til rette, saa bør sligt billig foretages, naar det just ikke
synes, at der kunde komme noget stort Forfald i Veyen.
Ved Forretninger, som maae skee i et vek, og fra
hvilke man ikke vel kan staae op og gaae bort, f. C. Huus¬
lige Reigningers Forfærdigelse eller Undersøgelse, Brev¬
skrivning &c. ved saadanne Forretninger, siger jeg, er det
fornødent i Forveyen at have rydet alt det af Veyen, som
kunde være en til Hindring derudi.
Forretninger, som man kan giøre Afvexlende har
alt det behagelige og fornøyelige ved sig, som Afvexling
efter sin Natur pleyer at føre med sig. De kan derfor end¬
og undertiden tiene med til Opmuntring.
Naar man paa engang vilde foretage to Ting, som
aldeeles ikke passer sig sammen, f. E. fiint Sye=Arbeyde
og Kiøkken=Forretninger, saa skulde man selv hindre sig
og paadrage sig Besværlighed, som man kunde have været
frie for; og det er ikke sielden, at det ene bliver fordervet
for det andets Skyld.
Endelig ved saadanne Arbeyder, som lader sig forbin¬
de med hinanden, nytter man Tiden dobbelt, og dertil fin¬
des ofte Leylighed, da Hoved=Arbeyde meget got kan bestaae
med Haand=Arbeyde, hvis Jagttagelser maae agtes for
en af de største Prøver paa Flittighed.
(Herefter følger nogle særdeles Anmærkninger om
Forretninger.
Huusholdersken.
En kort Have=Calender.
Om Have=Forretninger i Julii Maaned.
At saae i Begyndelsen af denne Maaned Efterhøst¬
Carotter; samt Noer og Vinter=Reddiker fra St. Hans
indtil Jacobi Dag; fra Jacobi indtil 14 Dage derefter,
Vinterkaal og Mayroer til Sæd.
At forplante Grønkaal i ledige Erte= og Bønne=Bede,
samt Vinter=Endivie.
Samt med den smale Hakke engang at igiennemtrek¬
ke den første Grønkaal, for at rense den.
At optage Schalotter, Johannis=Løg og Zipoller, og
fra nu af at beskiere Majoranen samt Thimianen, saa ofte
den er stor nok dertil.
Den letteste Maade at formere Lavendel.
J Stedet for at plante den med Rod, tør man ikkun
ved at tage de afstudsede Grene i Februarii Maaned, og
stikke ned i Jorden, da de slaaer Rødder, og voxer næsten
bedre, end de, som ere plantede med Rødder.
Noget om Levcoyer.
Sommer=Levcoyerne kan man ligesaa let holde grøn¬
ne Vinteren over og conservere dem, som Vinter=Levcoyer¬
ne, og de første blomstrer da om Foraaret ligesaa tidlig som
de sidste. Ja de blomstrer endda før, og man behøver ikke
da at tage feyl af enkelte og dobbelte.
Man har i Sverrig forsøgt at brænde Brændeviin
af Havre, og befundet saadant ligesna fordeelagtigt som
sparsommeligt for Huusholdningen. Af 1 Tønde god Havre
og 1 Frkr. Blandkorns Malt, regner man altid 8 til 10
Kander ret got Brændeviin. Af 2 Frkr. Rug eller Korn¬
4 Frkr. Havre og 2 Frkr. Blandkorns Malt, faaer man
efter den almindelige Maade at brænde, ey allene saa meget
Brændeviin som af et ligesaa stort Qvantum Rug eller Korn
allene, men endog bedre smagende Brændeviin, end af bare
Rug; og paa denne Maade spares den ædlere Sæd tillige, som
er tienligere og nødvendigere til Øl og Brød, og Havre kan der
ved komme i Værdie, og ey mere regnes for et blot Heste=Foer.
En Bonde i Vanevitz havde af 4 Stykker Køer
mistet de 2; han tog da en Slags Halmbørste, som
han dyppede i Olie, og strøg det syge Qvæg nogle
Gange paa Halsen dermed; hvilket virkede saa meget, at
den stinkende Materie fik Flod igiennem Halsen og Næse¬
borerne, hvorefter det fik Luft, og blev friskt inden faa Dage.
Andre fulgte det, og befandt det af ligesaa god Virkning
paa deres Qvæg.
Søemanden.
Om en merkværdig Formørkelse til Detroit
i Amerika.
JAaret 1762 den 19 October havde vi en næsten total.
Formørkelse, som varede fast hele Dagen. Omtrent Kl. 9
klarede det lidet op i Luften, da vi kunde see Solen som
saae gandske blodrød ud, og var over 3 Gange saa stor at
see til, som sædvanlig. Den hele Tid igiennem faae So¬
len mørkeguulagtig grøn. Man var nødt til at tænde Lys,
paa det man kunde see at spise Middags=Mad. Henimod
Kl. 3 blev Formørkelsen gresseligere, som endnu stedse tiltog
indtil Klokken halv Fire, da der af Sydvest reyste sig en
Vind, og medførte nogle Draaber Regn, eller rettere Svo¬
vel og Ureenhed, som de ihenseende til Lugten og Beskaf¬
fenheden vare ligere end Regn. Naar man holdt et reent
Blad Papier udi samme, saa blev det sort af hver Draabe.
Disse sorte Pletter forandrede sig til gule, naar man holdt
dem til Jlden; men brændte man Papiret, saa surrede det
paa samme, ligesom naar man antænder fugtigt Krudt.
Medens denne Regn varede, var saa sterk en Svovel=Lugt
i Luften, at man var færdig at qvæles deraf; men strax
derefter klaredes Luften op. Formodningerne om Aarsager¬
ne til denne Begivenhed vare forskiellige. Jndianerne og
den gemene Mand iblant de Franske sagde, at Engellæn¬
derne, som vare komne med de sidste Skibe fra Niagara,
havde medbragt denne Landeplage. Andre meente, at den
kunde være kommen af Skoves Opbrændelse. Men det
rimeligste er, at den var foraarsaget af en Vulcans eller
underjordisk Jlds Udbrud, hvorved den svovlagtige Mate¬
rie var bleven udbredet i Luften, og opholdt derudi saa
længe, indtil den havde stødt paa en Vandskye, og var tilli¬
ge med Regnen nedfalden.
