begyndt nyttigt Arbeyde bliver dem imod, har de at ansee
som en Erindring, at de destomindre maae efterlade eller
forsømme Arbeydet, meget mere fortsette samme med dob¬
belte Kræfter, for ved standhaftig Overvindelse af denne
Kiedsommelighed og Ubestandighed at kunde faae en dob¬
belt Fornøyelse, naar Arbeydet er fuldendt.
En Tidsfordriv, som i sig selv i visse Maader blot
synes at være tilfældig, men som kommer undertiden af en
ond Vane, er det i øvrigt endnu, naar man ikke holder
sine Sager i Orden, og maa altsaa anvende mangt et
Qvarteer og halv Time paa Eftersøgning og Leedning. Af
denne Tid er nu ikke den allermindste Fordeel at faae; thi
at faae fat paa sine Ting i det samme Øyeblik man vil have
dem, dependerer blot og allene af Kierlighed til Orden, da
man ikke behøver at søge, men er i Stand til at finde alle
sine Ting, endog i Mørke. Jeg beder alle unge Fruen¬
timmere, at de ville lade sig dette være sagt, indsee det til¬
strekkelig, og rette sig derefter; da Søgningen desuden fø¬
rer meget ubehageligt med sig, og jeg har endnu ingen Siel
fundet i hele Verden, som gierne har vildet havt dermed at
bestille. Man ønsker de unge Døttres Fornøyelse. Hvil¬
ket Ønske fortiener vel mere at blive opfyldt? Og hvor
meget kan Ordenens Aand bidrage dertil?
(Hernæst følger om Forretningens Forskiel ihenseende
til Tiden.)
Huusholdersken.
Om en Maade at give smutsigt Guld sin Glands
igien.
Et glindsende dybt Guult er en af Guldet bekiendteste
Egenskaber. Saavel dette Metals Farve som Skiønhed,
ere begge meget bestandige, og tager ikke Skade hverken
af Luft eller Fugtighed, eller nogen i Dunstkredsen svømmen¬
de Uddunstning, hvilket kan sees af Forgyldninger paa sto¬
re og prægtige Bygninger, som i et halv Aarhundrede,
ja længer, byder Trods til alt Veyr og Dampe i Folke¬
rige Stæder. Det er for den største Deel denne Egenskab,
der giør Guldet saa brugbart og behageligt enten til Zira¬
ter eller mechaniske Sager, i det intet af alle de Metalli¬
ske Corporer, som lader sig hamre, afblegner eller affar¬
ves saa lidet, eller er saa lidet beqvemt til at besmitte no¬
gen anden Materie formedelst Vedrørelsen.
Da Instrumenter eller Zirater af reent Guld ikkun
kan blive smutsige formedelst Ting som klæver fast og sæt¬
ter sig der uden paa: saa kan man give samme sin Skiøn¬
hed igien, uden at beskadige Metallet, i hvor fiint det
end ogsaa er blevet udarbeydet, eller at man behøver at
afrive det allermindste af Overfladen, i hvor tyndt og fiint
end samme er, og det skeer formedelst saadanne Fugtighe¬
der, som fordeler og opløser den fafklevende Materie;
saasom formedelst en Opløsaing af Sæbe, opløst fast alca¬
lisk Salt, eller en alcalisk Lund, flygtig alcalisk Spiritus
og rectificeret Viin=Spiritus.
Ved at bruge alcaliske Fugtigheder maae man tage
sig i agt ihenseende til Karrene; thi naar disse ere forfærdi¬
gede af visse Metaller saa bliver de i visse Omstændigheder
saaledes ætzede og indædte af bemeldte Fugtigheder, at de
meget sterkt betager Guldet sin Farve. En forgyldt Sølv¬
daase, som blev udkogt i Sæbesyder=Lund i en Tinpotte
for at rense den fra Ureenhed, som havde sat sig i Figu¬
rerne, fik strax en slet Farve og blev tilsidst saa hvid som
den havde været fortinnet. Nogle Stykker fiint Guld fik
samme Forandring, efterat de vare blevne behandlede paa
samme Maade; og da man forsøgte flygtige alcaliske og
med udlæsket Kalk tillavede Spiritus, saa paafulgte den
samme Virkning endnu hastigere. Men da man lod de
Stykker, som paa bemeldte Maade vare blevne hvide, ko¬
ge udi et Kobberkar med nogle alcaliske Fugtigheder af sam¬
me Slags, saa forsvandt den fremmede Hud, og Guldet
fik sin rette Farve igien.
Til Guld=Galoner eller Kniplinger, og Guldtraader,
som ere vævede i Silke, maae slet ikke bruges nogle alcali¬
ske Fugtigheder, i hvorledes man end vil tillave dem;
efterdi de angriber Silket, i det de renser Guldet, og en¬
ten forandrer Silkets Farve, eller og gandske bortæder det.
Sæben forandrer ogsaa Skatteringer, ja visse Farver selv.
Men Viin=Spiritus kan altid sikkert bruges, uden enten
at Farven eller Silket bliver derved beskadiget. Og i man¬
ge Tilfælde kan den ligesaa vel tilveyebringe Guldets Glands
som de ætzende Renselses Midler. Et rigt med mangfol¬
dige Farver blommet Brocade, som var blevet meget mat
fik ald Guldglands fuldkommen igien, efterat det var ble¬
vet vasket med en blød Børste, som var dyppet i Viin¬
Spiritus; ja nogle af Silkets Farver, som ligeledes vare
blevne urene, bleve tillige merkelig lyse og levende. Viin¬
Spiritus synes at være det eneste tienlige Middel til den¬
ne Hensigt, og formodentlig er den af visse Kunstnere saa
meget berømte Hemmelighed, intet andet, end Maskeret
Viin=Spiritus. Jblant flydende Ting kiender jeg ikke en
eneste, der er saa kraftig, til at borttage Ureenheden,
uden at beskadige Silket. Thi Pulvere maae være nok saa
fiint revne, og bruges nok saa forsigtig, saa angriber de
dog Guldet, og river det af, som ligger ikkun overmaade
tyndt paa Overfladen.
Men om endskiøndt Viin=Spiritus er det alleruskyl¬
digste Middel, hvoraf man i denne Hensigt kan betiene
sig: saa er det dog ikke i alle Tilfælde beqvemt. Guld-Huden
kan paa nogle Stæder være afslidt; eller det uægte Metal
hvormed det falskelig er blevet blandet, kan saaledes være
angrebet af Luften, at Guld=Delene ikke meere hænger sam¬
men, og det derunder liggende Silke har faaet en gunlag¬
tig ureen Farve. I denne Fald er det klart, at man ved
Ureenhedens Borttagelse giør Hoved Farven Skade, og
skulde giøre, at Galonen eller Kniplingen kom til at ligne
Guld mindre end forhen. Et Stykke af en gammel bleeg
