han tilstod at have bemerket ved den sidste Samtale han
havde med hende, at Frøken d Allincourts Omstændighe¬
der var en Kilde af Ulykker, og at hun befandt sig i en
Tilstand der var langt under hendes Fødsel - - -- - -
de besluttede derfor at giøre et Forsøg med denne Prøve,
og Mylorden vilde gierne paatage sig at overlevere et Brev
til Frøiken d Allincourt, hvorudi hans Ven giorde ligesaa
forføriske som prægtige Tilbud.
Damen læste Brevet, saae paa Mylord, og fældede der¬
ved nogle Taarer: jeg havde indbildt mig sagde hun, at
Skiæbnen nu var afmægtig til at giøre mig meere ulykke¬
lig, og derfor des mindre har kundet vogte mig for dette
sidste Stød; og jeg søger forgieves efter at udgrandske, i
hvad Henseende jeg har forskyldt, at 2de anseelige Stands¬
Personer, hvis Høyagtelse jeg har meent at tildrage mig,
have kundet tiltænkt mig, at imodtage et saadant Brev.
Viid Mylord, at den, som de har understaaet sig at over¬
levere dette Brev til, er lige saa langt borte fra Skiænd¬
sel og Nederdrægtighed, som fra den glimrende Stand,
hvortil hun synes at være fød; og at hendes Tænkemaade
sætter hende lige saa vidt oven for de Beskiæmmelser som
Eders Kiøns Uforskammenhed er i Stand til at vove imod
et Fruentimmer, uden Forsvar - - - -- - - jeg
føyer endnu til, at det er forskrækkeligt for mig, at jeg skal
kunde bebreyde dem, at have paataget dem en Commission,
som betager mig den Fornøyelse, at see dem her saa tidt
som jeg havde ønsket det; og ey at kunde bringe deres Ven
andet Svar, end at bede ham spare den Møye oftere at kom¬
me til mig.
(Fortsettelsen følger)
Fætteren.
Denne Gang er jeg nødt til at føre Correspondenee.
Fopstæxede
Kiære Hr. Fætter
Ubekiendte Ven!
epardonerer mig, at jeg, som fremmed for Dem,
skriver Dem til, at jeg kalder dem Fætter, skeer ikke for
Slægtskabs Skyld; men fordi jeg intet andet Navn veed
at give Dem, end dette, som de har behaget at give Dem
selv. De heder Fætter over alt, og det gaaer dem, som
en gammel Jomfrue der var saa længe Moster i en stor
Familie, at hun tilsidst blev Moster for heele Byen. Saa
vidt som jeg mærker er De en løyerlig Fætter nok. Vi maae
undertiden lee ad dem, naar vi paa Landet læser iblandt,
hvad de behager at give os; min ældste Datter griber strax
fat paa Fætteren; thi hun holder langt meere af ham end
enten af Hofmesterinden eller Huusboldersken. Den gamle
Ungkarl derimod kan hun ikke lide for sin Død. Det
er og i sær for hendes Skyld, at jeg maae foruleilige
Dem med denne uformodentlige Skrivelse. Min Dat¬
ter formelder Dem sin Compliment, Hr. Fætter, med
en ydmygst Begiering, at De vilde undskylde hendes
dristige Forlangende. Hun bad Dem saa meget gierne,
i Deres Blade, at lade hende vide noget nyt fra Hoved¬
Staden. Her kommer vel nogle Bisse=Kræmmere iblandt,
som fortæller os en Hoben; men saadanne Folk kan
man ikke altid troe; thi de sælger gemeenlig deres Nye¬
heder for det, de selv har givet; og dette bliver
gemeenlig Tilgivten paa en Alen Baand eller Kniplin¬
ger. - Min Datter er blevet forlovet i disse Dage
og skal være vor Hr. Forvalters 3die Kone, forstaae;
Hans to Koner ere forlænge siden døde. Hende er nu
paakommen en stor Lyst efter Fier=Blomster. Hun har
seet af Aviserne, at de kan faaes i Farve=Gaden. Hun
giver sig altsaa den Dristighed, at forespørge sig, om
det endnu er Moden for unge Koner, der har gamle
Mænd, at bruge Fier=Blomster? Skulde det endnu væ¬
re Moden, bad hun indstændig at kiøbe hende et heelt
Garnitur, hvorved De meget vilde forbinde dem min
Datter, som er meget skiemtsom, og ofte for Spøg kal¬
der Dem sin Fætter. Hun vilde og gierne vide nogle
nye Kiøbenhavnske Noder og Moder. Hun har vel væ¬
ret nogle Aar der i Byen, men hun har næsten glemt
det galante Levnet. Dette var min Datters Begiering.
Min er: at De vil fortælle mig alt det Nyt, som baade er
løst og fast, at jeg igien kunde have noget at fortælle mine
Sogne=Mænd, naar de skal have Høst=Gilde og Tiende¬
Øll. Har De lyst, kiære Hr. Fætter, at gaae mig til
haande i Høstens Tid, til Deres egen Fornøyelse, skal
det være mig kiert. Jeg behøver dog et par Karle til at
tælle, saasom jeg har forpagtet et Par Tiender. Jeg
har got gammelt Thor Maaneds Øll. Min tilkommen¬
de Svigersøn finder god Smag i samme, i sær naar hans
tilkommende Brud kan bringe ham det i vort Sølv=Laa¬
get Kruus. Vi venter Deres Bryllup gaaer for sig,
naar vi har faaet Kornet i Huus. Hvorfore min Datter
ønsker en tillig Høst. Kiere Hr. Fætter! glem ikke Fier¬
Blomfterne. Mit Huus staaer Dem aabeut, om de
har lyst engang at fornøye sig paa Landet.- Hav
nu den Godhed, at fortælle min Datter og mig noget
i Deres Blade, som vi, uroest, selv fierde holder. Min
Salig Kone holdt meget af Barbeer=Enken. Maaskee
den gode Kone ogsaa er død, siden vi i saa lang Tid ikke
har hørt noget fra hende De pardonerer mig, Hr.
Fætter, at jeg skriver saa langt; jeg skriver kun sielden,
men naar jeg først faaer Pennen i Haanden, kan jeg ik¬
ke holde op igien. Men jeg maae nu bryde af, saasom
min Karl net op kommer nu med det sidste Læs Høe,
Jeg forbliver &c. &c.
Huushiem d. 11te af Hundedagene
N. N.
i Aaret 1768,
P.S. Dyrene har gjort stor Skade paa mit Korn i dette
Aar.
