1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 24
Hovmesterinden.
Om Tidens nyttige Anvendelse for unge Døttre fra
det 3die til det 14de Aar.
S¬
) aasnart Børn har opnaaet det 3die Aar, og vel
endog ofte før, pleyer de at give sig af med alle Slags
Ting. Den medfødte Hurtighed og Levenhed, som føl¬
ger med et sundt Legem, tillader det ikke anderledes. De
efteraber derfor, som forhen er sagt, alt hvad de seer af
voxne Personer, omendskiøndt det skeer paa en Barnagtig
Maade. Dette maae man ikke laste hos dem, men meget
mere roese, og strax søge at giøre en god Brug deraf.
Man maae altsaa flittig vise og forklare saadanne Ting
for dem, som ved en modnere Alder fornemmelig skal være
deres Redskaber og Forretninger. Og da de gemeenlig vil¬
le gierne lade sig noget fortælle, saa maae man fortælle
dem alle Slags smaae Historier om flittige og artige Børn
for at opvække en Nysgierrighed hos dem efter noget nyttigt,
og tillige en Nidkierhed til Arbeyde. Derimod maae man
omhygelig holde sig fra alt det, hvorved dem indprentes
Falske Begreb om Tiden. Hvo som vilde giøre dem vise
at de vare alt for rige eller fornemme, at arbeyde i Verden
eller at udrette noget retskaffent, den skulle forsee sig paa
en Maade imod dem, som nu, Gud skee Lov, omstunder
ikke engang skeer ved Børn af den høyere Fødsel; hvilke
til saa mange ringere Folkes Børns Beskiemmelse meget
mere ligesom fra deres Vugge af pleyer allerede at blive
forberedede til deres tilkommende tunge Kald, endog ofte
med med megen Haarhed.
Til Læsning, som det første regelmæssige Arbeyde,
beqvemmer Børn sig meget gierne, naar man viser dem
Billedbøger, og lover, at man vil forære dem Bøgerne
ligesaa snart som de kand læse derudi. Bliver nu Lysten
paa saadan Maadde opvakt hos dem, saa maae man ufor¬
tøvet giøre en begyndelse dermed, dog i billig Betragt¬
ning af deres spæde Alder ikke strax at udtrætte den der¬
ved; meget mere, saa ofte det ikke vil gaae videre fort der¬
med, foretage noget andet med dem, for ikkun stedse at
holde dem begierlige til det, som got er.
En af Børns skiønneste Forretninger overhovedet, er
Guds Æres Forkyndelse og Udbredelse i smaa Bønner.
Man lade alt saa dette være en Hoved-Forretning hos
dem, saa kan man haabe, at det engang skal blive deres
kiereste, sidste og saligste Forretning. Og hvor høy er ikke
saadan en Foretning for Børn, hvorved de i deres Uskyl¬
dighed foreener sig med de hellige Engles Chor. Al an¬
den Tidens Anvendelse, som hernæst foredrages, den maae
endog bestaae hvorudi den vil, skal ikke komme i Ligning
med denne.
Naar unge Døttre har opnaaet det 4de Aar, saa kan
man visedi at strikke. Man kan og give dem Syr¬
naalen og Fingerbøllet i Hænder, og lade dem sye no¬
get til en Forandring. Det blive som det vil, saa er det
ikke magtpaaliggende, nok naar der saaledes bliver arbey
det noget.
Det følger af det ovenmelte, at naar de har begrebet
noget af Læsningen, saa maae de holdes i bestandig Øvel
se, for at sysselsætte sig med deres Forstands Forbedring.
Oe Bibelske Historier ere det beste Middel hertil. Og der¬
ved som og ved at lære nogle Gudelige Sprog, bliver dem
tillige gode Sædelærdomme indprentede, som de aldrig glem
mer saalænge de lever og som undertiden endnu i Alderdom¬
me tiener dem til Trøst.
I det 5te Aar kan man giøre Begyndelsen med
Skrivningen. Børn har desuden gemeenlig Lyst dertil
og gider hellere bemale Papiret med Bogstaver efter
deres Maade, end opholde sig alt forlænge ved Læsninge.
Med Disse afvexlende Arbeyder, til hvilke tilfældig¬
viis endnu kan komme andre, og hvor ogsaa visse fornuf¬
tige Spil og Lege ikke ere at forglemme, kan Tiden meget
nyttig tilbringes indtil det 7de Aar, og ydermere saaledes
at Børnene heller ikke mangler den fornødne Rolighed og
Vederqvægelse derhos.
Har Døttre opnaaet det 7de Aar, saa maae man
strax begynde, at inddeele deres Dags Tid ordentlig, og
at være noget gierrig paa samme. Denne eneste Gierrig
hed er lovlig og dydefuld. Thi fra samme Tid af indtil
det 14de Aar skal de billig have lært saa meget og giort
sig saa færdige, at de derefter befinder sig i Stand til, at
kunde hielpe sig selv viidere i alle øvrige Ting, som fore¬
kommer dem.
Formiddags Timerne hører altsaa til 1) at lære
Theologie og Christendom, for at legge en tilstrækelig Grund,
i samme; 2) til Skrivning og Regning, for at lære at
skrive ret efter Orthographien, samt smukt, saa og for at
kunde begge Deele færdigt og tilgavns; 3) til fremmede
Sprog, saavidt samme befindes nødvendige eller nyttige;
4) til at lære Geographie, Historie, Tegning, Musik
&c. eftersom Omstændighederne medfører og tillader.
Eftermiddags Timerne kan anvendes til saadanne Ting,
der ikke saa meget udfordrer Forstandens Anstrængelse, som
meget meere henhører til Legems Øvelse, eller bestaaer i
noget Haandarbeyde, eller og tiener til nogen nyttig For¬
lystelse. Dandse kan de, og maae da ikkun skee saavidt det ik¬
ke er syndigt. Sye= og Strik=Arbeydet maae dog der¬
hos ikke forsømmes, men meget mere drives saa flittig
