7) Tør de ikke ved for alt dettes Skyld at unddra¬
ge sig fra Selskaber, Omgang med Personer som de har
Ære af og kan lære noget mere af, ikke heller fra de maa¬
delige Forlystelser, som skikker sig for deres Stand og de¬
res, men det er meget mere got at fastsette en udtrykkelig
og bestemt Tid dertil, efter forrettet Arbeyde, i sær naar
det har været noget tungt.
(Herefter følger om adskillige Slags Tidsfordriv.)
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Om at fordrive de smaae Myrer og Træe=Luus af
Haverne.
Man har i Egnen ved Montpellier med lykkeligt Udfald
forsøgt et vist Middel, til at ødelegge de smaae Myrer og
Træe=Luus, som fortærer de første spæde Skud paa Frugt¬
træerne. Man skaffer namlig en Mængde store Myrer,
som man finder nok af i Skovene, ind i Haverne. Jmel¬
lem disse store og de smaae Myrer hersker en saa sterk An¬
tipathie, at naar begge Slags findes paa et Sted, saa
anfalder de store de smaa i Hobeviis, og den Krig endes
ikke, førend de enten gandske har ødelagt deres Fiender,
eller og bortjaget dem fra deres Nabolav. Ved dette
Slags Myre Krig tildrager sig besynderlige Ting, som har
fundet de Naturkyndiges Opmerksomhed. Man seer ofte
hvorledes mange smaa Myrer hænger sig fast ved en eneste
af de store, hvorledes de griber fat paa deres Fiendes Fød¬
der, paa det at den ikke skal kunde forsvare sig, og hvor¬
ledes andre imidlertid udriver Øynene paa den. Desforu¬
den lærer begge disse Myrers Jndstinkt dem, om de ere
sterke nok til at imodstaae deres Fiende; og naar de mær¬
ker at de ere forsvage dertil, saa giøre de intet Angreb,
men cantonnerer ligesom imod hinanden. Man har an¬
merket, at Træerne kommer meget got fort i de Haver
hvor de store Myrer opholder sig.
Samleren.
Jødernes Forhold imod de Syge og Døende.
Døderne holder det for en stor Pligt at besøge de Syge,
og ere ikke forsømmelige derudi; men den, som kommer
ind til nogen Syg, maae hverken sette sig paa Sengen el¬
ler nogen Stoel hos ham; dog iagttages dette ikke over
alt. Jødernes Pligt at besøge de Syge, kommer fornem¬
melig deraf fordi de maae bede for dem; hvilken Bøn kan
skee i alle Sprog, efterdi Gud selv er nærværende. Men
i de 3 første Morgener og Aftener besøger ikke gierne nogen
Jøde den Syge, efterdi han derved bliver hindret fra at
bede for ham i Synagogen. Dersom nogen af en syg Jø¬
des nærmeste Paarørende døer, saa maae de ikke lade
den Syge vide dette Dødsfald. Tager saadant et sygt
Menneskes Sygdom mere og mere til, saa maae man i
Tide erindre ham om, at giøre sit Skriftemaal. Men
denne Formaning og Erindring maae man give ham paa
en meget varlig og lemfældig Maade, paa det at han for
alting ikke skal merke, at der er saa lidet Haab til overs
til hans Helbredelse, og Opkomst. Dette Skriftemaal
forrettes paa den Maade, at der bliver kaldet en Rabbiner
til den Syge, som oplæser Skriftemaalet for ham, hvil¬
ket den Syge Ord til andet siger ham efter, og slaaer sig
undertiden for Brystet; men dersom Sygdommen skulde
ikke tillade, at giøre Skriftemaalet langt: saa behøver den
Syge ikkun at bede disse faa Ord paa Hebraisk: Min
Død skal være et forsonings Offer for olle mine Synder.
Naar Sygdommen tager saa sterk Overhaand at den Sy¬
ge allerede begynder at kiæmpe med Døden, saa maae man
ikke tilføye ham noget som kan befordre hans snarere Død.
Men dersom han har noget paa sig, enten i Munden eller
andensteds, som til mere Qvale for ham opholder hans
Død, saa kan man tage sligt fra ham. Naar alle de Kien¬
deteign findes hos en Syg, som synes at forkynde er over¬
hængende og nærværende Død, saa maae man ingenlun¬
de vige fra den Syge, paa det at han ikke skal opgive sin
Aand, uden at have nogen hos sig. Saasnart Aanden
er af ham, udtager de den Døde af Sengen, og legger
Liget ned paa Jorden paa noget Halm. Dog maae det
ikke skee strax, naar han enten Døer om Sabatten, eller
Festdagene.
Jødernes Sorg over de Bøde.
Børn maae sørge over deres Forældre et heelt Aar
paa følgende Maade: saa snart en af deres Forældre er be¬
gravet, begynder ogsaa strax Sorgen. Saasnart de nem¬
lig kommer hiem fra Kirkegaarden, maae de sette sig ned
paa Jorden eller Gulvet, og tør ikke i en Tid af syv Da¬
ge betiene sig af noget andet Sæde, og de maae i denne¬
Tid heller ikke have Skoe paa Føderne; de maae hverken
toe, sminke eller pynte sig. Mændene maae holde sig fra
deres Koner, og Konerne fra deres Mænd; de tør hver
ken læse i Thora, det er Loven, eller i Talmud; men der¬
som de ville Læse i Bibelen, saa maae de læse i Jobs Bog,
Jeremiæ Begrædelses Bog, og andre saadanne Bøger.
Med faae Ord, de maae skye og holde sig fra alt det, som
kan holde sig fra alt det, som kan opvække og foraarsage
nogen Fornøyelse. Paa samme Maade maae Forældrene
udholde det Syv Sørge=Dage over deres kiødelige Børn
og Sødskende, ligesom de andre; men de øvrige Paarø¬
rende behøver i alt ikkun at sørge 30 Dage. J disse Søg¬
nedage maae andre Jøder flittig indfinde sig, for at trøste
Sørgefolkene. Paa den første Sørgedag maae Sørgefol¬
kene ikke spise noget af deres egen Mad, men andre Jø¬
der maae skikke dem Lintser og Æg. J de tre første Sør¬
gedage maae Sørgefolkene ikke hilse nogen, ligesom andre
ikke heller maae hilse dem; og dersom nogen hilser dem,
maae de ikke svare. J de fiire følgende Dage maae de ikke
hilse, men vel svare, i fald nogen hilser dem. Fra den
