at de kunde ikke allene selv være i Stand til at forfærdige,
men ogsaa virkelig forfærdige alt, hvad de bruger af sligt,
om endskiønt de kunde have nok saa god Formue til at be¬
tale det. Findes der Leylighed til, at skikke Børn udi no¬
get anstændigt Selskab, eller at forskaffe dem samme hiem¬
me, saa maae saadant ikke forsømmes. Dog maae man
altid før og heller lade Børn omgaaes med voxne Personer
end med andre Børn.
Gode Bøgers Læsning er i særdeleshed ikke at for¬
glemme, dog lader samme sig ikke saa aldeles Inde til Ef¬
termiddags Timerne, at man jo ogsaa kan giøre det om
Aftenen, i sær naar der maaskee ingen Tid har været der
til før.
Strikningen er i øvrigt saadan en Forretning, som
fornemmelig passer sig til Aften Timerne.
Jmod det 12 Aar maae unge Døttre begynde at gaae
med i Kiøkkenet for at gaae hos. Med det 13de Aar kan
de komme fuldkommen dertil, saafremt der ellers ingen Hin¬
dring er i Veyen, saavelsom og blive anviiste til de øvrige
Huusholdnings=Forretninger. Og med det 14de i det
høyeste med det 15de Aar maae de, om jeg saa tør sige,
fuldkommen have sluttet deres Anviisnings Timer. Og
nu maae alting være henvendt paa det Godes Udøvelse.
(Hernæst følger om Tidens nyttige Anvendelse i de
følgende Aar.)
Huusholdersken.
Qvæde=Snee.
Man tager en god Deel Qvæder, som man vil lave me¬
get til, koger dem først møere af i Vand, skræller dem
saa af, og skraber Kiødet som sidder paa Kierne=Huusene
af med en Kniv, moser dem faa, og lader dem gaae igien¬
nem et Dørslag, kommer dem dernæst i et Dybt Fad eller
en Casserolle, og rører dem henved en Time stedse til een
Side, Sukker kommer saa meget deri, som efter gotbefin¬
dende behøves, revne Citron=Skal og Stødt Kaneel kan
man strax i Begyndelsen strøe med deri, hvornæst man
tager til 30 eller 35 Qvæder, Hviden af 6 Eg, og vel
slaaer en hvide efter en anden med en Kniv paa en Taller¬
ken, kommer dem efter Haanden til Qvæderne, og rører
det vel tilsammen, derpaa bestryger man et Sølv eller
Blik=Fad med Smør, og om det giøres nødvendig, set¬
tes først en liden Rand om Fadet, hvori man da øser det til¬
sammenrørte, setter det saa i en Tærte=Pande og bager
det, og naar det er i fuld Hævelse, strøer man stødt Ka¬
neel og Sukker noget vel tykt derover, saa bliver det ret
skiønt. Skulle man ikke have et saadant Fad, saa kan
man legge en Bund af sin skiør Dey i en Tærte=Pande,
kruse Randen net rundt øm og bage det deri, eller og i
en Blik=Rand, ligesom enhver best synes.
Nagde, at blege Lerret paa.
Forslag til en nye U.
Deel Jord, som kunde
Blegedamme betager en gov
tne af Jorden
bruges til Høe=Biering og Opdampninge.
forderver undertiden Klæderne og Lintøyet, ligesom kryben¬
de Insekter lettelig kan sette Pletter derpaa. Naar dette
overveyes, samt at Solen virker bedre paa Vandet end paa
Jorden, i det Soelstraalerne meere slaaer tilbage paa Van¬
det end paa Landet, og at følgelig det, som bleges paa Van¬
det, behøver mindre Tid, og bliver hvidere, end det der
bleges paa Landet; saa synes, at det var til en herlig Nytte,
at man begyndte at anlegge Blege paa Vandet. Dette
kunde skee, naar man nedrammede visse Rader Pæle efter
Lerredets Brede, og lagde Ramme paa disse Pæle, paa
hvilke de lettere Rammer, som Lerredet blev spændt udi,
kunde legges eller fæstes. Uddampningerne af Vandet hold¬
te da Lerredet bestandig fugtigt, og saa sparede man en stor
Uleylighed og Bekostning med at rygte det, efter den nu
brugelige Maade.
Raad imod Fregner.
For Fregner er følgende angivet at være et Præserva¬
tiv=Middel: Man skierer Reddiker i smaae Stykker,
kommer dem i et Glas, slaaer Viin=Edike derpaa, setter
Glasset ned i Jorden omtrent i 14 Dages Tid, og vasker
sig siden nogle Gange dermed, i sær naar man vil legge sig
til Sengs.
Den Søefarende.
Om en nye Reyse omkring verden.
Hr. Abbed Chappe har forelagt Videnskabernes Acade¬
mie i Paris en Plan og Udkast over hans Forehavende,
at giøre en Reyse omkring Verden. Da han laver sig til
at gaae ombord for at seile til det Sydlige Hav for at ob¬
servere Veneris Gang igiennem eller forbi Solen den 3
Junii 1769. Saa vil han fortsette sin Cours igiennem det
Magellaniske Stræde paadet sydlige Hav, og siden komme til¬
bage igien forbi China, Jndien og det gode Haabs Forbierg.
Man haaber, athan vil giøre sig al Umag, for at bringe visse
og tilforladege Efterretninger hiem med sig i henseende til
Patagonerne. Den opdagede Kiæmpe=Slægt.
Samleren.
Nogle Stykker af den almindelige Natur¬
Historie.
Uruentimmer=Selskabet læser gierne de fleeste af de nye
Bøger og Skrifter, som udkommer fra Presserne i de dem
bekiendte Sprog. Nyelig har de læst Oversættelsens Før¬
ste Tome af den almindelige Natur-Historie, som er skre¬
ven paa Fransk ved Valmont de Bomaire, men meddeeles
det Danske Publicum i Modersmaalet forøget og forbedret
af Hr. Professor Philosoph. H. von Aphelen. Hvort
Medlem i vort lidet Selskab vil i dette Blad anføer hver
sin særdeles anmerkede Stykke:
