Mylord efter at have paa det kierligste omfavnet
Emilie, bemøyede sig at overtale Grevinden af Aquilar, at
efterfølge denne elskværdige Engelænderindes Exempel. Ney
svarede hun koldsindig: jeg har alt for mange Prøver paa
Grevens Ubestandighed til, at jeg nogensinde skulde kunde
vente nogen Kierlighed fra hans Side; jeg er hverken saa
skiøn, eller saa indtagende, som jeg var ved vores Adskillelse;
og jeg kiender alt for vel mit Hiertes Svaghed. Det
eneste Haab som mig er tilovers, hensigter til hans Høy¬
agtelse, og alle øvrige Hensigter ville kun giøre os begge
ulykkelige; jeg overlader ham gierne til sine Fornøyelser,
og udbeder mig allene af ham, at lade mig forblive i min
Rolighed. Mylord, som mærkede at det ville være unyt¬
tigt at trænge længere an paa hende; tog Afskeed fra Gre¬
pen og Grevinden Aqutlar, og hastede at vende tilbage til
Bryssel, hvor hans Ægteskab med Emilie blev opfyldt,
omtrent 20 Aar efter dets Bryllup. Der staaer altsaa in¬
gen Ting til at forsvære.
Naar de Grains eller den Sæd, som Silke=Ormene
kommer af, skal lægges ud.
Den beste Tid hertil er naar Træerne ere fulde med
Løv. Man haver lært ved Erfaring, at mange, som har
lagt deres Grains for tillig ud, nemlig naar Bladene neppe
har været at see, har derved bedraget sig selv, saasom der
er kommen nogen Natte=Frost paa, som har gjort de første
spæde Blade ubrugelige, hvorover deres Orme ere døde.
Desuden beskadiges Træerne meget ved at plukke Bladene
alt for tillig af. Man maae paa den anden Side ikke heller
bie over den Tid, da Bladene bliver ældre og haardere,
og saasom det er at befrygte, at de Grains som bliver lig¬
gende paa et kiøligt Sted, udklækkes siden meget vanskeli¬
gen, og saasom Fluerne kunne i Førstningen af Sommeren
giøre dem stor Skade. Af disse samme Aarsager gaaer det
ikke heller vel an, at avle 2 eller 3 Gange Orme om Som¬
meren. Naar man tager disse Grains ud af det kiølige
dog ikke fugtige Sted, hvor de har ligget, og hvor Frosten
ikke har kundet komme, saa legges de først ind i en Stue,
som der ikke er gjort Varme i, naar de har ligget der i et
par Dages Tid, saa legger man i Ovnen, men meget lidet;
men saa 2 Dage derefter igien kan man giøre lidet varmere.
J slig jævn Varme bliver disse Grains da liggende i 8te
til 10 Dage, førend at Ormene kryber frem.
Hvorledes Silke=Ormene skal passes fra den Tid af
at de ere krøbne ud af Æggene, indtil de
faaer den 4de Huud.
Man legger smaa Blade paa Æggene eller Grains,
paa det at Ormene kunne krybe derpaa. Dette skeer med
de Æg, som ere lagt fast paa et Papier; men i Henseende
til dem, som ere tagne løs, saa legger man først et Papiir,
som man har prikket Huller i paa dem, saa kryber Ormene
igiennem disse Huller op paa Bladene. Man maae vogte
sig at ikke brede store Blade over Grains; thi saa sætter de
fleste Orme sig neden under paa Bladene, og kunne endnu
ikke æde sig igiennem, hvorudover de sidder og fortørres,
og bliver til sort Støv. Altsaa maae man tage meget fine
og spæde Blade til disse unge Orme, og lade et Rum imel¬
lem hvert Blad, eller hver Lag, at de kunne æde sig igien¬
nem. Men naar de ere gamle, saa de skulle til at spinde,
saa duer de spæde og fine Blade intet. Naar de underste
Blade i det nederste Lag er krøben ret fulde, saa legges de
paa Papiir, hvorpaa man har gjort en Rand, som staaer
omtrent en Tomme op. Men kryber der endnu nogle om¬
kring paa Grains, saa kan man endda legge nogle Blade
derpaa, og de, som tilsidst endda løber vild, kunne tages
forsigtigen op med en fiin Haar=Pensel, og legges hen til
dem, som er nyligen krøbne ud. Thi de som krybe ud paa
een Dag, maae legges sammen. De maae ogsaa hver
2den eller 3die Dag bringes paa et nyt Lag, i Besynder¬
lighed Dagen førend de sover. Naar de har ædt i 4re eller
5 Dage, og har i jævn Varme faaet 4re Gange friske
Blade om Dagen, saa sover de første Gang. De reyser
sig nemlig op med den forreste Deel, sidder gandske stille og
æder intet i 36 Timer. Altsaa maae de legges sammen
som ere krøbne ud paa een Dag, at de ikke skulle forstyrres
af de andre, som sove enten tiligere eller sildigere. Naar de
saa har sovet, saa bliver de muntre igien, og legger en gand¬
ske fiin Hud af. Saa maae de have et frisk Lag, dog at
man søger de gamle Blade igiennem, at ingen skal blive
borte eller crepere. Derpaa æder de igien i 4re eller 5 Dage,
hvorefter de falde igien i en nye Søvn. Derefter skifter de
Hud igien, og faaer en lysegraae Farve. Siden maae
man giøre deres Leyer større. Thi de har det i Arten at
klynge sig sammen. Efter den 3die Søvn fælder de Huud
igien, og bliver gandske hviid graae. Men efter den 4de
Søvn seer de graa=røde ud, og har lyse=brune brede Hove¬
der, hvorefter de siden Tid efter Tid faaer en hviid Huud.
Efter at de har 4de Gang sovet, maae de hver anden
Dag bringes i et nyt Lag, og hver 2den Time have friske
Blade, eftersom de har ædt op til. Man har lagt 2500
Orme for sig selv, disse fik man 1 Pund reen Silke af,
imod at de fik 1 Eentner Morbær=Blade at fortære.
