Pollmersdorf. Efter den høyeste Herskers befaling,
Rom. 13. har jeg underkastet mig Deres Korgelig Maje¬
stets allernaadigste Forordning. Overtroe er Synd. Chri¬
stus har sit Rige indvendig i os, og han har det visselig
i alle, som kiender hans Navn. Delshausen. P.
Wansleben. MesseKlæderne er her ikke meere i
Brug, Lysene bliver ikke meere antændte, og altsaa confir¬
merer man sig ogsaa gierne i andre Evangelisk=Lutherske Skik
ke, under hiertelig Ønske, at denne vor Friehed ikke maae
Boether. P.
geraade de Svage til Anstød.
Brunberg. Den udstædte allernaadigste Ordre er
her bleven underdanigst efterlevet, efterdi intet Haab
er fornødent, at erholde saadanne discretive Kiendeteign
paa vor Kirke og Confession. Rottermund. P.
Barendorf. At de Skikke, som hidindtil har været
brugelige i den Lutherske Kirke, skulde just have deres Op¬
rindelse fra Pavedommet, finder jeg ikke, men vel at de
har været brugte i den første Kirke og i Apostlernes Tider;
1Cor. 14, 15. 16. de maae derfor heller ikke ansees som
syndige, men opbyggelige, og jeg maae ofte fornemme af
de mig anbetroede Faar, at de forarges derover, staaer i
en ikke liden Sice Fare, og spørger: ere vore Lærere ikke
mere standhaftige? Hvad skal man da sige om Lærdom¬
men selv? Derover græder mit Hierte for Gud, naar
Paulus siger: dersom nogen seer dig, som har kundskab,
at sidde til Bords i Afguders Huus, tager ikke hans Sam¬
vittighed, som er skrøbelig Anledning deraf, til at æde
Afguders Offer? Og den Skrøbelige Broder bliver for¬
dervet over din Kundskab, for hvilken Christus er Død.
Men naar J saaledes synde imod Brødrene, og nedslaae
deres skrøbelige Samvittighed, saa synde J imod Chri¬
stum. Lysene ere ikke meere blevne tændte af Cantoren:
den Herre Jesus, som vandre iblant fine Børn, holde sit
Øye aabent over sin Kirke. Han læge alle Samvittighe¬
ders Anstød, og rydde af Veyen, hvad som forhindrer hans
Riges Opkomst og sette hans Kongelig Majestet til Foster
Amme, paa det han engang i de retskafne Christi Tiene¬
res Følge kan møde alle Kongers Konge i Himmelens Skyer
og sige: Her er jeg, Herre, og de Tienere, som du har
Fabricius. P.
givet mig.
Løburg. Dersom alt det var syndigt og skulde af¬
skaffes, som har sin Oprindelse fra Pavedommet, saa
maatte meget afskaffes, som dog er u-undværligt, e. gr.
Klokkerne, som blev opfundne i Nola 400 Aar efter Chri¬
sti Fødsel, videre den af Pave Calixto III. forordnede
Klemtning med Bønne=Klokken. Man har her efterlevet
Hans Kongelig Majestets allernaadigste befaling, i Haab
at Hans Kongelige Majestet lader sine Evangeliske Under¬
saatter beholde fuldkommen Samvittigheds Friehed, og
ikke hindres i at prædike deres i den hellige Skrift fastgrun¬
dede Lærdom. Lange. Jnsp. & P. Fabricius. Diac.
Waltersdorf. Den sterke Drivning paa Kirkeskik¬
kenes Afskaffelse giør en Samvittigheds Sag deraf, for
mig just ikke, men de Eenfoldiges Samvittighed bliver
vildfarende, saa at man ofte ikke veed, hvad man skal sva¬
re, eller hvorledes man skal stille dem tilfreds. Hvad om
nogen sagde til mig: de Ting, som bliver afskaffede, ere
enten gode eller urigtige. Ere de urigtige og syndige, hvor
for ere de da ikke afskaffede for længe siden? men ere de
rigtige og ikke syndige, hvi lader man os da ikke beholde
dem? Skal vi afskaffe alt, hvad der har sin Oprindelse
af Pavedommet, saa maae vi næsten afskaffe alle Kirker;
thi de fleeste ere byggede i Pavedommet. Dog har man
Lieske. P.
her foranstaltet det befalede.
Glona. Jeg har vel allerunderdanigst efterkommet den
Kongel. allernaadigste befaling; imidlertid er det efter¬
trykkeligt, at Oprindelsen til Lysenes Antændelse ikke just
kan hidledes fra Pavedommet. Om Afskaffelsen er Christo¬
behagelig og ikke imod hans Villie, i det Antændelsen steer
til Jhukommelse og Erindring, at Christus af Kierlighed
og om Natten kort for hans Lidelse har oprettet os et Te¬
stamente; dernæst maae overveyes, naar man med Magt
driver derpaa, om ikke Pavedommet blev indført, og saa¬
dant kom samme nær og var imod Christum, hvilket jeg
allerunderdanigst har vildet forestille af Kierlighed til min
Jesum og min allernaadigste Konge, ikke i Hensigt til den
allerringeste Modsigelse eller (Gud bevare mig) Ulydighed.
Rajer P.
Partensleben. Bønnerne saavel som Jndstiftelsens Ord
bliver talede langsomt og tydeligt, og Lysestagerne samt Ly¬
sene, hvilke allerede tilforn vare bortstiaalne, ere ikke an¬
Miiller.
skaffede igien.
Harpke. Til min Erklæring tiener dette, at jeg har
offentlig proponeret for min Menighed, at denne Sag egent¬
lig ikke henhører til Religionens Væsen, og kunde meget
vel afskaffes af Lydighed imod Hans Kongel. Majestet.
Men saafremt os skulde blive befalet noget, som kuldkaster
Religionens Væsen, saa maae vi før miste Hoved og Krave.
M. Grune P.
Gross=Schierstadt. Den anseelige Præste=Habit fra
Pavedommet, er her bleven afskaffet paa den Tid, da de
evangeliske Symboliske Bøger udkom Ao. 1580. Naar
det nu og formodentlig paa denne Tid skal afskaffes, at
synge Collecterne og Jndstiftelsens Ord, saa vil den gode
Lutherske Kirke ikke have meget mere tilovers med Papi¬
Specht. P.
sterne af Middel=Ting.
Lutlingen. Jeg vil efterleve den Kongelige befaling,
naar Kirke=Agenda er blevet forandret, saa at jeg veed,
hvorledes jeg haver at forholde mig, og om jeg fremdeles
kan forlange af Folket, at det efter Guds befaling skal
Lange P.
sige: Amen.
Priesen. (er casseret) Her vide vi, Gud skee Lov, intet
at sige af Papistiske eller overtroiske, men Apostoliske Cere¬
Braun.
monier.
Groden. Man holder her ingen flere Ceremonier, som
hidrører af det gamle Pavedom; og naar Fyrsten og Kir¬
ken samtykker, kan alle Ceremonier afskaffes, i hvor uskyl¬
Paul P.
dige de endog ere.
Eygenstaedt. Omendskiønt en Bygning kan bestaae ved
sig selv, lad være den indvendig ikke er propre menbleret,
saa giver dog alligevel de indvendige Zirater Huset en bedre
Anseelse; thi en stor Herre vilde tage det meget ilde op, om
hans Stats=Minister lode bortføre de kostbare Meubler af
hans Slot, i sær, uden hans befaling. Jeg troer ikke,
at Deres Kongelige Majestet har bragt denne Sag i Be¬
vægelse derfor, at Eeremonierne skulde blive afskaffede, men
