de mig et indtagende og sælsomt betydende Knik, og takkede
paa det allerforbindtligste.  Derpaa foreslog Mada¬
men en Spadsere=Tour, vi gik, og Caffe=Skiænkersken
bad os at besøge sig igien paa en Bolle Ponch. Den un¬
ge 15ten Aars Jomfrue og jeg skulde da spadsere sammen.
Kilde=Vandet havde giort den Virkning hos mig, at jeg
tilbød mig at bære Jomfruens Parasoll over hende, Men
hvor ærgelig blev jeg ikke, da enhver ung Spradere skulde
kige dette Pigebarn op under Øynene, jeg var og saa egen¬
sindig, at jeg rettede Parasollen efter disses Overgloen, og
holdt den langt ned til den Side, hvorfra jeg mærkede disse
Globisteres Øyekast, og med Parasollen ligesom med en Hielm
og Skjold afbødede for disse for en ung Pige saa farlige
Pile. Men Jomfruen mærkede omsider denne min Forsig¬
tighed og ingenlunde vilde tillade at tage imod saadan Op¬
vartning. Hun holdt da saaledes Parasollen meere for
Nakken end for Ansigtet. NB. denne Parasolle var til at
bære, og sad ikke paa en Spadsere=Stok. Hun fik og
omsider saa mange Hilsener og Complimenter, at hun til¬
sidst blev gandske forvildet i Hovedet. Der kom og en lille
Skov=Gud i vores Selskab, hvilken havde saa fortryllen¬
de en Kraft, at den lille Jomfrue slap mig og overgav sig
gandske til hans Ledsagelse. - Denne lille Skov=Gud
var at see til, som man undertiden sinder den lille Copido
afmalet, naar man undtager allene nogle Smaa=Ting,
som giorde en liden Forskiel. Han var hvid klæd, dog troer
jeg ikke det var i Uskyldighedens Kaabe; han havde nogle
smaae halvsorte Støvle paa Beenene, der bag til saae ud
som Hane=Føder med Sporer paa; i Nakken var han gand¬
ske opflettet; paa Hovedet var han bedækket med en lille
Callot, hvorfra udgik 3 bitte smaae Hiørner hvor rundt
omkring fremstak nogle Snee=hvide Hane=Fier; J Steden
for Buen havde han en ombøyet Ride=Pidsk; men for Øy¬
nene var han ikke bundet, som den anden Cupido men hav¬
de tvende vildseende Øyne, hvormed han med Jomfruen
kunde tale ligesaa flygtig som med Munden. Vi gamle
gik ind i et Telt, men disse Unge havdt nok at tale om
uden for. Da vi skulde til at drikke deres Skaal, savnede
vi dem først. Forældrene havde ey nødig at bede mig, at
opsøge deres Datter; thi jeg løb som en Rasende. Jeg
tænkte: Det maatte have været en Skov=Trold og ikke
en Skov=Gud, som har sneget sig ind i vort Sælskab.
Ak! om han bortfører denne Diana, hun var dog ikke paa
Jagt, men allene kommet for at drikke Kilde=Vand. Jeg
løb det beste jeg kunde. Mit Væyr spillede mig omsider
paa Læberne, jeg stønnede og pusted; jeg blev snart heed,
snart kold, omsider blev jeg afmægtig; jeg søgte til Kil¬
den for at blive vederqvæget. Men hvor bestyrtset blev jeg
ikke! her fandt jeg underveys den lille Skov=Trold, som
gandske havde fortryllet Jomfruen. De sadde afsides,
drak Kilde=Vand. - Jeg
og,
formeldede Jomfruen sine Forældres Compliment, om
Jomfruen vilde behage at spadsere med mig til deres Telt.
Hun nedslog vel sine Øyne ved min Ankomst, men dog maat¬
te hun skotte til den lille Skov=Gud. Hun reyste sig, og
- Men hvad passerede
han fløytede et Jagt=Stykke.
ikke underveys? Da vi maatte trænge os igiennem Mængden,
blev den lille Skov=Gud gandske forvandlet. Jomfruen
blev meget bestyrset. Men jeg trøstede hende, at det var
en Virkning af Kildevandet; at saasnart saadanne smaae
Skov=Guder har drukket saa meget af Kilden, som dem
lyster, saa bliver de strax forvandlede til det, som de egent¬
lig er, nemlig til Intet; thi denne lille Skov=Gud blev
gandske usynlig, hvoraf jeg ikke andet kunde slutte, end at
han blev forvandlet til Intet. - Ak! sagde Jomfruen,
og saae tilbage; hvem skulde have tænkt, at Kildevandet
havde saadan en Kraft? – Vi kom tilbage til Teltet, og
efter nogle smaa Jrettesettelser for den paa Jomfruens
Side begangne Uforsigtighed, satte vi os til Caffe=Bordet.
Da Caffeen, som baade var tynd, tyk og dyr, var drukket
og betalt, gik vi atter ud at spadsere. Madamen befoel nu
sin Datter at bruge Parasollen for Ansigtet. - Vi anhørte
nu adskillig Musik; saae i Perspectiver, og ansaae een,
som giorde Kunster paa en slap Linie bunden imellem
tvende Træer. - Her præsenterede sig atter en Skiænker¬
ske for sit Telt; jeg havde nu faaet Smag paa Kilde=Van¬
det, og Caffeen incommoderede; denne havde deylig Kilde¬
Vand.
Gamle Folk taaler kun lidet.
Over Jomfruens Borteblivelse havde jeg nær forglemt
at fortælle, at vi holdt aabent Taffel i Skoven. NB. dog
ikkun for os selv. Under Maaltidet kom een af de Heste,
om maa galopere for 8 s. fra Kilden til Eremitagen, løben¬
de, og havde afkast Rytteren. Vi fik fat paa denne for¬
skrækkelige store Rytter=Hest, bag efter kom Rytteren, som
var en Søe=Mand, vi mærkede da, at denne Styr¬
mand ikke forstod at styre saadan en Jolle, med kuldseiglede
paa Seyladsen fra Kilden til Eremitagen. Dog steeg han
om Bord igien, og for fulde Seyl fortsatte sin Cours til
Havnen ved Kirsten Piils Kilde.- Hen paa Eftermid¬
dagen fik vi atter Lyst at drikke Caffe, men i et Huus;
dog skal jeg aldrig giøre det meere; thi efter Caffeen maatte
vi varte 2 Timer, efter en Pibe Tobak en halv Time, og
efter Jlden til at stikke den an ved, ligesaa længe. Des¬
uden maatte vi alle 3 være om et par Koppe. Vi maatte
lade os nøye med Leyligheden, som den faldt; thi vi havde
ikke spiist til Middag der i Huuset, og givet 30 Rdlr. for
et Middags=Maaltid; men maatte ansee det som en besyn¬
derlig Tieneste, at vi alle 3 maatte drikke Caffe der i Huuset,
og det af et par Koppe. - Derefter toge vi atter til Kil¬
den for at drikke Kildevand; og da jeg havde faaet nogen
Vederqvægelse, fik jeg Lyst til at spadsere omkring paa min
egen Haand. Jeg foretog mig da at optegne hvad merkvær¬
digt jeg saae og hørte: En gammel Mand sagde, at denne
var nu hans tresindstivende Reyse, som han havde gjort til
Kilden vor Frue=Dag; men aldrig havde han seet saa mange
Folk der, som denne Gang. - En Telt=Vert laae og be¬
klagede sig, at hans ene Øye var udslaget. En hørte
jeg, at have brækket et Been, en anden en Ryg. Nogle
vare bestiaale; nogle vare berigede; mange vare blevne
fattige; altsammen Virkninger af Kildevandet efter vor
