1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 28
Hovmesterinden.
Nogle særdeles Anmærkninger ihenseende til Tiden,
som unge Døttres Forretninger skal
foretages udi. (See No. 27.)
O¬
smn Vinteren, da Dagene ere korte og mørke, maae
intet Arbeyde foretages, hvortil der udfordres et
skarpt Syn, og tillige en bestandig Sidden,
fordi Sundheden lider derved, og Tiden torde dog allige¬
vel ikke blive anvendt til det beste.
Derimod kan unge Døttre anvende denne Aarets Tid
til andre nyttige Ting, saasom: 1) Til saadant Sye¬
Tøy, som gaaer hastigt fra Haanden, og som pleyer saa¬
vel at udfordres til dem selv, som daglig i Huusholdnin¬
gen. 2) Til Strikning, hvoraf Brugen og Nytten, samt
Nødvendigheden falder af sig selv i Øynene. 3) Til Spind¬
ning. Men, for Himlens Skyld! til Spindning? Hvor¬
for just det? Ey, det skikker sig jo ikkun for gemene Folkes
Børn! Dersom nogle af mine Læsere eller Læserinder skulde
saaledes tænke, saa vil jeg med samme Rettighed, som de
dømmer, udbede mig den Tilladelse, at jeg maae gotgiøre
og paastaae det, som er tvertimod. Til at spinde, er ingen
Person af vort Kiøn for Fornemme. Vel vil jeg ikke just
tale om Haandverkmæssig Spindning, ikke heller, at en
ung Datter maatte giøre det af den Aarsag, fordi hun intet
bedre havde lært; endskiønt det i sidste Fald var dog heller
ikke saa aldeles at laste; thi det er altid roesværdigere, heller
at bestille noget, end at sidde ledig og ørkesløs. Men mig
tykkes, det klæder et ungt Fruentimmer ikke ilde, at hun
om Vinteren spinder og tvinder saa meget Strikkegiørn og
Syetraad, som hun behøver det hele Aar igiennem. 4
Til gode Bøgers Læsning, og 5) Til Øvelse i Musiken.
2) Om Sommeren tan unge Døttre igien tage fat
paa alt det Arbeyde, som de har lagt fra sig og ladet ligge
om Vinteren.
Til den Ende er det got, at de ikke allene staaer tid¬
lig op, for ikke allene at profitere af den kølige og behage¬
lige Morgenstund, men endog meere af de skiønne lange
Dage, hvilke dem undes til deres Forretningers Befordring,
som en besynderlig Guds Velgierning.
Dersom de ville efterlade sligt, saa skal de ikkun faae
halv got af Sommeren, og maaskee ikke engang have saa
meget got deraf som af Vinteren, efterdi dog en Deel af
denne skiønne Aarets Tid pleyer at anvendes til deres For¬
lystelse i Haverne, til Spadseregang og andre tilladelige
Forlystelser; hvilket vel kan undes dem, saafremt derover
ikke opsettes noget nødvendigt af Sommer=Arbeydet til den
igien paafølgende Vinter.
3) Naar det er got Veyr, da Gemyttet almindelig
pleyer at være opvakt og muntert, maae unge Døttre fore¬
tage sig saadanne Ting, hvorved Hovedet finder noget at
arbeyde paa, hvortil der udfordres en skarp Eftertanke, og
hvormed de paa en anden Tid ey havde kundet blive færdi¬
ge. Overhovedet henhører alle Slags Arbeyder hertil,
som forekommer, og ved hvilke saavel Sindet som Forstan¬
den behøver nogen Forfriskning.
4) Naar det derimod er slet Væyr maae Forrretnin¬
gerne være af saadan Beskaffenhed, at de paa en behage¬
lig Maade kan underholde Gemyttet. Visse huuslige nyt
tige Forretninger, hvorved det mere kommer an paa Ar¬
beydets Qvantitet end Qvalitet, skikker sig heller ikke ilde
dertil; og maae en lys eller mørk Dag strax om Morgenen
ligesom forkynde en Person, der er vant til at giøre Over¬
leg, hvad for et Val han skal giøre i sine Forretninger.
5) Selskaber maae ikke blive til Tidsspilde. De
hører meget meere, som allerede forhen er viist, paa en
tilbørlig og behørig Maade, til Tidens gode Anvendelse.
Foruden den moralske Nytte, hvorom man kan efter¬
slaae andre Bøger, lader sig og for unge Fruentimmer
en anden Nytte vinde derved. De kan nemlig derudi fore
tage et anstændig Haand=Arbeyde. Strikning, Brode¬
ring &c. passer sig meget got dertik, dog efter Omstændig¬
hedernes Beskaffenhed, men i sær i deres egne Hunse.
6) Jo mindre at Eensomhed falder en ung Person be¬
sværlig, jo mere aflegges derved en Prøve om Forstandens
Moedenhed. Eensomme Timer ere de, i hvilke vi kan under¬
søge vort Hierte, og meest arbeyde paa dets Forbedring. De
give os Leilighed til at tænke paa den allestedsnærværende
Skaber, at beundre hans Gierninger, og at opbygge os
derved. Vi kan i saadanne Timer læse nyttige Bøger med
langt mere Opmerksomhed end ellers. Alle vore Forret¬
ninger lykkes da meget bedre, de lader sig da ogsaa brin¬
ge meget lettere og hastigere i Stand. Og vore Siele ny¬
der derved en Rolighed, hvilken de saa høyligen trænger
til, formedelst saa mange Adspredelser i Verden.
7) Lykken pleyer meget ofte at tilskynde Menneskene
til Vellyst, til Forfængelighed, til Stolthed, og til Over¬
mod. Hvad Under er det da, om unge Døttre, hvis
Forældre maaskee uformodentlig kommer i andre Omstæn¬
digheder, fra det Øyeblik af tænker, at de nu ikke videre, ef¬
ter deres Meening behøver at lade det være sig saa suurt,
og at de nok kan legge Hænderne i Skiødet. Jntet er far¬
ligere end dette; efterdi intet i Verden er ubestandigere,
end den saa kaldede Lykke.
Jeg raader dem derfør, at de aldrig skal troe Lykken
men meget mere anvende Tiden saaledes ved deres Lykke,
som at Lykken slet ikke angik dem, og at de altsaa først
