1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 20
Præste=Enken.
M¬
in Sal. Mand, som betragtede dette Forgiænge¬
lige, og i Tanker saae hen til det Uforgiængelige,
som ansaae Tiden for et Minut, og Dagen, som
en Fugle=Flugt, og var udi Tankerne alt længe i Evigheden,
førend han kom der, havde engang følgende
Tanker til Evigheden.
Ol Evighed! Umaalelige Længde!
O! Evighed! Hvo kan udgrunde dig?
Hvor faa! hvor faa af en utallig Mængde,
Betænker det: du er uendelig.
Et evigt vel og Vee foruden satte Skranke;
Hielp Gud! hvor vigtig og hvor værdig er den Tanke.
En Evighed. Skielv, Synder, ved at tænke
Paa Evighed, et evigt Ak og Vee;
En evig Jld; en evig Mørkheds Lænke;
En Svovel=Pøel i Evighederne;
Et evigt Orme=Bid; Samvittighedens Nagen;
En evig Skamfuldhed; en evig Graad og Klagen,
Et Sælskab af de evige Fordømte,
Som spotter Gud i Siele=Angesten;
Som hyle skal; O! Vee! at vi forsømte
Hiin Naadens Tid. Her er Giengieldelsen.
Skal Ormen aldrig døe? Skal Jlden aldrig slukkes?
Skal om en Draabe Vand i Evigheden sukkes?
Skal Døden flye? Hvor kier var dog dens Kommel
Kan Sielen ey til Intet løses op?
Er den beqvem til Evighedens Domme?
Kan Pinen ey fortære Siel og Krop?
Ney, Pines=Røgen skal i Evighed opfare,
De evig klage skal: Ak! at vi Daarer vare!
Men, mon den Aand, som Aanders Fader blæste
J Støvet først, er skabt til evigt Vee?
Ak! mon det Støv, i hvilket Guddom læste
Sin Almagts Kraft og Viisdoms billede
Til evigt Vee er skabt? Var dette Øyemedet?
O! Ney. Et evigt Vel i Himlen er beredet.
Et evigt Vel. Opløft dig her min Tanke!
Et evigt Vel er jo Opmuntring nok?
Et evigt Vel, hvori vi skal omvanke
J Evighed for Gud blandt Engle=Flok.
Et evigt Vel, hvori vi skal den Glæde nyde
Som fra Besknelsen i Evighed skal flyde.
Et evigt Vel i de Udvalgtes Rige.
Et evigt Vel, som Øret ey har hørt,
Ey Øyet seet, ey Tungen kan udsige,
Ey Hiertet her fuldkommen haver rørt;
Men der i Evighed skal høre, see og smage
Hvad evigt Got Gud har for sine Børn tilbage.
Et evigt Vel, hvor Bruden skal omfavne
Sin Brudgom. O! hvad Glæde bliver det!
Naar disse ey hinanden meer skal savne;
Men begge to af Vellyst blive mæt.
Da gaaer Høytiden an, naar Bruden, her trolovet,
Sin Brudgom faaer, som sig for Bruden haver vovet
Hvo vilde da et evigt Vel forspilde?
Og styrte sig udi et evigt Vee?
Kan Tiden dog en Daare saa forvilde,
At han ey seer til Evighederne?
Et evigt Vel og Vee vist følge skal paa Tiden.
Paa Tiden det beroer, der ey skal klages siden.
Vort Vel og Vee kan et Minut bestemme.
J Dag vi staaer, i Morgen fældes om.
Hvo vilde da en Evighed forglemme,
Hvor Vel og Vee er dog en afsagt Dom.
Et evigt Vel for dem, hvis Troes Lampe brænder.
Et evigt Vee for dem, som vare Korsets Fiender.
Ved hver en Lyst, som mig i Tanke rinder,
Jeg tænker paa et evigt Vel og Vee.
Ved Aandens Drift jeg i den Tanke finder
En mægtig Kraft mod hver Tillokkelse.
Lad møde, hvad Gud vil, i verden mig skal møde!
Et evigt vel skal dog al Tidens Vee forsøde.
Samleren.
Braminen til sin Søn.
Min Søn, læer at være lydig; Lydighed er en Lykke:
vær beskeden og man vil undsee sig for, at giøre dig
skamrød.
Vær taknemmelig; Taknemmelighed tildrager sig
nye Velgierninger; vær menneskelig; og du vil forskaffe
dig Menneskenes Kierlighed.
Vær retfærdig, og man vil agte dig; oprigtig,
og man vil troe dig; ædrue, og Sygdom skal flye dig; klog,
og Lykke skal følge dig.
Gak i Ørken, min Søn, og giv agt paa Størken.
lad den tale til dit hierte: den bær paa sine Vinger sin gam¬
le Fader, opsøger ham en Tilflugtssted, og bringer ham
sin Føde.
Et Barns Ømhed for sin Fader er sødere endi Per¬
siens Røgelser, antændte for Soelen, og behageligere end
de balsamiske Dufter, som en varm Vind opdriver fra
Arabiens aromatiske Slætter.
Din Fader har givet dig Livet; hør hvad han siger.
thi han siger det til dit Bæste, mærk paa hans Underviisning,
thi det er Kierlighed, som tilsiger den.
For dig alleene var han omhyggelig, for dig ømhier¬
tet; for at giøre dig Livet let og behageligt, blev han krum
