1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 23
Hovmesterinden.
Omstændelig Underviisning, hvorledes unge Døttre
skal vel og nyttigt anlegge deres Tid.
"Jntet er saa vigtigt, og intet er saa kostbart, som Tiden.
Intet bliver alligevel saa lidet og ringe agtet. Vel
hører og læser man ofte og meget om, at man skal vel anven¬
de sin Tid, at den Høyeste har derudi forlenet os en uen¬
delig Rigdom, og at vor timelige Lykke for den største Deel
dependerer der af. Men de fleeste Mennesker lever ikke an¬
derledes, end om Tidens Forliis havde slet intet paa sig
og vort Kiøn maae i særdeleshed høre ilde for, at det be¬
kymrer sig lidet derom, og søger meget meere ligesom modt
villig at fordrive Tiden.
Slemt nok, om det indtreffer hos nogle. Jeg er
desto mere overbeviist om det, som er Tvertimod, og har
den Tanke, at man ikke tidlig nok kan raade unge Døttre
til at anvende hvert Øyeblik af Tiden til Nytte. Men det
ligesom alt hvad der henhører til Opdragelsen, maae skee
med en vis Manier, som er passelig for en Alder, der endnu
er noget svag, og som ikke giør samme studsig.
Børn søger deres Fornøyelse ligesaavel som Voxne,
og ved sammes Forestilling bliver de meest rørte. Man
kan derfor biebringe dem, at det blot ankommer paa Ti¬
dens gode Brug og Anvendelse, naar de ville blive deelag¬
gtige derudi. Grundene dertil kan Forældre og Børns
Foresatte let finde paa; og enhver særdeles Slags Forret¬
ning kan give nærmere Anledning til samme. Men paa det
at Børnene kan betages det maaeskee vidrige og modbyde¬
lige af en Moral, som just vel heller ikke maatte være alt for
behagelig for de Gamle, saa bør man tillige foregaae
dem med et got Exempel. Dette skal og maae betage
Sagen al Modbydelighed, og den Lyst, som Børn har
at giøre alting efter, hvad de store giøre, skal for
aarsage, at de og tragter efter, at ligne dem i Flittighed,
Flittighed bliver dem saaledes til en Vane, og Vanen bli¬
ver den anden Natur; altsaa vil det falde dem umueligt,
at være ledige, eller ikke at ville anvende Tiden vel.
Er det nu saa vigtig en Sag om Tiden at giøre, og
har ogsaa de unge Døttre høylig Aarsag til at anhøre den
ne Sandhed med lydige Øren: saa haaber jeg, ikke at giø¬
re ilde, om jeg her noget nøyere udfører, hvorledes de nyt¬
tigst og best kan anvende deres Tid, og hvad de, under
hvis Opsigt de staaer, har herudi at drage Omsorg for
Jeg vil ikke tale om høye Ting. De henhører ikke
herhid. Jeg søger ikkun at sige noget nyttigt; herpaa kom¬
mer det jo ogsaa egentlig ikkun an.
Herefter skal følge om Tidens nyttige Anvendelse
fra 3die til 14de Aar.)
Huusholdersken.
En kort Have=Calender.
Om Have=Forretninger i Junii Maaned.
1.) J Blomster=Haven.
Nu nærmer Solen sig fuldkommen, og hvad som i den¬
ne Maaned ikke driver, voxer og skyder ud, vil neppe kom¬
me til Live mere, men tørres og uddøer gandske vist. De
Grene og Blade, som alt for overflødig skyder ud fra Lev¬
coyerne, maae man skiere af, paa det Hovedstammen desto
bedre kan voxe. Ved St. Hans Dag, naar det er tørt
Veyr, tager man de tidlige Tulipan=Zwiebler op, og for¬
varer dem paa et tørt Sted.
2.) J Kiøkken=Haven.
J denne Maaned renses Haven fra alt Ukrud, og høl¬
des i smuk Orden. Man maae vande sterk paa nogle
Steder, ellers vil Urter og Vexter ikke lykkes. Man for¬
planter og Blomkaal og andre slige Sorter, som endnu
staaer uflyttede, derhen hvor de skal staae. Man tager de
Augurker af, som man vil bruge til at indsylte; saavelsom
og de tidlige Erter.
3) J Frugt=Haven.
Man skal i denne Maaned i stille og klart Veyr be¬
gynde at oculere Citron=Pommerantz= og andre flere Træer.
Nu kan man og aarelade Træerne, og denne Maaned er
den beste dertil. Naar de gamle Træer ikke ville drive,
og faaer gule Løv: saa maae man hakke noget op omkring
dem, og give Rødderne god feed Jord, naar Solen skinner.
Dersom Barken paa unge Træer springer op og sprek¬
ker af Solens Hede, saa maae man komme dem til Hielp
med Pode=Vox. Den ormstukne Frugt bliver enten af¬
brækket eller afrystet, paa det at den ey skal angribe og be¬
skadige den gode.
J denne Maaned er det got at faae Salat, Kyrvel,
Petersillie og Radiiser, om man behager.
Efter St. Hans Dag at faae Vinter=Endivie.
At forplante Porrer, Kaalrabi under Jorden, Peter¬
sillie=Rødder, Sellerie, røde Beder, sildig Blumkaal, Por¬
tulak, Basilikum og Majoran.
At behakke Cartofler, Sellerie, Porrer, Petersillie¬
Rødder og Kaal.
Samt sidste Gang ved St. Hans Dag at lade rense
Asparges=Landene, naar man ophører at stikke Asparges.
Naar det ey i lang Tid regner, i sær flittig at lade
vande Sellerie og Thimian.
