syvende til tredivte Dag maae Sørgefolkene hilse andre,
men ikke svare naar de bliver hilsede. Efter den tredivte
Dag ophører Sorgen, undtagen Børns for deres Foræl¬
dre, som maae sørge i 12 Maaneder, og altsaa i den he¬
le Tid ikke hilses af nogen. - Alle de, som ere pligti¬
ge at sørge, maae hverken iføre sig nye eller Høytids Klæ¬
der. De maae og, saalænge Sorgen varer, staae bag
ved Døren i Synggogen. Børn maae deres hele Livstid
faste paa deres Forældres Døds=Dag, og lade et Lys
brænde i 24 Timer. Sønnerne maae og paa den Dag
forestille en enten i Synggogen eller i deres Huuse i For¬
samling af ti dertil dygtige Mænd. Paa Sabbaten og
andre Festdage har Sørgefolkene nogen Friehed, som de
ellers ikke har de Søgne=Dage. Sørgefolkene maae ikke
komme i Synggogen, førend om Fredag Aften naar Sa¬
baten angaaer; og de maae ikke komme til Døren, førend
Cantoren i Forveyen har raabt, at de skal gaae frem,
da en Rabbi og et Par andre Lærde i fald saadanne findes
maae ledsage dem ind igiennem Døren. Den samm
Ceremonie bliver iagttaget med Fruentimmerne.
Jødernes Qvæg=Slagtning.
En Jødisk Slagter maae til sin Forretning have 3
Knive. Den første er tre Qvarter lang, ikke spids men
rund og Buttet foran, og ikkun skarp paa den ene Side,
hvilken bruges allene til at slagte stort Qvæg med. Den
mellemste eller anden Slagtekniv, er en halv Alen lang,
og bliver brugt til at slagte smaat Qvæg, saasom Kalve,
Faar og deslige. Den 3die eller mindste Slagter-kniv er
ikkun 7 til 8te Tommer lang, og bruges til Fieder=Crea¬
tures Slagtning. Førend Slagteren maae bruge nogen
af disse Knive, skal han prøve den paa tre Sider med Neg¬
len og Kiødet paa Haanden, om den er glat, skarp, og
uden Skaar eller anden Feyl. De har mangfoldige Cere¬
monier ved deres Slagtning. Førend den begynder, leg¬
ges noget Aske hen paa et reent Sted, lige ned paa Jor¬
den, men ikke i en Grube, eller i Vand, eller i noget Kar
og i denne Aske skal Blodet udløbe. Slagteren maae staae
langt fra Veggen, paa det at Creaturet ikke skal støde der¬
op til. Han læser derpaa en Velsignelse over det; hvor¬
paa han tager fat i Struben og Svælget, og skiærer tre
gange frem og tilbage med Kniven, saaledes at snittet skeer
midt i Halsen langs efter og ikke tvers paa, hverken for
nær Hovedet eller Brystet. Efter Slagtningen visiterer
han Kniven igien, og med skaftet dekker Blodet til med
Asken. Siden visiteres og det slagtede Stykke Qvæg om
der ingen forseelse er begaaet i Slagtningen, som og om
Creaturet er friskt indvortes, saa at Lungen ikke er angroet
til Ribbenene eller Kiødet, hvilken, om saa skulde være,
bliver af Slagteren med Neglen langsom frareven, paa
det at den ikke skal gaae i Stykker eller beskadiges. Han
skal uden ophold skiære frem og tilbage, naar han begynder
at slagte paa det at Creaturet strax kan døe og ikke forskrek¬
kes, hvorved Blodet kunde standse i Aarerne. Han maa
ikke trykke til med Kniven, men skiere løst, paa det at
han ikke skal skiere hele Halsen af. Han maae heller ikke
stikke til, men legge Kniven ned paa, og skiere frem og
tilbage. Han maae og passe paa, at han ikke river ud
det er at han ikke beskadiger Struben eller Svælget; men
Aarerne maae han skiere over. Naar Slagteren har
slagtet et Stykke Fiederqvæg, og det flagrer og vil ikke
strax døe naar han legger det fra sig, maae han ikke slaae
det paa Hovedet med Slagterkniven men med en Træham¬
mer. Efter et hvert Stykkes Slagtning maae han bede
denne Bøn: Lovet være du Gud, vor Gud, Verdens
Konge, som har helliget os med dine Bud, og befalet os
at dekke Blodet til med Aske.
Om en blind Kone, som fik sit Syn igien, ved at
gnide Øynene med Fiske=Galde.
En Mands Kone, som forfærdigede og forhandlede
Mathematiske Instrumenter, og havde til Naun Baradel,
boende i Paris, var for nogen tid siden bleven Blind? Hen¬
des Søn ssom elskede hende meget høyt anvendte store bekost¬
ninger paa Medici og Oeculister, for at de skulle skaffe
hende sit Syn igien, men forgieves. Da han engang
af en hændelse fik at see en Fisk som kaldes Barbe, der
var bravstor, kiøbte han den og bragte den hiem, ikke al¬
lene for at traktere sin Moder dermed, men endog for at
probere, om Galden af den kunde hæve den Kraft at skaf¬
fe hende Synet; thi det unge Menneske havde læst Tobiæ
Bog. Jmidlertiid saasom Bibelen ikke navngiver den un¬
ge Tobias tog Galden af, til at skaffe sin Fader sit Syn
igien, og som dette unge Menniske var bange at det skulde
være hans Moder skadeligt, saa var han saa forsigtig, at
han først gneed nogle Hunde i Øynene med denne Galde.
Da han nu efter 2 Dage faae, at Hundene taalede det;
saa fortalte han sin Moder det, hvorpaa hun ogsaa gneed
Øynene paa sig; i 3 Dage fandt hun der efter næsten u¬
taalelig Smerte, men siden satte det sig, saa at hun be¬
gyndte at kunde skimte; Og nu er hendes Syn ligesaa
godt som før. Det kommer nu an paa at giøre fleere For
søg, og examinere, om det er Galden af denne Fisk eene
eller af alle Fiske som har denne Kraft.
