette føyes til, at man vil ansee os, som de,
der afvige fra de Symboliske Bøger, der tilligemed den
rene Lærdom forbinder os ogsaa til Ceremoniernes Udøvel
se, som ikke har sin Oprindelse fra Pavedommet, men
har været brugelige i den første Kirke længe for Pavedom¬
met:  Slutningen er en Forestilling og Bøn, at
Kongen vilde lade dem beholde Kirke=Ceremonierne.
Martin Rahle.
C. Cuero.
De Evangeliske=Lutherske Præster i Magdeburg
udlode sig med følgende Tanker, angaaaende denne Sag
De havde to gange understaaet sig at forestille, at
den brugelige Kirkeskik, at synge for Alteret, ikke stamme¬
de fra Pavedommet, men fra den første rene Christne Kir¬
ke, og var tienlig til Opbyggelse. De giorde sig i og for
sig selv ingen Samvittighed over at afskaffe bemelte Sang
og Lysene paa Alteret, men de dermed forbundne Omstæn¬
digheder giorde Sagen Betydelig, da den uskyldige Guds
Tieneste maatte ansees som overtroisk, naar det ikke skul¬
de være meere tilladt, at beholde ulastelige ja opbyggelige Kir¬
ke=Ceremonier i Friehed, hvilken Friehed vi dog baade lærer og
troer at være overeensstemmende med det Hellige Guds Ord
og vide at den paa det kraftigste er stadfæstet i Høytidelige
Freds=Slutninger. Gemytterne kommer derved i Vilde¬
rede, som om Lærdommen og Troens Grund var urigtig.
Formedelst Vidtløftigheden at deducere dette, havde de til
Oato endnu ikke kundet efterleve Kongens befaling. De
haaber dog ikke at blive afsatte &c. Dette var dateret Magde¬
burgden 20 September 1737, og underskrevet af 8 Pastorer
og 5 Diaconer.
Af fyrretyve Præster og Prædikantere, hvor¬
iblandt var det Halliske Evangelisk=Lutherske Ministe¬
rium, skeede efterstaaende Declarationer;
Gross-Salga. Ophævelsen af den uskyldige Sang
for Alteret og de andre Ceremonier, som ere langt adskilte
fra al Papistisk Overtroe, bliver saavel afbedet, som u¬
fortient Demission.
Suske. P.
Weissleben. Hidindtil er vel endnu blevet synget for
Alteret, i det tilforladelige Haab, at Hans Kongel. Ma¬
jestet skulde allernaadigst høre den allerunderdanigste Bøn,
og fremdeles tillade det at skee, men ikke som man havde vildet
handlet imod den Kongelige befaling, eller gjort sig Be¬
tænkning derover.
Arnd. P.
Nieder=Sodelleben. Her er ophørt med at synge
Alterens Sacramentes Jndstiftelses Ord, og jeg har ved
Leilighed ofte betydet min Meenighed, at de kunde være til¬
freds efterdi den Herre Jesus ikke haver synget Ordene,
saa jeg haaber altsaa, at alt Anstød snart skal forsvinde.
B. Camtes. P.
Dreyleben. Her bliver ikke brugt det allerringeste af
de Pavelige Ceremonier, ja endog Lysene ved Nadveren ere ud¬
slukte af Stedets Øvrighed. Men da der findes Siæle i Me¬
nigheden, som forarger sig overmaade derover, at Præster¬
ne ikke meere maae synge for Alteret, saa at nogle endog
