maatte søge at giøre Lykken gunstig imod sig ved egen Fuld¬
kommenheds Erhvervelse. Det maae siden falde ud som det vil
med de udvortes Lykkes=Omstændigheder, saa vil de dog
intet tabe derved, men den velanvendte Tid vil blive dem
en Rigdom, som Tyve ikke kan bortstiele og Møl eller
Rust ey fortære.
8) Nogle Mennesker blive saa nedslagne af Ulykke
at de siden ikke duer til noget mere. Dette er en forkeert
Vey. Har man forhen vel anvendt sin Tid, saa kan man
i al Ulykke finde en Ressouree, hvormed man kan oprette
sig igien. Skulde man derimod herudi have meget at be¬
breyde sig, saa raader jeg unge Døttre, at de skal betrag¬
te deres Skjebne ligesom en Stemme, der raaber til dem
heroven fra, at de skal gaae i sig selv, og fra nu af ind¬
hente det igien, som af dem er bleven efterladet og forsømt.
Fortredelighed, Knurren, Egensindighed, Haardnakken¬
hed og Forstokkelse ere de Klipper, hvorpaa deres timelige
Lykke tvertimod kan lide Skibbrud og gandske gaae til
grunde. Men et blødt bøyeligt Hierte, som kan beqvem¬
me sig til Flittighed, vil ufeilbarlig finde sin Regning i
Flittighed, som Gud ufeylbarlig belønner.
9) Sundheden maae ret bruges og nyttes, men hel¬
ler ikke misbruges. For begge Aarsagers Skyld er det me¬
get fornødent for Mennesket, altid efter Muelighed at vide,
hvor got eller slet man befinder sig.
Hvad unge Døttres Sundhed kan give dem, det tør
og maae de fordre af den. Det var latterligt, om man af
indbildt Ømhed og Kielenskab vilde legge sine Hænder i
Skiødet og lukke sine Øyne, og heller ikke vilde anstrenge
Hovedet og Hiernen. Mangen ung Pige er, efter hendes
egne Tanker, alt for svag til anstændigt Ærbeyde, men
til Strabatzer i Dands er hun stærk nok, ja roser sig vel
endog, at hun slet ikke kan blive træt, omendskiønt hun
strax bliver træt ved den ringeste alvorlige Forretning. At
nedlade sig derimod i Tienestepige=Arbeyde, at angribe sig
saa sterk, som at man slet ikke kunde blive syg, det var at an¬
vende sin Tid paa en meget uanstændig Maade og meget
ødselt, fordi deraf naturligviis kunde paafølge Kræfternes
Svekkelse, ja og en ret virkelig Sygdom.
10) Nu og at sige noget om Sygdomme, saa gaaer
vel ved dem megen Tid til spilde. Men denne Tid kan
dsog og anvendes meget nyttig, og derved er ikke idel For¬
hiis. Næst flittig Bøn, hvilken jeg her ikkun berører med
et Ord, efterdi det forstaaer sig selv, saa maae overhove¬
det da den meste Omhue være rettet derhen, hvorledes man
for sin Deel kan bidrage alt hvad mueligt er til Helbredel
se igien. Og naar dette skeer, saa er Tiden gandske vist
vel anvendt. Men det skeer, naar man er omhygelig for
at holde sit Sind i Rolighed, og ikke plager sig med unyt¬
tige og skadelige Tanker. Videre skeer det, naar man ef¬
ter Beskaffenheden søger at underholde sig ved opbyggelige
Samtaler, og endelig, dog ligeledes efter Omstændighe¬
dernes Beskaffenhed, naar man enten læser selv forlystende
Bøger, eller lader sig dem forelæse, eller og tager Musi¬
ken til Hielp; thi den rette Brug af Musiken er dog over¬
alt fortreffelig og nyttig.
(Hernæst følger hvorledes man kan komme til
at anvende Tiden ret.)
Den egensindige gamle Ungkarl.
Om Kilde=Reysen.
Da jeg hørte i vort Selskab af Fætteren, hvilken be¬
synderlig Kraft der var ved Kilde=Vandet i Kirsten Piils
Kilde i Dyrehaven, fik jeg og Lyst til at giøre en Kilde¬
Reyse vor Frue=Dag; hvortil jeg dog egentlig blev over¬
talt af min Vertes Datter, hvor jeg boer. - Een
Gang er dog ingen Gang. Denne unge Jomfrue bild¬
te mig rigtig ind, at Kirsten Piils Kilde beholdte sin
Kraft fra St. Hans Aften og til vor Frue Dags Aften,
ja vel længere; thi Væyrliget havde en særdeles Jndflydel¬
se i dette Kilde=Vands Kraft frem for i andet Kilde=Vand.
O! sagde denne lille Jomfrue, De kan jo sagte giøre en
Kilde=Reyse; Mama har ladet sig forstaae, at dersom De
vil legge til Vogns med, saa vilde hun tage til Kil¬
den, og saa kommer jeg med; thi det er vel dyrt at give
5 Rixdaler for en Vogn allene til Dyrehaven; der kom nok
en Taxt ud i Fior for Vognleye; men det gik med denne
Taxt som med Sneen i Fior, hvor er den i Aar? Jeg
mærket da vel paa denne 15ten Aars Jomfrue at hun var
ret forpikket paa at komme til Kilden. Jeg lovede da at
ville legge til Vogns med, hvorover hun blev saa glad, at
hun nær havde kyst mig af Glæde. - Nu frembrød
den forønskede Frue=Dag. Jomfruen var først oppe i hele
Huuset. Klokken 7 holdt Vognen for Døren. Min
Vertinde havde forsynet sig og os med kold Kiøkken for
heele Dagen. - Underveys saae Jomfruen ud af Vog¬
nen efter enhver, som reed os forbi. NB. Disse vare ge¬
meenlig unge Cavalliers. Klokken mod 9 kom vi til Kil¬
den og drak Caffe i et Telt. Denne Caffe var meget
dyr og meget tynd. Men hvad Vahrene fattedes, erstat¬
tede denne Sælgerske, hun var got vant at snakke for sine
Vahre. J sær beklagede hun sig, at hun var saa ene
Fruentimmer i denne Telt, og Mandfolkene kunde giøre
ved hende hvad de vilde, om Natten blev hun bedraget for
4 Rixdaler, som et Sælskab fortærede hos hende i Ponch,
da de havde drukket Ponchen, havde de ingen Penge, at
betale den med. Jeg bad hende skaffe mig et Glas Kilde¬
Vand, hvilket jeg strax fik, men neppe havde jeg drukket
det, førend jeg ligesom reent havde forglemt mig selv. Den
Yndighed, med hvilken dette Glas blev mig rakt, satte
mig ligesom uden for mig selv, og det forekom mig, som
jeg havde drukket af Cirees fortryllende Bæger. Jeg blev
saa barmhiertig mod denne Ponche= og Caffe=Skænkerske
at jeg strax tog i Lommen og gav hende 4 Rixdaler til Op¬
veisning for det, hun om Natten havde tabt. Hun gior¬
