det hidindtil har manglet, og hvorved et Slags af Landets
Produkters Afsætning bliver befordret, som formedelst
dens store Overflødighed var i liden og ringe Priis. Med
faa Ord: Hvergang saa ofte man udi Ulykkes=Tilfælde
maae komme enkelte Folk eller Staten til Hielp, saa bestræ¬
ber de sig, ligesom at de kappedes, paa at aflegge Prøver
paa Menneskeligheden, Kierlighed til Fædernelandet, og
Nidkierhed for Menneskers Beste. J Aaret 1711. efter
en langvarig og besværlig Krig, vare Frankerigs Jndkom¬
ster gandske udtømmede. Kiøbmændene fra St. Malo
indbragte paa eengang nogle Millioner i de offentlige Skat¬
te, og hialp Kongeriget ud af sin Nød. J Krigen 1742
befandt Engelland sig i meget farlige Omstændigheder.
Sammes Credit begyndte at falde meget. En berømt
Kiøbmand rakte denne Credit Haanden, holdt den oprettet
og satte den paa fast Fod igien. Men vi ville ikke længet
opholde os med at samle berømmelige og endnu ubekiendte,
Bedrifter, som giøre Handelen og Kiøbmænd Ære. Saa¬
dan en Jgientagelse skulde alt formeget ligne en Lovtale.
Vi har ved det, som hidindtil er sagt, allerede tilstrekke¬
lig beviist, at denne Stand i det menneskelige Liv gaaer
stedse frem paa Veldædigheds Vey, og følgelig paa saadan
en Vey, som fører allersikkerst til Lyksalighed.
Samleren.
Stoltheds Daarlighed.
Dersom nogen Ting kan giøre den menneskelige Natur
foragtelig for Væsener af høyere Kræfter; saa er det vist
Stolthed. De kiende saavel Forfængeligheden af disse
indbildte Fuldkommenheder, hvorved det menneskelige Hierte
opblæses af hine smaae overordentlige Fordeele af Fødsel,
Lykke eller Stand, som et Menneske i Besynderlighed nyder
frem for et andet, at de vist høyligen maae forundre sig,
naar de seer en Dødelig, som af een af disse Aarsager bry¬
ster og skatter sig langt høyere end sine Naboer, da han
dog til samme Tid er underkastet alle, for hans Kiøn al¬
mindelige Gienvordigheder. For at sætte denne Tanke i
sit fulde Lys, vil vi indbilde os, om J saa behager, at hin
Mulvarpskud er beboet af fornuftige Skabninger, og at
hver Myre, (deres Skikkelse og Levemaade undtagen) er
begavet med menneskelige Lidenskaber. Hvor maatte vi
lee, om een af dem vilde giøre os en Fortælling om Slægt¬
Registere, Forskiæl og Titler, som hersker iblant dem!-
Seer kuns, hvor den hele Hob viger til Siderne, og giør
Plads for en Myre, som gaaer midt igiennem den! J maae
vide, at dette er en Myre af Stand, og har langt ædlere
Blod i sine Aarer, end alle andre Myrer paa Mulvarp¬
skuddet. Seer J ikke, hvor meget den selv føler dette;
hvor langsom den gaaer frem, og hvorledes den hele Pøbel
af Myrerne holder sig langt borte? – Her kan J see
en anden, som staaer paa en liden Forhøyning, og seer ned
paa en lang Rad af Arbeydere. Den er det rigeste Jnsekt
paa denne Side af den lille Høy; den har en Spadserevey
af en halv Alen i Længden, og en Fierdendeel=Tomme i
Breden; den holder over hundrede Tienestefolk i Huuset,
og har i det mindste femten Bygkorn paa sit Loft. Den
kiænder just nu paa en Myre, som staaer for den, og som
dog, saa vidt vi kan skiønne, er ligesaa god en Myre, som
den selv er.
Men her kommer et Jnsekt af Anseelse! Seer J ikke,
at det bærer et lidet hvidt Halmstraae i Munden? Dette
Halmstraae, maae J vide, gav det ikke bort for det længste
Stykke Land paa Mulvarpskuddet; vidste J kuns, hvad
det har udstaaet for at opnaae det! See, Myrer af alle
Stænder og Slags sværme omkring samme. Men saa¬
snart det skulde lade dette Halmstraae falde af Munden,
saa skulde J faae at see, hvorledes denne heele talrige Kreds
af Ledsagere vilde følge den nærmeste, som havde opsnappet
det; de vilde forlade det aftakkede Jnsekt, eller løbe over
hans Ryk, for at komme til hans Eftermand. Vil
J nu ogsaa see alle Fruentimmer paa Mulvarpskuddet, saa
betragter først hin Myre, som hører efter hvad Han=Myren
ved hendes venstre Haand foresnakker hende, endskiønt hun
synes at vende Hovedet bort fra ham. Han siger dette usle
Jnsekt, at hun er en Gudinde, at hendes Øyne ere deyli¬
gere end Solen, at Liv og Død staaer i hendes Magt.
Hun troer ham, og bryster sig derover paa hundrede Slags
Maader. - Bemærker denne Myres Daarlighed hist
paa den venstre Side! Hun kan af Alder neppe krybe mere,
men J maae vide, at hun giør sig en stor Fortieneste af
sin Fødsel, og, om J giver Agt, støder hver Myre til Side,
som kommer hende nær. Den lille hurtige Coquette, som
vimser ved Siden af hende, er en af de vittige Skiønne;
hun har allerede vundet Hiertet af mangen Han=Myrer;
eer kuns hvilket Følge af Elskere hun har efter sig.
Her vil vi beslutte denne Indbildnings Scene. Men først
vil vi, om J saa behager, for at giøre Sammenligningen
des nøyere, antage, at Døden, i Skikkelse af en Spurre,
kommer ned paa Mulvarpskuddet, og bortriver uden For¬
skiel, Myren af Stand med dens Smigrere, den rige
Myre med sine Daglønnere, Stadsbetienteren med det
hvide Halmstraae, tillige med hans Snyltegiæste, og alle
Mulvarpskuddets Gudinder, Vittige og Skiønne.
Maae vi ikke forestille os, at Væsener af en høyere
Natur og Fuldkommenhed lige paa samme Maade ansee
alle Støltheds og Forfængeligheds Exempler iblant vores
Kiøn, naar de betragte dem, som beboe Jorden; eller
efter en skarpsindig fransk Digters Ord, De Myrer, der
beboe denne Hoben Støv, som den menneskelige Stolt¬
uhed har inddeelt i Riger og Lande?,
