ikke vel dertil, men efter 2 eller 3 Dages Forløb er det li¬
gesaa begierligt derefter som det i Førstningen havde Afskye
derfor.
Nyten af disse Kager er meget stor; thi de renser
Qvæget, og tiener ogsaa til Næring. De ere i sær gode
for Hestene for Juul. Giver man dem samme naar de sil
dig om Efterhøsten tages ind fra Græs, som almindelig
skeer med Arbeyds=Heste, saa bliver de ved Oliekagersnes
Brug rensede fra den medbragte Ansats til Krop, og an¬
dre samlede Fugtigheder, de tager got til, og bliver trive¬
lige og faaer Kiød paa Kroppen ved maadeligt Foer. Men
skal Arbeyds=Heste giøre meget Plov=Arbeyde tidlig om
Foraaret, og man kan da ikke foere dem med Havre, saa
er det raadeligere, at man efter Juul ikke bruger Olie=Ka¬
gerne videre. De drægtige Hopper maae man give dem
sparsommere om Høsten, paa det at Føllene ikke skal drives
tra dem. Men 5 til 6 Uger førend de foler, kan man gandske
sikkert og med Nytte bruge Olie Kagerne. Derved lettes
Folingen meget, og de faaer god og nærende Melk for Føllene.
For Hornqvæget er Nytten af Oliekagerne alminde¬
ligere. De golde Køer kan man give af denne Drik hele
Vinteren igiennem i temmelig Mængde, og ungt Qvæg
ligesaa. Et Høved, som er 3 Aar og derover, kan man
om Ugen give to til halv tredie Kage. To Aars gamle
Kalve kan man give halv saa meget. Da saadant Qvæg
(undtagen Kalvene) staaer mestendeels heele Vinteren
igiennem ved bare Halm, men Halmen meget ofte foraar¬
sager Forstoppelser, i det mindsle haardt Liv: saa afhiel¬
pes denne Besværlighed ved Olie=Drikken, i det samme
har en aabnende Kraft, dog ey allene dette men saadant
mavert Qvæg kommer med mere Kiød ud paa Græs, naar
det Vinteren over har drukket Olie=Drikken, end naar
det uden samme er foeret Vinteren over med bare Halm
og Vand.
Med drægtigt Qvæg eller Køer, som skal kalve, gaar
man, i henseende til Olie=Kagernes Brug, ligesaa til
verks, som forhen er meldt om Hopperne.
Naar man ved indfaldende haardt Veyr kan bringe
Faarene dertil, at de ville drikke denne Drik, saa har de
overmaade got deraf. Efter al Vished skulde i saadanne
Omstændigheder ikke saa mange Faar døe, naar man gav
dem flittig af denne Drik,
Saa bekiendt som disse Kagers Nytte, og saa sterk
som sammes Brug er, paa hiin Side af Elven og ved
Veseren, hvorhen hele Skibs=Ladninger af dem føres: saa
ubekiendte ere de paa mange andre Steder, endog i Nær¬
værelse af Olie=Møllen. I de Egne, hvor der er god
Høebierring, bekymrer man sig ikke saa meget om denne
i Oeconomien nyttige Post; men hvor der er liden Høe¬
bierring, der kunde og burde man føre sig den bedre til Nytte.
Den Søefarende.
Da jeg var sidstleden i Amsterdam, læste jeg i det
nye der udgaaende Ugeblad, de Koopmann kaldet No.
51. følgende:
Burgerharts Klage over den Hollandske Handels
Aftagelse.
Ovo vil fuld af smertelige Rørelse istemme en Sør¬
gesang med mig? – Nu, da Hollands Skytsgudinde,
indsvøbt i Flor og Sørgesløer, afpresser os Taare, nu,
da hun udbryder i velgrundede Klager, under hvilke det
svage Haab opholder Borgernes Mængde, at den endelig
truende Uheld og Nærings-løse Tid, som ikke vil lade sig
forandre ved nogen Bestræbelse af deres Flid, skal inden
stakket Tid ændres igien, førend det fortærende Onde skal
gandske udtære Staten, og bringe dens Undergang med
sig; - nu, da Hollands Søefart med Grund opvek¬
ker Taare og bange Bedrøvelse næsten forstiller enhvers
Ansigt; - nu, da Landets Flors Aftagelse trænger
ind i hver Mands Barm, og enhver klager: O bedrø¬
velige Tid, os truer en Uheld, som vi neppe skulle af¬
vende med megen Klage, Sved og Møye! Vi seer vor
Ulykkes Tidspunkt for Øyne. Handelen bliver mat, og
Søefarten gisper og klager. Næring og Haandtering
opgiver Aanden, og alting seer vor Uheld med en bedrø¬
vet Medlidenhed, og vanker i Haabet om Tidernes For¬
bedring! Saaledes jamrer enhver, og Forudsigten af
den endnu tilkommende Kummer, og de os endnu fremde¬
les truende Ulykkes Stræger, har ogsaa drevet det troe
Borgerhierte, til at føye sin Sørgesang til den bedrøven¬
de, til den almindelige Klage. Hvo efterfølger hans Ex¬
empel i lige Misfornøyelse? Hvo begynder nu med ham
en Sørgesang, i hvilken Hollands frie Skytsgudinde i
Sørgedragt foregaaer os?
Endnu erindrer Nederland sig, at det for mange Aar
tilbage var Vandets Monarchie, og Havets Overhoved; at
det foreskrev de længst borte liggende Lande sine Love, og lod
sine Flagge vaye ved de nordligste og sydligste Havbredde,
og ved viiselig oprettede Handelssælskaber lagde Lande, som
tilbøde lutter Gevinst, under friere befalingsmænd i vidt¬
løftige Distrieter; at det med høyt Mod udstak sine Flagge
paa Masterne, og rensede vore Havne fra fremmet Overlast,
da det i gnul= og fortfarvede Mohrers Aasyn overalt opret¬
ted sine berømte Handels=Contoirs, og viidt og breedt be¬
fæstede sin Ære, Roes, Herlighed og Vælde. Endnu
forlyster den Erindring det, at det paa det høyeste æret og
anseet, ved sin Medbestræberes bestandige Eftergivelse saae
i alle Verdens Egne Æren af og Rygtet om sine Sønners
Heltebedrifter, som Tordensbørn, Herskere paa Havene,
om sin Velfærd, Skatte og Rigdom at fvinge sig himmel¬
høyt. Det gotter sig endnu ved at tænke paa, at det faae
en riig Skat i erobrede Skibe indslæbes fra Naboens Ky¬
ster til sine, og dets velsignede Flagge at vaye fra alle
Masterne. Endnu glæder det sig ved hin Morgen og |hin
Middag af dets Velstand, at dets Sønner |den gang sey¬
lede ud fra egne Havne til en rig Høst af Gevinst til alle
flre Verdens Parter, saa langt som Compassets Vending
ikkun ey forfeylte Polen, og til intet giorte Seylerens
Møye. Endnu fryder Holland sig ved den Tid, da Can¬
dish, Dracke og andre seylede uforfærdede igiennem et
