Nogle Anmærkninger om at plante og avle
Jordbær.
Man planter Jordbær allerbest i fiirkantede Bede.
Thi paa denne Maade nytter Vandingen dem mere; man
kan og lettere omhakke og samle dem. Naar man planter
dem, saa vinder de ihenseende til Størrelsen, og taber ikkun
meget lidet af deres gode Smag. De Jordbær=Planter,
som man flytter ind i Haverne, gaaer snart ud, og bringer
ikkun i en stakket Tid gode Frugter. Men man kan let
fornye dem igien, enten ved at faae dem, eller ved det en¬
foldige naturlige Middel, at tage Afleggere af dem. Det
er best, at flytte dem af slet Jord i bedre. Sette=Planter¬
ne er best at tage udaf Skov=Engene. Man maae saae
Jordbær, naar man enten ikke kan faae Sette=Planter eller
vil have Forandringer. Hastigst og ordentligst er det, at
saae dem i Potter. Naar Bærrene ere spiselige, saa pleyer
Sædekornene at være moedne nok til at faaes. Man kan
lade dem tørres i Skygge, paa Træe eller Papir, og siden
rive dem lemfældigt i Hænderne, da de moedneste Sæde¬
Korn falder af. Man kan saae dem paa adskillige Maa¬
der. Følgende er maaskee den beste: Man legger Sæde¬
Kornene, blandede med lidet tør Jord, paa Stykker Muss,
som man har opsøgt i Skoven. Men man maae være
forsigtig i at opsøge Mussen; thi adskillige Slags deraf
forderver de unge Planter. Naar man saaledes har faaet
dem i Mussen, udbreder man dem oven paa en Potte med
fiin løs Jord, og uden at bedekke dem videre, end med no¬
get fiint hakket Musse derover, for at afholde Heden. Man
kan vel og tildekke dem med lidet Jord, paa det at Regnen
ey skal skade dem. - Naar Planterne har faaet det første
Blad, forplanter man dem varlig med en Fier i meget fiin
Jord.  Frøet duer at faaes, indtil det er 2 Aar gammelt.
Planter, som ere sterke nok, kan man allerede flytte i Octo¬
ber Maaned. Om Vinteren behøver de ingen Rygt. J
Februarii Maaned kan man imellem hver Rad plantede
Jordbær, sette en Rad Bønner. Der behøves ikkun at
være 9 eller 10 Tommer imellem Raderne. Naar man i
Julii Maaned har aftaget Bønnerne, maae man og op¬
rykke Bønne=Risene, og ophakke og løsne Jorden lidet.
Man kan og siden uden Skade saae Portulak derimellem.
Naar de bliver 20 eller 22 Maaneder gamle, efterat de ere
saaede, begynder de at faae de første Blomster, og Bær¬
rene blive moedne til rette Tid. Nogle Planter bier dog
til de bliver 3 eller 4 Aar gamle, ja vel og længer. -
Naar man plukker Jordbær, saa kan man sette Merke ved
de Planter, som har baaret de beste, og siden flytte dem
ind i Planteskolen. Første Gang planter man disse midt i
et Beed, som er 5 eller 6 Fod langt, og det gandske allene,
paa det at Afleggerne ey skal blandes iblant andre. J
October Maaned staaer saadant et Beed gandske fuldt af
Planter. Jorden i Planteskolen maae være sandig, eller
i det mindste mavrere, end Have=Jorden, hvor man vil
flytte dem hen; ligesom den og maae være ved Træer. Sidst
i October flytter man de sterkeste Planter ind i Haverne.
De gamle Planter kan man flekke, naar man borttager de
haardeste træagtige Rødder, og dette er en Lettelse for dem,
som ey har Leylighed til at anlegge Plante=Skoler.
Jordbær=Bedene maae i det høyeste være 4, og Stigene 2
Fod brede. J hvert Beed plantes 4re Rader, med min¬
dre det er store Jordbær, da ikkun 3 Rader. Jorden maae
vel renses fra Ukrud. - Tiden at plante dem i Haverne,
er almindelig i Martii og April Maaneder. Man setter
almindelig 2 Planter sammen, med mindre de ere des ster¬
kere. Dersom de ville blomstre det første Aar, saa maae
man afskiere Blomsterne. Man kan ellers forplante Jord¬
bærrene hele Aaret igiennem, undtagen i de varmeste Dage,
dog er det best i de bemeldte Maaneder, eller og i Sep¬
tember eller October, naar det er fugtigt Veyr. Plan¬
terne maae siden jevnlig vandes. - De Jordbær=Planter,
som flyttes ind fra Skovene, kan ikke vel taale den frie Luft,
men maae settes op til Murene eller Gierderne. Naar
Jordbærrene begynder at blive store, saa maae man bedekke
Jorden med noget, paa det at de ikke skal blive smudsede
af Regnen, og unydelige, f. Ex. med Sand, der og kaster
mere Varme tilbage, for at befordre Bærrenes Modnelse.
Naar saadanne plantede Jordbær har baaret i 3 Aar,
bærer de siden ikkun lidet, og man bør da oprykke Planter¬
ne. For at faae tidlig Jordbær, planter man dem ved
Planker, eller driver dem i Mistbede.
Samleren.
Den Svenske Hof=Lanceller og Ridder v. Dalins
Tanker om Masker.
J Hr. von Dalins Vittigheds Arbeyder, som nu sam¬
lede udgives i Sverrig, forekommer mange skiemtsomme
Skrifter, samt fornøyelige Afhandlinger, af hvilke jeg her
ikkun vil nævne nogle faa, saasom: Betragtning over en
Gaas: Tale over den første Markat, som blev fød i Sver¬
rig: Fragment angaaende den sidste Krig imellem Philoso¬
phien og Kierligheden: Oratio panegyrica over en Lysesax:
Kierlige Tanker over en vakker Mund: Betragtning over
en Brødsmule: Ret Begreb om en Kork: Betragtning
over en Kam: Apocryptiske Betragtninger over en Svo¬
velstikke: Grundig Betragtning over en Fleske=Pandekage:
Parentation over en Papegoye: Oratio panegyrica over
en Maske. Denne begynder saaledes: Du fortreffelige
Maske, du Larve og Ræegrime; du herlige Paafund,
at forestille dig, og synes at være hvad man ikke er. Du
er tvende Slags, udvortes og indvortes; udvortes paa
Redouter og Baler, indvortes paa Verdens store Skue¬
Plads. Formedelst din udvortes Hielp viser man sig
gierne verre end man er; men formedelst din indvortes
Hielp meget smukkere end man er. En Skiønhed feer
ud paa Redonten som et Trold; men et Trold paa Ver¬
dens Theater seer ofte ud som en Engel. Til det første
Slags, at maskere Kroppen, udfordres en vis Dragt;
til det sidste, at maskere Sindet, udfordres Umag, Var¬
somhed og listige Egenskaber. Dette sidste er altsaa be¬
sværligere, men udretter ogsaa meget mere i Verden; det
