ikkun for at prøve Hans Politicos og Theologos ved Reli¬
gionerne, om de vilde holde Stand ved deres Religion. De,
som strax har accommoderet sig i henseende til saadan Af¬
skaffelse, torde maaskee forfalde i Hans Kongelige Maje¬
stæts Unaade, men de, som til Dato har contradiceret,
torde vente en Kongel. Naade og Berømmelse.
Uderstædt. P.
Minnberg. Her er alting afskaffet. Jeg har og alle¬
rede for nogle Aar siden ladet skiere min Præstekiol i Styk¬
ker (ved hvilken Chor=Kiolen skal forstaaes) og ladet giøre
en Kappe deraf.
Grenzel P.
Eichenbarleben. Jeg beder allerunderdanigst, at det
allernaadigst maae tillades os, at beholde bemeldte Cere¬
monier, Sangen og Lysene, eller lade os overbevise af Guds
Ord ved et Høylovligt Consistorii Theologos om vore
Skrupler paa deres Samvittigheder og Ansvar.
Nimeyer P.
Wørmlitz. Man lever i den underdanigste Tillid, at
den Evangelisk=Lutherske Kirke og Undersaatter fremdeles
allernaadigst bliver forundt deres Kirke=Praxis, ligesom
samme forundes de virkelig Romersk=Catholske i disse Lan¬
de, i sær, dersom Hans Kongelige Majestæt allerhøyst¬
selv lader sig Forestillingerne foredrage. Lichtemann P.
Lachau. Hos os ere ingen flere Ceremonier, som hid¬
rører af Pavedommet, brugelige. J øvrigt bliver jeg fast
ved det, hvortil jeg af Gud og Deres Kongelige Majestet
er bleven forpligtet efter den Hell. Skrifts og vore Troes
Bøgers Anviisning.
Pode P.
Ossmunde. Her har man endnu beholdt alle Ceremo¬
nierne; thi at begynde noget Nyt, har ikke kundet skee af
den Aarsag, fordi man endnu ingen Formular har seet af
den Lutherske Kirkes nye Liturgie, hvorudi Kirkerne dog
nødvendig maae harmonere med hinanden. Lentz P.
Busdorff. Jeg paakalder Gud den Allerhøyeste, at han
vil bøye Deres Kongel. Majestæt dertil, og give dem det i
Hiertet, at lade det fremdeles blive ved Sangen, saaledes
som det hidindtil har været i vore Kirker, i sær, da jeg
maatte merke, at da jeg sidst forsøgte, at udtale Velsignel¬
sen, uden at synge den, saa saae mine Tilhørere paa hin¬
anden derved.
Stricker. P.
Halle. Denne Stads Ministerium kan endnu ikke kom¬
me til nogen Beslutning, efterdi det deels vil falde vanske¬
ligt, at Menighederne i disse store Kirker kan høre, naar
Bønner, Velsignelsen og Jndstiftelsens Ord udtales, hvil¬
ket kan skee naar samme synges; deels er der kommen stor
Bevægelse iblant Menighederne, da de fik at høre, at Vel¬
signelsen ikke meere maatte synges, og saadan Bevægelse vil¬
de forøges, naar Sangen virkelig blev afskaffet. Eders
Kongelig Majestets uskatteerlige Naade giver os det visse
Haab, at Sangen maae fremdeles vedblive i vore Menig¬
heder. Det øvrige er afskaffet eftersom befalet er. Halle
den 6 October 1737. J. G. Franke. Sember. Macer.
Titamann. Miiller. J. C. Schveintzius. Ockell. Moles
& Francke. Roth. Rentemeister.
Sproda. Omstændighederne forandrer Sagen. Sær¬
deles Omstændigheder udfordrer særdeles Varsomhed. Paa
det at jeg altsaa, i at bringe det befalede til Execution,
ikke skal blive beskyldt for Ubesindighed og Overilelse, men
at der maae iagttages Forsigtighed ihenseende til Ceremo¬
niernes Afskaffelse ved den Sprødiske Kirke, maae sees af
følgende Omstændigheder: 1) Er Sprdda fire Mile bor¬
te fra Hans Kongel. Majestæts Lande, og ligger midt i det
Sachsiske; de uskyldige Kirke=Ceremoniers Afskaffelse vilde
altsaa vorde Sprøderne til Spot og Forhaanelse iblant
Sachserne. II) Kan ingen Brandenborgsk Præst komme
den Sprodiske Præst til Hielp i Embeds=Forretninger, men
de Sachsiske maae giøre det; men ingen af disse torde ville
underkaste sig det Preussiske Reglement, som angaaer Kirke¬
Ceremonierne følgelig vilde den Sprødiske Præst være forlegen
i henseende til en Skrifte=Fader, og Menigheden være en
arm forladt Hob, i Fald deres Præst blev syg. III) Til
Sproda=Menighed ligger og en Sachsisk Bye, da nu Sprø¬
da er solgt til Hans Kongel. Majestæt, saa er det og der¬
hos blevet stipuleret, at alting, saavel in Civilibus som
Ecclesiasticis skulde blive in Statu quo. Vil man nu finde
paa noget Nyt, saa ville Sachserne finde paa noget Nyt
igien, og gandske og aldeles løsrive sig fra Sproda. IV)
Til Sproda hører et Sachfisk Filial=Anner, som har sin
egen Kirke, og hvilken hverken erkiender det Leipziske Con¬
sistorinm, eller Jurisdictions=Herrer, eller nogen anden
Superieur, end Hans Kongelige Majestæt i Polen og
Churfyrsten til Sachsen, og altsaa vilde Præsten slet reussere ved
Ceremoniernes Afskaffelse, og førend de tillode det, skulde Filia¬
let combinere sig med de Sachsiske Post=Byer, som ligger i Sprd¬
da=Sogn, og udgiøre et eget Kirke-Sogn, hvorpaa Sachserne
har allerede speculeret længe, og skulde glæde sig over, at dertil
var givet dem en Leylighed ved Kirke=Ceremoniernes Afskaffelse:
og naar dette skede, hvorledes skulde da den Sprddiske Præst
faae sin Underholdning og Reparatur af Kaldet. Hernæst vide
vi intet at sige af overtroiske Pavelige Ceremonier. Thi Lysene
ere et Erindrings=Tegn om Tiden, da Nadveren blev instiftet;
og at Commumcanternes Hierter skal være brændende i Troe og
Kierlighed til deres Frelsere, som har beseglet sin Kierlighed med
sin Død, samt at de skal lade deres Troes og Kierligheds Lys
skinne for Menneskene. Og at Velsignelsen lyses syngende over
Menigheden, skeer af den Aarsag, paa det Gamle og tunghøri¬
ge Folk kan høre dem, staae op, selv læse Velsignelsen efter, og
med bøyede Knæ og Hovedets Bukning vi sin Ydmyghed for det
treenige Guddommelige Væsen. Sprdda den 8 October 1737.
Homar P.
Da nu Kongen fik alle disse Declarationer og Forestillinger,
blev atter under 16 November 1737 udstædt en befaling til
den Magdeborgske Regiering og Cousistorium, af Jndhold:At
da Præsten Braun i Preiesn var allerede virkelig casseret, og en
anden udnævnt i hans Sted, saa skulde de øvrige speyle sig i dette
Exempel, og faae deres Dimission, om de giorde videre aller¬
mindste Jndvending; hvorhos det blev befalet, alvorlig at paa¬
see, at den forhen udgangne Forordning blev striete efterlevet, og
at Præsten Braun maatte slet ingen Præstelige Forretninger
mere foretage sig.
Efterat den nu regierende Konge var kommen paa Thronen,
har han igien ophævet dette publicerede Kirke-Reglement, som
havde giort saa megen Opsigt, og derimod givet de Evangeliske
Lutherske Friehed, paa nye at indføre og beholde deres førrige
Kirke=Ceremonier og Skikke, som vare blevne afskaffede ved sam¬
me Reglement. Og som Hans Majestæt er er en Fiende af al
Samvitti heds og Religions=Tvang, saa vil han heller ikke have
Navn af hverken at paa eller aftvinge en eller anden Religion
det allermindste i det Udvortes, omendskiønt det var endog gand¬
ske indifferente Ting.
