Jødernes Opføvsel i Tordenveyr.
Det er en almindelig Sagn, som de fleste Christne
holder for at være sandfærdig, at Jøderne nemlig skulde
troe, at deres formeente og saa længe forgieves forventede
Messias skulde komme til Verden med et forskrekkeligt Veyr¬
ligt, og at de derover, saa ofte det tordnede og lynede,
skulde oplukke Dørre og Vinduer, for at tage imod ham.
Men Sagen forholder sig aldeles ikke saaledes, og denne
gamle Snak har ikke allermindste Grund. De lukker og
tilsperrer tvertimod paa det allerflittigste alle Døre og Vindu¬
er, paa det at ikke den allermindste Luft udvendig fra skal
komme derind. Dette er ellers en almindelig Brug hos
de fleste Jøder, at saa ofte der melder og reyser sig et Uveyr,
samler de sig i deres Huse, tager fat paa de fem Mosis
Bøger, og opslaaer i Særdeleshed det syvende Capitel iden
første Mose=Bog, hvilket handler om Syndfloden, ved hvis
Slutning Gud Herren har lovet, ikke meere at ville forderve
eller ødelegge Jorden med Vand. J steden for et Offer
legger de videre Brød og Salt paa de fire Hiørner af deres
Bord, samt forbemeldte fem Mose Bøger, saaledes at det
benævnte syvende Capitel i første Mose Bog maae ligge
opslaaet for Øynene i Midten; og imedens at det da tord¬
ner, staaer de allesammen op, og giører denne Bøn paa
deres Sprog: Lovet være du Gud, vor Gud, Verdens
Konge, for du lader din Styrke, Magt og Kraft høre i
hele Verden. Dette er egentlig den Ceremonie og Skik,
som er brugelig iblant dem i Tordenveyr, hvilket de dog
aldrig nogen Tid efter den almindelige Meening giøre for
deres formeentlige og endnu forventende Messias Skyld.
Jødernes Gudstieneste i Synagogen.
Saa længe Templen stod, fik Jsrael sine Synders
Forladelse formedelst de forrettede Ofringer, men nu skal
de erholde samme formedelst Bønnen i Synagogen, i det
de derved erindrer sig deres Fædres gamle Gudstieneste.
Naar derfor 10 Jøder, som alle ere tretten Aar og 1 Dag
gamle, befinder sig paa et Sted, maae de nødvendig have
en Synagoge, og forrette sin Bøn derudi. Men dersom
der allerede findes en Synggoge paa saadant et Sted, og
en Jøde ikke gaaer derind at forrette sin Bøn, bliver han
kaldet en ond Naboe. Enhver Jøde er forbunden til, saa
fremt det er mueligt, at bede med heele Menigheden; men
det er ikke nok, at en Jøde besøger Synagogen; han maae
ogsaa have en vis Plads derudi. Naar Jøderne forretter
deres Bøn, maae de altid have deres Ansigt henvendt
imod det Sted, hvor Loven ligger, hvilket kaldes Acon¬
hakkodesch, og denne maae være sat imod den vestlige
Side af Jerusalems Tempel. Jøderne formanes til først
at rense deres Hierter, afvaske Blodet af deres Hænder,
opløfte samme til Gud, og forrette deres Bøn med ned¬
slagne Øyne. Rabbinerne bekiender, at Gud har større
Behagelighed till Bønnen, end til alle andre gode Gier¬
ninger og Offere, derover tilskikker han undertiden de From¬
me Kors og Lidelse, fordi han vil have, at de skal bede
til ham. Naar Jødernes Omstændigheder tillader det,
ere de forbundne til at holde sig en Forsanger eller Cantor;
men denne maa være en meget from Mand og tekkelig for
hele Menigheden, have en angenem Stemme, og i det
mindste færdig kunde læse i Bibelen; han maae videre fra
sin Ungdom af ikke have begaaet nogle grove forsetlige Syn¬
der; endelig maae han vel være øvet i alle Bønner, og li¬
gegyldig i sit Forhold imod hele Meenigheden. Visse Bøn¬
ner maae ikke læses i Synagogen, naar i det mindstr ikke
ti Personer ere samlede, af hvilke hver i det mindste er 13
Aar og 1 Dag gammel; derover tør Cantoren ikke læse dis¬
se Bønner, naar der ere færre end forbe melte Antal sam¬
lede. Jøderne har i deres daglige Gudstieneste tre Ho¬
vedbønner, hvilke de altid forretter i Synagogen selv, naar
det er dem mueligt. Disse ere Morgen=Bønnen, Efter¬
middags=Bønnen, og Aften=Bønnen.
Jødernes Ceremonier førend Bønnen begynder.
Jngen Jøde maa bede Morgen=Bønnen hiemme i sit
Huus eller i Synggogen, dersom han ikke kaster Dekket med
Snipperne eller Snorerne over sig. Cantoren maae være
bedekket med de ti Bud, ved hvis fire Hiørner henger otte
spundne uldene Traader eller Snorer. Saadanne Ti=Bud
maae enhver Mands=Person, endogsaa Børn bære under
deres Klæder om Morgenen, og alle de, som ere over 13
Aar og en Dag gamle, ere pligtige til at igiennemlæse og
giennemforske bemeldte Ti Bud førend Bønnen begynder;
og dersom der mangler en af de forbemeldte 8te Snorer ved
Giennemsøgningen, saa tør han ikke bede, førend han har
faaet et andet Ti Bud enten selv eller til Laans af en anden,
som har bedet. Derefter ifører de sig Talet Gadel, eller
den store Ti Buds Kappe, som maae være syet af hvidt
Tøy, og fiirkantet; samt have 8te Snorer, hvilken de først
visiterer, førend de tager den over Hovedet, naar de i For¬
veyen har læst Velsignelsen, samt kyst den tre Gange, og
lagt den tre Gange paa Øynene. Derefter tager de de Ti¬
Bud, som ere skrevne paa Pergament og har 2 Remmer,
og binder dem omkring den blotte Arm, samt om Hovedet,
efter at de har kyst samme 3 Gange og læst Velsignelsen.
Forbemeldte Traader eller Snorer maae være spundne af
reen Lamme=Uld, som ikke er stiaalet, eller er bleven hæn¬
gende i Tornene, og skal spindes af en Jødekone, som siger
paa Hebraisk naar hun begynder at spinde: Jeg begynder
nu at spinde disse Traader i Guds Navn for vore Mands¬
Personer, til at paakalde den kiere Gud derudi. Disse
Traader maae være dobbelt tvundne, og bliver af Mands¬
Personerne bundne 4re Gange om Tommen og Albuen,
saa at de altsaa kommer ottedobbelt, og samme bindes paa
alle 4re Hiørnerne med 37 Sløyffer og 8te Kunder.
De Ti Bud, som bliver bundne om Armen og Hovedet,
ere skrevne paa 4 Sæddeler af Pergament. Capitlerne
