1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 27
Præste=Enken.
Det Lyksalige Ægteskab.
A¬
f alle de Malerier, som forekomme Celje ved flittig
Læsning i vore Tiders beste Skrifter, fornøyer in¬
tet hende saa særdeles, som naturlige Afbildinger
paa den huslige Lyksalighed; hun udtegner sig dem alle, for
endnu at tilføye hendes eget huslige Liv de Træk, som maa¬
skee maatte fattes. Ernst har nyelig opsat en kort Histo¬
rie af alle hans fortroelige Venners private Liv; han op¬
holder sig meest ved deres huslige Liv, og dette læser hun
med den største Begierlighed. Blant alle behagede hende
i sær det billede, som hendes Kiereste havde tegnet paa en
af hans Venner, som er Præst paa Landet, og med en for
nuftig og artig Ægtefælle og tvende Børn henlever det lyk¬
saligste Liv. Hun har gandske udskrevet denne Historie af
sin Vens Bog, og maaskee den er saa vigtig for de følende
Hierter blant mine Læsere, at det ikke vil være dem imod af
see den her;
Denne Geistlige Mand lever nu paa tolvte Aar paa
Landet, og det er 10 Aar siden han blev gift. Tolp Aars Op¬
hold paa Landet har i ingen Maade formindsket hans Sæder
og hans gode Smag. Han elsker Videnskaber og Studerin¬
ger med samme Jver, som han levede i en af de største Byer i
Europa, og 10 Aars Ægteskab har ikke formindret men for¬
meeret hans Ægte=Kierlighed. Han har paa egen Bekostning
efter sin gode Smag lidt efter lidt forbedret sin Præstegaard,
og har bag ved den anlagt en liden Hauge, som er efter hans
Omstændigheder ret nydelig. Bag ved denne Hauge ligger
en liden Eng, som er hans egen, til Græsgang for hans
Qvæg, som forsyner ham med Melk og Kiød til hans Huus¬
holdning. Han har selv opdraget den Pige som tiener ham
fra hendes tiende Aar, og hun er sit Herskab saa troe og
hengiven, at hun græder, saa snart man taler med hende
om at forlade sin gode Hosbonde og sin sagtmodige Mad¬
moder. Hans Skrifte=Børn og den heele Egns Jndbyg¬
gere ere færdige at tilbede denne fromme Mand, thi han
lærer dem ey allene Religionens Sandheder i en behagelig
Orden, Lethed og Sagtmodighed, men han er endog deres
Raadgiver, deres Læge, deres Biestand, deres Hielper, deres
Ven. Hans Søn har i sit 8de Aar sin Faders følelige Hierte,
og græder hele Timer ved en rørende Historie. Datteren er i
sit sette Aar aldeles sin kierlige Moders udtrykte billede.
Denne lykkelige Families aarlige Jndkomst er tre
hundrede Daler. Deri har de saa fuldkommen nok at de
ikke ønsker sig meere, men spare endog af denne liden Jnd¬
tægt engang 30, en anden gang 50 Daler aarligen, og
desforuden uddeler de vel en tyve Daler til de Fattige.
Jeg har seet deres Bereigninger paa Jndtægt og Udgift;
man læser dem med større Fornøyelse, end noget af vore
Aarhundredes vigtige Skrifter, naar man giver agt paa
den Orden, med hvilken enhver Ting er ansat, hvor liden
Bekostning der giøres, hvor nøysom de ere med det nød¬
vendige. Sielden fandt jeg i Udgiften meere end 2 Daler for
Caffee, og denne Caffee fremsættes allene for Fremmede.
Deres Drik er tyndt Øll, som de selv brygger, og Melk.
Undertiden drikke de Thee, men Udgiften derfor, beløber sig
neppe over 4 Mark om Aaret. Om Formiddagen besørger
de begge deres Huus-Forretninger, og Eftermiddagen an¬
vendes gandske til Besøgelser iblandt deres Venner eller til
stille Spadseringer i den yndige Dal, hvor Kirke-Sognet
ligger. Om Aftenen læser de og undervise deres Børn.
Han skriver undertiden noget, dog foruden hans Prædike¬
ner intet andet end Vers og smaae Sange paa hans
Kone. Hvilket billede for den store Verden! En Ægte¬
mand, der i sit Ægteskabs Tiende Aar giør Vers paa sin
Kiereste som en Adonis. Vel havde de næsten alle deres
Værd for den, paa hvilken de ere gjorde, og for dette lyk¬
kelige Pars faa Venner, imidlertid ere dog nogle i Sand¬
hed saa artige, at de endog skulde behage ligegyldige Læsere.
J en af mine Besøgelser maatte de tillade mig, at jeg
torde afskrive tvende af disse Sange. Han sang i sit Ægte¬
skabs 8de Aar, da han celebrerte hendes Fødsels=Dag
og han celebrerer dem alle med en Sang -
terfølgende forfattede han engang:
Foraaret har oplivet
Naturens store Alt.
Det Dig og haver givet
En blomsterfuld Gestalt.
Det idel Fryd udviiste
Og F* Dahl den nød.
Af sine Rosen=Qviste
En Pige det udskiød.
Det sang, de pryded Dale
Med Echo svarede.
Saa er og hendes Tale
For mig i Dalene.
Hun er som Vaarets Dage,
Sød, som Sydvesten=Vind.
Hver Ung hun kan behage
O! søde Foraars Kind.
Dig Foraar, jeg velsigner,
Som hende bragte mig;
Thi hendes Kys dit ligner.
Hun giør mig lykkelig.
