sig meget dybt, og sagde: Som de befale! Høyædle Pa¬
tron. NB. Bærer ingen Manskietter.
10.) N. N. En sød artig lille Herre. Han er pyn¬
tet som en Puppe, og tænker ligesaa. Har i fire Aar stu¬
deret, og i fire Aar ingen Hat sat paa Hovedet. Har,
som han siger, fornemmelig lagt sig efter de galante Stu¬
dig. Han tilbyder sig at frisere det unge Herskab. Tager
Blek=Pletter af Lintøy, boner Dragkister, og kan udskiære
allehaande artige Figurer i Papier. Da jeg vilde vide af
ham, hvormeget han forlangede i Besoldning, giorde han
et Skridt tilbage, og sagde gandske klart: 70 Rigsdaler til
Tieneste, Høyædle Herre. Han behager min Kone.
11.) Dersom Deres Excellence vil have en Person,
som skal give Underviisning i Latin, Fransk, Jtaliensk og
i Historien, i at dandse, ride og fægte, og i alle muelige
Videnskaber, saa foreslaaer jeg Dem N. N. Han forstaaer
vel intet af alt dette, men han er min Søsters Søn, og
kommer hver Uge i det ringeste to Gange til mig, at
forsikre mig med megen Ydmyghed om sin Devotion, og
derfor vilde jeg gierne see ham hiulpen. Jeg har hidind¬
til med god Lykke foreslaaet ham hos unge Folk til privat
Jnformation, der have været saa billige at betale ham
maanedlig for min Skyld, uden at lade ham afvarte sine
Timer. Han repeterer med dem mine Juridiske Collegia,
uagtet han er en Theologus. 80 Rigsdalers Løn torde vel
ey være for meget, thi han er min Fetter.
Fætteren.
De Ceremonier, som de Asiatiske Jøder iagttager i deres
Fester, ere gandske forskiellige fra deres, som boe i andre
Lande, hvor de ikke har saa stor Frihed. Løvsalernes Høy¬
tid varer i 8. Dage, men den forhindrer ikke Handelen
den bestaaer i at spise og sove uden Huuset, paa et Sted
under aaben Himmel, som de indretter i Skikkelse af et Lyst¬
huus besat med Løvverk, og som de udzirer med deres kost¬
bareste Meubler. Tilforn lod de en Pige sove der allene,
saasom de troe, at deres Messias skal ved en himmelsk Und¬
fangelse fødes af en Jomfrue, men denne Skik er afskaffet
ved en artig, men tillige sandfærdig Hændelse. Eftersom
enhver tragtede efter den Ære at see Messias nedstamme
fra sin Familie, lod enhver sin smukkeste Datter sove i sin
Hytte allene, og det i 8te Dage paa hendes Parole. En
iblant disse Piger betiente sig af Leyligheden, og førte sin
Galant ind til sig, hvor han blev iført hvide Klæder, en
Slavinde, som endnu ey havde lagt sig, hørte en Allarm,
og af Nysgierrighed kigede ind af et Hul for at see, hvad
der gik for sig, og saae, at Pigen havde en Mandsperson
hos sig i hvide Klæder, som hun tog an for en himmelst
Gesandt; hun aabenbarede denne Hemmelighed for Pigens
Fader, og Tidenden udspredtes strax blant alle Jøderne,
som kom at ønske hende til Lykke. Hun blev frugtsomme¬
lig, og, da hun haabede maaskee at blive saa lykkelig at
føde et Drengebarn, at hendes Forseelse derved maatte blive
skiult, tilstød hun reent ud, at hun ikke kunde negte, at jo
en ung skinnende Mandsperson i hvide Klæder havde aaben¬
baret sig for hende, og forkyndet hende, at hun skulde føde
Messias. Man opvartede hende i hendes Frugtsommelig¬
hed med stor Flid, men til Ulykke for Pigen og det Jødiske
Folk, nedkom hun efter 9 Maaneder med en smuk Datter.
Faderen forsvandt, og man førte Moderen og Datteren
hemmeligen bort, for at forhindre, at det ikke skulde kom¬
me de Christne og Tyrkerne for Ørnene, som feyler ikke paa
Leyligheder til at bespotte dette Folk. Alle deres Forsig¬
heder vare forgieves, man aabenbarede Hemmeligheden,
og fixerede Jøderne dermed, hvilke siden den Tid har beta¬
gen deres Døttre denne skiønne Leylighed til at divertere sig.
A
De uforsagte Fruentimmere.
J Beleyringen af Byen Maz=dAsils, som Marechal
de Themines beleyrede 1625, arriverede 2de besynderlige
Ting: Et Fruentimmer, som mistede sin Arm ved en Ca¬
nonkugle, samlede den op, og gik hen at grave den ned.
En anden, hvis Mand blev blesseret i Hovedet, da hun ikke
havde noget Linnet ved Haanden, betiente sig af sit Coeffure
for at forbinde hans Blessure. Manden vendte tilbage til
Brecherne, men var ey saa snart kommen, før han mistede
sit Hoved ved en Canonkugle. Et Øyeblik derefter kom
Konen og spurgte efter sin Mand, men, da man viiste hen¬
de hans udstrakte Legeme uden Hoved; Raabte hun: Ey,
mit Coeffure er da gandske spoleret.
Den fortvivlede Dandser.
Aar 1665. kom til Altona ved Hamborg ved Mid¬
dags Tid en temmelig velklædt Person i et Vertshuus, og
spurgte, om man ikke kunde tilberede ham et got Maaltid.
Da Verten svarede ja, begierede han og et par Musican¬
tere, som han og fik. Efterat han havde faaet alt hvad han
havde begiert, aad og drak han af Hiertens Grund, var
ved got Mod, og befoel Musicanterne at spille frisk op,
hvilke i Haab af en stor Belønning, bragte deres beste Styk¬
ker frem. Denne Lystighed varede lige til Aften, hvorpaa
han ærlig betalte Verten, og førte Muficanterne ud med
sig til Elben. Her hoppede og sprang han lystig omkring,
indtil han endelig avancerede i Elbstrømmen, hvorfra han
kastede nogle Penge ud til Musicanterne, og bad dem at
være løftige; disse meente ikke heller andet, end at dette skedte
allene af Spøg, men førend de ret saae sig til, vovede han
sig dybere ud, dukkede sig tilsidst ned under Vandet, og
raabte: God Nat, god Nat J gode Venner, som vare
hans sidste Ord, og har man ey siden kundet udforske,
hvem denne fortvivlede Dandser var, eller hvorhen han er
kommen.
