1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 30
Hovmesterinden.
Om det Regnskab, som man har at aflegge i henseen¬
de til Tidens Anvendelse. (See No. 29.)
M¬
t hvert fornuftigt Menneske vil ved al sin Giøren og
Laden spørge sig selv, om og Tiden saaledes bliver
got anvendt, eller kunde anvendes bedre? Og jo
fornuftigere nogen er, jo alvorligere mener han det med
sig herudi. Jeg raader alle unge Døttre, at de jo før jo
heller vænner sig til dette Sporsmaal. Farer de tilbørlig
fort dermed ved tilstrækkelig Kundskab, og uden at smigre
for sig selv, saa maae de bringe det til en høy Grad af
Fuldkommenhed.
Skeer det ikke ved enhver enkelt Handel og Gierning
eller dog ofte om Dagen, saa maae det gandske vist skee
hver Aften, tilligemed vor Samvittigheds Undersøgning
for Gud. En heel Dag er allerede et betydelig Afsnit af
vort Liv.
Unge Døttre, som hver Aften har bespurgt sig i hen¬
seende til deres daglige Forretninger, skal ikke undlade at
giøre det ved hver Uges Slutning, for at opdage hvorledes
et saadant større Jndbegieb af 6Dage forholder sig imod deres
Kald og deres Pligter. Hvor behageligt vil det ikke være
for dem, dersom de da selv uden Hyklerie kan give sig det
Vidnesbyrd at de har være flittige, saavelsom maaskee og
forevise et Stykke Arbeyde, og altsaa virkelig i Gierningen
kan Levise, at de har tilbragt Ugen nyttig og paa en ulaste¬
lig Maada.
Jeg raader dem, at igientage denne Undersøgelse
hver Maaned, saavelsom og naar Sommeren og Vinteren
begynder. Der kan paa denne Maade intet undgaae deres
Opmerksomhed, som tiener til deres Perfectionering; og naar
de har fulgt min ovenmelte Anviisning, saa skal de Timer
hver gang blive deres behageligste Timer, i hvilke de har
anstillet den dem foreslagne Undersøgelse.
Vilde de ved hvert Aars Slutning eller paa deres
Fødselsdage arstille nok en General Mønstring over deres
Tids Anvendelse, saa skulde de omendskiøndt og ingen fil
det at vide (efterdi alt dette maae skee uden Hyklerie, og
ikke for andre Folk, men for sig selv) dog alligevel med
Tiden og ved en Bestandighed i det Gode ansees saa vær
dige i det alseende Væsens Øyne, som just forlanger Regn¬
skab for vor Huusholdning, at de ikke torde være bange
eller nogen Tid blues i deres Hierter for de Laster, som
følger med Ledigang og Ørkesløshed.
Jeg har lært af andres Exempel, at det er got, at
holde sig en Journal over sit Arbeyde, en vis saa kaldet
Arbeyds Bog; eller, som kommer ud paa et og endnu er
beqvemmere, at tegne sine Arbeyder og Omstændighedernes
Beskaffenhed i Calenderen eller Almanaken, enten daglig
eller ved sammes Begyndelse og Slutning, saafremt de
nemlig ere af nogen lang Varighed. Jeg kan ikke beskri¬
ve hvilken stor Fornøyelse det er, at igiennemlæse slige Ar¬
beyds=Bøger eller Calendere igien ved Aarets Slutning,
men endnu mere efter nogle Aars Forløh. Jeg vil altsaa
paa det beste hermed have recommenderet denne Methode
til alle de unge Døttre, som tegner sig saavel.
Men hvad skal jeg sige til dem, som ikke tænker paa,
saa nøye at undersøge sig selv? Jeg beder dem, at begyn¬
de fra Aarets Slutning, eller i det mindste fra deres Ge¬
burts=Dag af at giøre en Begyndelse dermed, og saa i
samme Orden at gaae tilbage paa mindre Afsnit af deres
Liv, ligesom bedre findede Gemytter har paa den anden
Side giort det fremad. De behøver ikkun at betænke,
om de ellers har saa megen Forstand, at Tiden er ikke deres;
at de skal giøre Regnskab derfor, om de endskiøndt ikke vil¬
le, og at de ofte skulde have undgaaet hundrede Fortræde
ligheder, dersom de ret havde vildet kiøbt Tiden.
Den Jndvending hielper ikke, at de behøver ey at
arbeyde, hverken for Nødtørfts Skyld eller for at blive
rigere. Gud fordrer Tidens gode Anvendelse af os ikke
for den Aarsags Skyld, at vi skal erhverve noget mere af
forgiengelige Midler, om endskiønt han dog forlener os
samme derhos ligesom en Tilgivt. Han vil vi skal arbeyde
paa det at vi skal ikke falde i syndige Forbrydelser. Den¬
ne Forbindtlighed er almindelig. Og jo mindre en Per¬
son har fornøden at arbeyde, jo mere endog Personens
Stand og Fødsel er ophøyet over andres, desto roesvær¬
digere er det, naar saadan en Person ikke unddrager sig
fra den almindelige Pligt, som paaligger det menneskelige
Kiøn.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Om Glie=Ragers Brug og Nytte.
V¬
ed Ollekager forstaaer man de tørre Skalle af Rap¬
saat eller Roe=Frøe, hvoraf Olien er udpresset, og
som ved den stærke Presning og Bankning er bleven bragt
i en vis Form. De ere 14 Tomme lange, og i den ene
Ende 7 men i den anden 6 Tommer brede, og trefierden¬
deel Tomme tykke. Saadan en Oliekage kan veye 2 Pund
og vel 4 til 6 Lod derover. 25 Stykker koster paa Olie¬
møllen i Friderichsstad 10 Lubsk Skilling eller 20 Skil¬
ling Danske. Naar man vil bruge disse Kager til Qvæg,
som staaer paa Stalden: saa slaaer man koldt Vand der¬
paa, og lader dem staae i 24 Timer i ef Træe=Kar, saa
opløses de, og man kan siden meget beqvemt blande den-
før Ovæget iblant Ørikket. J Begyndelsen vil § X.
