Om Honningens Samling af Bierne.
Honningens Samling er meget vigtig for Bierne.
Linnæus har observeret bedre end nogen anden for ham,
at nederst i Blomster=Bægerne ere nogle Glanduler eller
Yrer, som ere fulde af en sød Saft. Det er af disse Nec¬
tar-Yxer, Bierne, saa at sige, øse Honningen, og i deres
Mave bliver den først, som den skal være. Tilforn har
man troet, at Honningen var en Dug, som faldt ned af
Himmelen, men troer det ikke meere nu omstunder. man
veed derimod, at Dug og Regn er meget skadelige for Hon¬
ning. Vore Bier har alle Tider kiendt disse Yrer, eller
Honning Poser, som vore nyere Blomster=Kiendere have op¬
daget, de have altid søgt deres Honning i Blomsterbægerne.
Undertiden finde de denne Saft udflydt paa Bladene. --
Snablen tiener Bierne til at samle Honningen og til at brin¬
le den i den første Mave, som, naar den er fuld af Hon¬
ning, seer ud som en aflang Blære. - - Raar Blæ¬
rerne ere fulde, vende Bierne tilbage til Kuben. Naar
man seer dem komme tilbage, uden nogen Vox=Samling,
paa Benene, skulde man tage dem for dovne Bier, men
hvad de have samlet, have, de inden i dem; thi de
finde ikke altid Leylighed at samle baade Vox og Hon¬
ning paa engang. Saasnart de ere ankomne, gaae de
at gyde Honningen i en Celle. -- Omendskiøndt Hon¬
ningen er flydende og Cellerne lagde ligesom Potter paa Si¬
den, besidder dog den Kunst at fylde dem. - -- Bien
som bringer Honningen i Cellen, stikker ind under en Hinde,
som er over hver Celle, Enderne af sine Forfødder, og
spruder Honningen, den er fuld af, ind igiennem en Aab¬
ning, og førend den gaaer bort lukker den Aabningen igien
-- Bierne tildekke med Vox de Celler, hvorudi de have
den Honning, som de ville conservere til Vinteren.
Om voxkagernes rare Bygning.
En Kage, sammensat af Celler er et deyligt Syu.
Alting deri er saavel afpasset til hinanden, og saavel fuld¬
bragt, at det første man kaster Øynene derpaa, maae
man ansee den som et Mesterstykke paa Jnsecternes Be¬
hændighed. Vores nye Archimedes beundre, hvorle¬
des man seer opløst ved en naturlig Mechanismus i disse
Cellers Indretning og Skikkelse, som alle ere Sexkantede
og have sex Vegge eller udstrakte Sider, en af de smukke¬
ste og vanskeligste Geometriske Opgaver eller Spørsmaale:
At faae de mueligste mindste Rum til at indeholde el¬
ler rumme det største Tal Celler og tillige mueligste
største med den mueligste mindste Matrie. En meget
rar Observation er: at Bierne giøre deres Voxkagers Hæld
ning og Krumhed adskillig, eftersom Fornødenheden det
udfordrer.
Middeler til at conservere Blomsterne længe i deres
rette Skikkelse og med endeel af deres naturlige
Farver.
Man maae tage reen Elvsand, lade den tørres i Sø¬
len eller i en Badstue=Ovn derefter slaae den igiennem det
Sold for at faae lige og sine Sandkorn; derpaa har man
tilrede en Casse af Træe eller og af fortinnet Jernblik af
en maadelig Vidde: Man dekker bunden af denne Casse
med et Laag af denne Sand, tre eller fire Fingre tykt, hvori
man nedstikker Enden af disse Blomsters Hale; setter dem
saaledes, at de staae lige op ved Siden af hver andre,
men uden at røre ved hinanden; siden fylder man med Sand
alt det Tomme, som findes omkring Blomster=Halerne.
Naar de ere vel bedekkede med Sand, strøer man og Sand,
rundt om Blomfterne saavel imellem som oven paa,
og bedekker derefter alt med et Lag af samme Sand til
to eller tre Fingre tykt; derpaa setter man denne
Casse paa et Sted, der ligger for Soelen, eller og hvil¬
ket er bedre paa et Sted, som er opvarmet ved en Ovn,
hvor man lader den staae, indtil Blomsterne ere vel tørre¬
de. J henseende til Tulipanen maae man afskiere behen¬
digen Pistillen, (Støvveyen), som reyser sig eller skyder
op i Midten, og indeholder Frøet og fylde det ledige Rum
med Sand.
Fætteren.
Det er paa denne Aarets Tid at de fleeste forlyster sig
i det grønne, paa Marken, i Skoven og paa Lyst=Steder¬
ne; men hvem kan komme i Skoven uden til Vogns eller
Hest? Denne kostbar Befordring maae bestilles 1 a 2 Da¬
ge forud; Penge maae sammenskrabes, og Jagt=Klæder
med Parasoller og Skov=Vifter anskaffes. Men ak! hvor
liden Forlystelse faaer man ikke for alle disse Udgivter; midt
i Forlystelsen i Skoven, paakommer ofte en Regn, der ligger
al Fornøyelsen. Den dyre Vogn= og Heste=Leye maa be¬
tales; man maa søge til Bie=Stokkene eller de u-undvær¬
lige Giestgiver=Steder, der, ligesom Bierne, trækker om
Sommeren deres Vinter=Føde; den prægtige Skov-Eqvi¬
page bliver ofte af Regnen bedervet, og hvor mange Pa¬
rasoller og Vifter gaaer ikke i Løbet ved saadant paakom¬
mende Regnvæyr. Ja, ofte maa endog een i Tørre=Væyr
bestilt Vogn betales, endskiønt man ey vil betiene sig af den i
paakommende Regnvæyr. For at forekomme al denne Uley¬
lighed, og mange Bekostninger, vil jeg, for at tiene Publi¬
cum, bekiendtgiøre nogle tilforladelige Mærkmaal til godt
Væyr, paa det de kan udvælge det gode Væyr til at for¬
lyste sig udi, og haaber jeg derved at giøre mig alle Lyst¬
reysende forbundne, og venter at faae mangen en Smaus
i Dyrehaven for min udviiste Tienstagtighed; thi hvem
vilde nægte at tage mig med sig for saadanne Fortienester,
da dog saa mangen en Snyltegiest hænger paa med, hvis
Fortieneste bestaaer allene i Ja og Ney, alt som Hr. Tracteu¬
ren vil og befaler. Her ere Reglerne, hvorefter enhver
behager at rette sig, og indrette sine Lyst=Reyser.
Tegn til klart og tørt Væyr, af Solen.
1. Naar Solen i sin Opgang er gandske klar, reen
og har allene sin egen Farve, foruden og Mørkhed, da bli¬
ver den Dag og Nat meget herlig og skiøn.
