Fætters Sigelse. - Jeg talte 30 Telte og 45 aabne Bo¬
tiqver. 60 Jld=Stæder, og ligesaa mange Caffe=Kander
og Thee=Kiedler NB. publique; thi de private Caffe=Kander
laae hist og her i Skoven. 305 Karether; 287 Chaiser;
199 Phactons; 123 Karioler; 507 Bønder Kilde=Vogne;
563 ridende Personer; 4001 gaaende; 409 forskiellige
Soelhatte; 707 store Skov=Vifter; 63 Parasoller og 246.
Fruentimre med Mands=Hatte paa Hovederne.- Efter
disse saa behagelige Gienstande, fik jeg atter Lyst at drikke
et Glas Kildevand hos den forrige Skiænkerske, dette smagte
mig saa vel, at jeg glemte mit Sælskab. Tiden løb saa
uformodentlig bort, at jeg nær havde glemt at vende til
Kiøbenhavn. Den artige Skiænkerske tilbød mig og Natte¬
Qvarteer; nær havde jeg ladet mig overtale til at ligge denne
Nat til Felten; havde ikke vor Sælskabs=Fætter just kommet:
han fik mig under Armen; betalte min Fortæring og fik
mig i sin Vogn. Jeg kan endnu erindre, at han baade
maatte lee og forundre sig over mig. Han førte mig hiem,
uden at jeg vidste det. Men det veed jeg, at Kildevan¬
det havde saadan en Virkning, at jeg drømte om Nat¬
ten om de levende Skiænkersker ved Kilden. Jeg vaagnede,
og befandt en græsselig Hoved=Pine, en slem Virkning af
Kildevandet; jeg fandt i mine Lommer, de vare tomme,
og mit Uhr var borte; en fatal Virkning af Kildevandet,
O! hvor har dog ikke dette Kildevand gandske forandret
en gammel Philosoph! Nu - det var den Gang. Jn¬
gen Jomfrue skal efter denne Dag formaae mig til at legge
til Vogns med.- J stærke Philosopher! vogter Eder for
Kildevandet i Kirsten Piils Kilde. Det har en besynder¬
lig Kraft fra St. Hanses til vor Frue Dag inelusive.
Denne var min første Kilde=Reyse, den skal og blive den
sidste-
NB. Det, som jeg dog ærgrer mig meest over ved
denne Kilde=Reyse, er: at jeg saae min Skoeflikkers Datter
i Amazon=Dragt.
Samleren.
Jødernes Mads Tillavning og Forhold ved deres
Maaltider.
Døderne maae ikke spise Kiød og Smør tilsammen; saaledes
nemlig: om en først vilde spise Kiød og derefter Smør, saa
maae han ikke giøre det; thi det er et meget stort Forbud.
De maae heller ikke komme Smør til kogt eller stegt Kiød,
eller smøre Steg dermed. Førend de spiser Kiød maae de
vel spise Smør, eller noget som er tillavet med Smør,
naar de ikkun først afskyller Munden med ferskt Vand,
førend de begynder at spise Kiød, men efterat de har spiist
Kiød maae de absolute ikke spise Smør; Ost maae de ikke
spise i 3 Timer førend de spiser Kiød, og 6 Timer efter.
De Kar, som de bruger til Kiødmad, maae der ikke kom¬
me Melkmad udi, og samme Forskiel giøre de imellem
Knive og alle Kiøkkenkar: saa de maae have Toe Slags
Kar af alle Sorter. - Naar Kiødet af de slagtede Crea¬
ture er befundet rigtig og uden Lyde og Dadel, saa at de
nbehindrede tør spise deraf, saa maae de først lade det lig¬
ge i Vand en Times Tid, og derefter gnie det ind overalt
med en Haandfuld Salt, om det end ikkun er et eller to
Pund, siden legge bemelte Kiød paa et rent Bret, eller
dertil andordnet Bord, hvorpaa det skal ligge en Time.
Derefter skal det atter skylles ud igien i reent Vand, og
dersom det ikke skeer, tør de ikke spise deraf; thi om det blev¬
forglemt enten at salte det eller legge det i det andet Vand
saa torde de aldeles ikke spise der af, ey heller bruge det Kar
mere, som var bleven brugt til samme Kiød. Kiød og Fisk
maae de spise efter hinanden, naar de ikkun imellem Ret¬
terne skyller Munden reen, og drikker engang, samt vasker
deres Hænder. Paa deres Sabaths Dage maa de hver¬
ken selv legge i deres Kakkelovne, giøre Jld paa, tænde Lys,
eller slukke det. Derover tager de Christne Koner eller Pi¬
ger til at giøre deres Arbeyde paa den Dag, med at hente
Vand, giøre Jld paa, feye deres Huuse, og deslige.
Endeel laper deres Mad til Sabbaten, Aftenen tilforn,
og dekker den til i en Grube, saa at den holder sig varm
til Dagen derefter, men da de om Sabbaten ikke maae rø¬
re ved Jld, saa maae de forbemelte Christne Koner
og Piger, som de bruger til deres Tieneste, hielpe dem til¬
rette, med at tage Maden ud af Gruben.
Jødernes Klædedragt som de maae bære.
J henseende til den udvortes Mode, ere Jøderne ikke
forbundne til at have noget vist Snit paa deres Klæder;
men de maae ikke tage de Klæder paa deres Krop, som et
Christen Menneske har baaret paa sit Legeme, af Frygt for
at de maatte være syede med Traad og Hørgarn. De tør
ikke lade sig væve eller gaae med noget Tøy som er Uldet
og Linnet, ikke heller bruge det til Sengedyner eller andet,
Omendskiønt de handler eller kiøber Klæder eller Dekken er
af en Christen, for at beholde dem selv, saa maae de gand¬
ske lade dem sprette op, paa det at Hørtraaden kan blive
pillet derud af. Men Silketøy, som er syet med Hørtraad,
eller foeret med Lærret, samt Silke=Overtræk, reent Sil¬
ke og reent Lærret, maae de nok bære paa deres Krop og
gaae med. Naar de leverer noget Tøy hen til en Christen
Skræder, for at lade sye Klæder af, saa maae de levere
ham Hampetraad dertil; thi de troer ikke saadan sen
Skræder, at han jo ellers vilde tage Hørtraad, end ikke engang
naar Skræderen er deres Bekiendter og Ven, hvorover de
visiterer Klædningen, naar de faaer den hiem fra Skræde¬
ren, og seer efter, om han mueligt ikke har bedraget
dem, og syet den med Hørtraad.
