1768
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 21
Huusholdersken.
Om at vaske smutsige Perler rene igien i Melk.
Herved maa forud vides, at det skulde være en gand¬
ske forgieves Umag, om man med Vasken og Riven med
Pulver vilde forvandle den gule Hud til hvid, naar Per¬
lerne aldrig af Naturen har været ret hvide; thi Kunsten
bliver ikkun derved til Skamme. Men hvor skiønne Per¬
ler med Tiden ere blevne smutsige af Støv og Sved, den
kan de hielpes og renses paa følgende Maade: Man snører
de Perler, som man vil vaske, paa en Silke=Traad, dog
temmelig vidtløftig, legger dem i god Melk, og lader dem
derpaa koge udi en glasseret Potte; siden skraber man af
den beste Venetianske Sæbe derudi, og vasker dem reent
ud saa varmt som man kan taale det ved Hænderne; der
efter skyller man dem reent ud i koldt Vand, at Hullerne
ikke bliver forstoppede, hvorpaa man river dem af med et
fiint linnet Klæde, saa bliver de smuk glindsende. Men
man maae ikke tage Perlerne af Silke-Traaden, førend
de ere blevne gandske tørre, paa det at Hullerne ikke skal
forstoppes, thi ellers kunde man vanskelig meer, eller dog
med megen Møye hielpe dem.
Om at rense Perler med pulveriseret Alabaster
eller Perlemoer.
Tag Perlerne og snør dem temmelig vidtløftig paa en
Traad, leg dem siden paa en Træ=Tallerken, tag derefter et
fiint Alabaster=Meel, eller fiint pulveriseret og giennemsig¬
tet Perlemoer, og riv de paa Traaden fæstede Perler der
med, indtil de ere blevne smuk glindsende, saa forstoppes ikke
Hullerne med Rivningen, som skeer med en fiin Børste,
der dyppes i bemeldte Pulver; siden kan man tage dem af
Traaden igien.
Naar man ælter de gule Perler ind i et Brød af Hve¬
demeel, og lader dem bage i en Bagerovn, saa trekker Fed¬
tet og Ureenheden ind i Deyen, og de bliver smuk reene
igien.
Jtem: Giør ikkun et fiint Pulver af Marmorsteen
og brændt Kalve=Been, strøe samme paa Skind, og leg
Perlerne derpaa, riv dem saa udi Skindet mellem Hænder¬
ne, saa bliver de smuk rene og hvide igien. Eller naar man
skierer Risengryn i Stykker, kommer Salt dertil og river
dem dermed, saa faaer man dem og smuk rene.
Med dette Pulver og en liden Børste, kan man og
giøre Demants=Ringe og Brillanter paa det smukkeste glind¬
sende igien.
Om at reengiøre alle Slags Ædelstene, samt Guld¬
og Sølv=Smykker.
Man anskaffer sig for det Første en liden Børste med
temmelig sterke hvide Haar. Denne Børste eller Pensel
binder man endnu fastere sammen med et Seylgarn, saa at
der neden til neppe bliver et Fingersbredt Rum. Derefter
lader man sig giøre en Pensel eller liden Børste med Blik¬
Skaft og bundne Haar, hvormed følgende Pulver lader sig
afstøve igien. Tag 1 Lod Svovel og 2 Lod Trippelse, stød
det altsammen smaat, riv det paa en Marmorsteen, indtil
det bliver gandske siint, naar det paa Marmorstenen er
bleven tørt igien, saa giør man det ret fiint og subtilt. Af
dette Pulver kommer man lidet paa Skind, og river dermed
Smykket eller Ringen o. s. v. men hvor man ikke kan kom¬
me til med Læderet, der tager man Børsten, dypper den i
Pulveret, og river dermed i det Dybe og Hullerne, saa at
det ogsaa der faaer en Glands, naar dette er skeet børster
man Støvet reent ud igien med den i Blik indfattede
Pensel.
Hofmesteren.
Følgende 2de Breve, tagne af (S. T.) Hr. Commandeur
Thuras udgivende Samling af Lærerige og opbyg¬
gelige Materier, befaldt mig saavel, at de bør al¬
drig glemmes, og jeg troer, ikke mindre at for¬
nøye de af vore Læsere med samme, som ey holder
og læser bemeldte Blade.
Høystærede Herr Profesfor!
M¬
ine Drenge voxe til og det er Tid at jeg holder dem
en behiertet Hofmester. Hidindtil har jeg ladet
Skolemesteren gaae til dem; men han kan ey længer hol¬
de dem i Ave. Jeg veed i hvilken Anseelse de staae udi
i 1 * , og at eders Forstue bestandig er fuld af saadan
ne krumbøyede Creature, som søge Hofmester Pladse og
Jnformationer. Søg de mig en flink frisk Karl ud. De
vide selv, at hverken Mennisker eller Qvæg lide Nød hos
mig. Fritz, den ældste, er en durchdreven Skielm. Han
har en aaben Hierne, og er efter Pigerne, som en liden Sa¬
tan, jeg tør ey lade Skalken det vide, at jeg holder af
ham, den kaade Knægt; han er endnu ikke fjorten Aar
gammel, og har i Humanioribus gandske gode Principia¬
Ferdinand er min Frues Dreng. Han er altid sygelig,
og den ringeste Ærgrelse kan skade ham. Det gode Barn
vil opdrages med lutter Kierlighed, og min Kone har alle
rede bortjaget to Betientere, som have begegnet ham
uhøflig. Den ældste Pige er tolv Aar. Hun skal endnu
lære lidt af Catechismus, og derefter vil jeg give denne
lille Tøs en Mand: han maae see til hvordan han kan
komme til rette med hende. Med den mindste Pige har
Hofmesteren intet at bestille; Mamsellen beholder hende hos
sig. See de nu, Herr Professor, det er hele Arbeydet.
