bliver skrevne med Hebraiske Bogstaver, paa den første
Seddel af 5 Mos. B. 11, 13-22. paa den anden 5 M.
B. 6, 4-9. paa den tredie 2 Mos. B. 13, 11- 16.
paa den 4de 2 Mos. Bog 13, 1211. og siden 2 og 2
sammensyede med Oxe=Sener, hvoraf de 2 Capitter bin¬
des om Armen, og de 2 paa Hovedet. Remmerne, som
ere bundne dertil, maae være tagne af et reent Dyrs Hud
og ere farvede sorte paa den ene Side.
Fatteren.
enne Gang blev det besluttet i vor Allstævne (a) at
jeg skulde skrive meget høytravende, ja, saa høytravende,
at den lille Hob ey skulde kunde forstaae det. Jeg har og
giort et Forsøg herpaa; men jeg mærkede strax, at jeg for
at giøre Vægtigheden i de fremmede Ord fattelig, maatte
bruge de understaaende Udtolknings=Noter, ad modum Mi¬
nellu o: efter Minellii Maade. Man vilde derfore følge
de henvisende Bogstaver, for at komme til den fornødne
Oplysning. Det vilde altsaa ikke mishage vore Læsere,
at jeg denne Gang er noget høytravende, og forlyster mig
lidet med vore nye Ord; Forlystelsen skeer aldeles ikke paa
andres Regning; men det, at jeg i Dag bliver noget ufor¬
staaelig, er allene efter Aaraad (b). Jeg kan ikke nægte,
at jeg jo over den befaling af vort Sælskab til at fore¬
tage mig dette Arbeyde, fandt nogen Styrrel (c), men
da jeg har ingen Frabøyelighed (d) til opvække en uskyl¬
dig Latter over ligegyldige Ting, saa har bemeldte vor
Allstævne ved dette Jndfald ret vederqvæget mig med en
Hofern (e), og jeg vil altsaa ingen Deelemaal (f) vente mig
for denne Fremfærdighed (g) i hvor vanskelig Sagen end
kan være; helst da jeg finder en naturlig Diervhed (h) og
Freydighed (i). Vores gamle Ungkarl, som besidder
en fuldkommen Kridenhed (k) var allene usamlidende (l),
og ingenlunde vilde tillade at bruge denne nye Stiil; thi,
sagde han, saa længe man fulgte den gamle Stiil, havde
vi rigtige Sommere og Vintere; men hvem vil i dette Fald
kiere sig efter gamle Folk, man finder altid hos dem noget
Giensidigt (m) iblandt de unge og muntre derimod finder
man altid en behagelig Samstemme (n). Jngen kan der¬
fore blive aabrysaattig (o) fordi jeg begaaer denne Svin¬
ke (p). Det er jo meget let at gisse (g) denne Gaade (r)
der allene er en Vidskabning (s) og et Forsøg paa den
ommeldte Diervhed, i at tragte efter at kunde i nogen
Maade efterligne de uforlignelige Nye Ords Opfindere.
Disse er jeg vis paa, aldrig herover at vilde vise sig fiæs
(t) imod en Balger (u). Jeg glæder mig meget meere
over Jndgielden; (x) thi hvor mange nye Ord til det
magre og fattige Danske Sprogs Berigelse har man sig ikke
at vente af saadan deres ommeldte og besynderlige Vid¬
skabning. Ja, jeg, tillige med mange glæder mig, som
har den rette og sande Giernvidenhed (y); men skulde de
findes Vrangvillige til at yde vores Jndgield (thi vi kan,
til det almindelige Bestes Befordring, fordre meget meere
størt af dem, som besidder saadan en Diervhed, og som
imod det gamle ere saa usamlidende. O! hvilken Qvik¬
hed! (g) - Nyesigenhed (æ) har nu beslaget mig, for
at faae at vide, hvorledes denne Skrivermaade, som synes
gandske Giensidigt, vil blive optaget. Maaskee man nok
vil laste min Svinke; men jeg vil sette al Styrrel til
Side og stæle (ø) mig.- Her er Forklaringen efter de
flestes Udtolkninger, paa de oven anførte Ord, der for en
Deel Læsere vil maaskee synes fremmede og selvgjorte, og
des Aarsag uforstaaelige.
(a) Allstævne General=Forsamling. (b) Aaraad,
manges oplagt Raad. (c) Styrrel, Scrupel.
(d) Frabøyelighed, Evne at bemøye sig efter at
hindre Fornemmelse. (e) Hofern, overmaade
Forlystelse. (f) Deelemaal, Process. (g) Frem¬
færdighed, Bestandighed i at overvinde Vanske¬
ligheden. (h) Diervhed, Frimodighed, hvor
Faren synes overvindelig (i) Freydighed, en vel¬
grundet Dristighed. (k) Kridenhed, Særsin¬
dighed. (l) Usamlidende, Stridighed. (m)
Giensidigt, det, som settes mod noget. (n) Sam¬
stemme, Harmonie, Overeensstemmelse. (o)
Aabrysaattig, Jaloux, skindsyg. (p) Svinke,
Forstillelse, at opnaae en Hensigt. (g) at Gisse,
at slutte sig til noget af rimelige Grunde. (r)
Gaade, en mørk Tale, som er fremsat til Oplø¬
selse. (s) Vidskabning, en Bildning af en le¬
gemlig Ting, som aldrig ved Sandserne har været
fattet. (t) Fiæs, et dumt, og i Mine underligt
Ansigt. (u) Balger, en Klopfikter. (r) Jnd¬
gield, det man har til gode hos andre. (y)
Giernvidenhed, Lyst efter at forskaffe sig Kund¬
skab. (g) Qvikhed, Lethed i at bevæge sig. (æ)
Nyesigenhed, heftig Begierlighed. (ø) Fiæle,
at giemme og skiule noget.
NB. Men er det vel de Danske allene, som saaledes
bemøyer sig med at opfinde nye Ord til Spro¬
gets Berigelse? Ney, det samme giør næsten alle andre
Nationer. Det deylige Franske Sprog voxer Dag fra
Dag. Og paa denne Tid er det endog blevet beriget med
dette allerkiereste splinter nye Ord: le petit Directeur,.
pp  paa Dansk: en Tamp.
Avertissement.
Eyeren til det indleverede Manuseript angaaende Va¬
chesield Præst, kan imod Devisens Fremviisning afhente sam¬
me igien paa Adresse=Contoiret; saasom dette Manuscript
for længst af en anden er tilbuden, som nu vil continuere
dermed, og udgive det i et Bind for sig selv.
