Derved opkom i Staden tvende Partier; det ene
paastod, at Caffe var i Loven forbudet; de andre at det ikke
var saaledes. Den fornemmeste Dommer forsamlede alle
Doctores hos sig, og de erklærede, at Tvistigheden var af¬
giort ved deres Formænd til Fordeel for Caffe. Han lod
strax opvarte med Caffe, og var den første, som drak af
den; dette gjorde at alle Giester bleve enige, og at Caffe¬
kom meere i Brug end tilforn.
Snart blev Egypternes og Arabernes Exempel efter¬
fuldt i Sprien, og endelig i Constantinopel, hvor man
solgte Caffe offentlig. Men, da Brugen syntes at være
fastsat paa det Beste, gjorde paa engang Jmans og Mo¬
skeernes Betientere en stor Ophævelse over at man saae
Kirkerne øde, og Caffe=Husene fuldproppede. Munkene
og Geistligheden knurrede overlydt: Præsterne prædikede
heftigere; alle vare enige om at den høytideligen skulde
fordømmes, og den Ypperste=Præst afsagde, uden at undersøge
Vanskeligheden, at Caffe var forbudet i Mahomeds Lov,
En ny Mufti, som ikke var saa frygtsom, tillod den. Mun¬
kene vænnede sig efterhaanden dertil igien, og Hoffet og
Staden fulgte overalt deres Exempel. Tallet paa Caffe¬
Huse voxte saa anseelig, at Stor=Vistrerne fik Lyst at trække
en anseelig Jndkomme af dem, i det de tillagde sig en eller
2 Zequiner om Dagen af disse Huuse, uden at det var til¬
ladt at tage meere end en Aspre, eller en Skilling efter
vores Mynt, for hver Skaal Caffe; hvoraf man kan
slutte sig til dens store Afsætning.
Men de nyesigene Staats=Kloge, som der forsamlede
sig, toge sig en saa utilladelig Friehed, at Stor=Visiren
Kapruti i Mahomed den Fierdes Mindreaarighed ophæ
vede den aldeles med en Uegennyttighed, der er arvelig i
hans Familie, uden Hensigt til det Tab paa Jndkomster,
som han derved giorde. Førend denne Minister lod det
komme dertil, besøgte han ukiendt de fornemmeste Caffe¬
Huse; her hørte han at dybsindige Personer talte alvorlig
om Regierings Sager, dadlede Ministerium, og afsagde
reene Domme over de angelegenste Affairer. Han havde
og besøgt Vertshuusene, og der antruffet Folk, meest Mi¬
litaire, som sang, eller fortalte deres Galanterier og Krigs¬
begivenheder; han fandt for got at lade disse beholde denne
Fornøyelse.
Siden de offentlige Caffe=Huuses Ophævelse, som
endnu vedvarer i Constantinopel, drikker man lige saa
meget Caffe som tilforn i denne store Bye. Man bringer
den paa Torvene og i de store Gader, i store Kander, paa
et Fyrfad med Jld under; de Forbigaaende træde ind i den
nærmeste den beste Boe, for at drikke den, og Boens Her¬
rer giør sig en Fornøyelse af at tage mod dem.
Dette Forbud strækker sig ikke videre end til Hoved¬
staden, og det er Aarsag til, at der forbruges en endnu
større Mængde; thi der er intet Huus, hvor man jo drik¬
ker den tvende Gange om Dagen. Mange drikker endog
hver Time, fordi det er Moden at byde alle dem, som kom¬
mer, og det vilde være en Uhøflighed ikke at byde, eller ikke
at tage imod den.
Jeg vil her i forbigaaende bemærke, at Caffe er ble¬
ven saa nødvendig hos Tyrkerne, at den hører blant de
Pligter, som en Mand er sin Hustru skyldig, og at afslaae
eller lade det feyle paa Caffe, er en af de Aarsager, hvor¬
for en lovlig Skilsmisse kan paastaaes.
Siden vi engang ere komne paa denne Drik, saa troer
jeg at det ikke vil være ubehageligt, at høre, hvorledes man
tillaver og drikker den i Levantet.
Araberne drikke gemeenlig deres Caffe saa snart den
er kogt, uden at lade den sætte sig, altid uden Sukker og
i meget smaa Kopper. Der gives de, som, naar de tage
Kanden af Jlden, indvikle den i en vaad Klud, og paa¬
staaer, at det Tykke derved strax setter sig og giør Drikken
klarere; ved dette Middel setter der sig en liden Mumme
oven paa, og naar man skienker den i Kopperne, ryger den
meere, og giver en Slags tyk Damp, som de giøre sig en
Fornøyelse af at optage, for de gode Egenskabers Skyld,
som de tillegger den. J Constantinopel og den øvrige Deel
af Levantet tillaves den næsten som hos os: man præsen¬
terer den paa Fade uden Fod, gemeenlig af malet eller fir¬
nisset Træ, undertiden af Sølv, paa hver staaer 15 til
20 Kopper, disse ere gemeenlig af Porcelain, og hos dem,
som vil have noget særdeles, indfattede i smaa Sølv=Skaa¬
ler, de ere halv saa store som vore; man skienker dem al¬
drig fulde, for ikke at brænde sig, naar man tager dem.
Man betiener sig ikke af Skeer som hos os, fordi man drik¬
ker den altid uden Sukker, meget varm og meget stærk. J
Sexailet og hos de Store, kommer man undertiden en
Draabe Ambra=Essentz i hver Kop; andre koge den med
2 eller 3 sønderbrudte Negliker; andre med lidet Jndianisk
Annis; andre med lidet Cardomome.
Førend jeg slutter, vil jeg anføre en nye Maade at
berede Caffe; Hr. Doctor Andry fremsetter den i hans
Tractat om Faste=Spise: Man tager, siger han 1 Ovt.
Bønner som ere vel rensede fra Skallerne, og lader dem
koge et halv Qvarteer i 2 Potter Vand; derpaa tages
Vandet af Jlden, som da har en smuk Citron=Farve; man
lader den staae nogen Tid vel tildækket, og drikker den med
Sukker; denne Drik uddamper en sød Lugt, og har en be¬
hagelig Smag, den styrker Maven, retter dens Raaheder,
og giør Hovedet let; men man finder endnu en besynderlig
Egenskab hos den, nemlig at den formilder Urinens Skarp¬
hed, og lindrer den allerstørste Hoste. Den samme Caffe¬
som man har brugt en Gang, beholder Kraft nok for at
kunde drikkes til anden, ja til tredie Gang; dersom man
lader denne Caffe koge længe paa en stærk Jld, bliver Far¬
ven mørkere, og Vandet grønt, og da er den ikke saa god:
man maae derfor ikke lade den koge for meget.
