1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 33
Den gamle vægelsindede Jomfrue.
OHeg kan ikke bare mig, at jeg jo denne Gang maa yttre
min Forfrydelse over min Tieneste=Pige: Hvad mee¬
ner De vel, de gode Venner! J Mandags fik jeg
hverken min Caffe og Thee om Morgenen, eller Middags¬
Mad; ja, jeg fik hverken vaadt eller tørt den Dag, førend
Kl. 31 om Eftermiddagen. Min Pige tog for sig selv den
Dag. Og da jeg ellers maa kalde paa hende vel 10 Gange
om Morgenen, førend jeg kan faae hende ud af Sengen,
saa var hun denne Gang ude af mit Huus om Morgenen
førend Kl. 4. Er det ikke beklageligt! at man saaledes
maa være brudt af disse Piger, som dog tiener for Kost og
Løn. Jeg blev tilig vækket om Morgenen, da Canonerne
bleve affyrede, Geg vil ey tale om Forskrækkelsen) jeg kaldte,
jeg ringede paa Pigen; men ingen Pige kom. Jeg stod
op, gik til Kiøkkenet. Ja, da var Pigen fløyten. Jeg
ønskede allene at faae at vide Aarsagen til denne Fyren, og
det Oprør hele Byen var udi. Jeg gik til Vinduerne.
Her saae jeg Gaden vrimle med Mennesker. Aldrig har
jeg seet saa mange Mennesker saa tilig paa Gaden; ey en¬
gang saa mange om Søndagen, naar Folk gaaer i Froe¬
Prædiken. Jeg kunde aldrig begribe, hvad dette skulde
betyde. Jeg saae ey allene Piger at løbe med Kiøkken¬
Nøglen i Haanden, og Gaards-Karle med Port=Nøglerne,
men endog prægtige kreppede og cviffurede Fruentimmer
ligesom at gaae i Procession igiennem Gaden, ja, saa pyn¬
tede, som de skulde have været i Høymesse eller paa Comoedie,
aldrig havde jeg seet dette Syn saa tilig paa Gaderne. Alle
strømmede i Hobetal til Kongens Nye=Torv. Ja, nogle
saae endog ud, som de havde vaaget heele Natten paa Ga¬
derne for at komme tillig op den Dag. - Jeg bad Vert¬

inden, om hendes Pige maatte kaage mit Thee=Vand,
min Pige raabte hun: hun maa være rendt børt; thi hun
har ey været i Seng NB. hos mig, i Nat. Jeg gik til
en Skoemager, som boede oven paa. Hverken hans Pige
eller Drenge vare hiemme; jeg gik paa den anden Side til
en Parykmager, han var ligesaa ilde faren; der hang Crep¬
turer i Sneese=Tal og accommoderede Perykker, som skulde
have været tilig ud, der laae det altsammen, den arme
Mand dreyede nogle Gange sit Peryk; alle hans Drenge,
vare borte. Ja, her var en almindelig Jammer i heele
Huuset. Jeg gik til en Skræder paa Bagsalen; her havde
været over 10 Bud efter en Jomfrues Snørliv, og Dren¬
gen var gaaet bort med det før Kl. 4, og endnu havde
Jomfruen ey faaet det. Hvilken en Ulykke! Vi kunde da
ey andet end beklage hinanden. Vi mærkede nu først, hvor
umistelige Tieneste=Budene ere, hvad! om de falder paa,
paa en Gang at løbe bort allesammen? Jeg slog mig da
til Roelighed, satte mig for Vinduet for at fee paa Vrim¬
melen. Her kom et par Skippere forbi fra Toldboden,
som med Forundring talte om, at de denne Morgen ey havde
seet Theevands=Taagen over Kiøbenhavn, og troede at Caffe¬
og Thee var aflagt i hele Byen, eller Peblinge=Søen maatte
være udtørret. Dette var mig dog en liden Trøst, at ingen
i heele Byen fik Theevand den Morgen. Men just i det
samme saae jeg min Pige med en Karl under Armen, jeg
raabte og skreeg, men hun kunde ey høre, hun satte Coursen
med Strømmen, var dette ey ærgerligt for mig? – Nu
kom en Pige skrigende, at hun havde kun giort et Spring
til Kongens Nyetorv, og imidlertid var hendes Kiøkken be¬
stiaalet. - En anden, at hendes Thee=Kiedel blev stiaalet
ved Posten, imedes hun kun vendte sig om.- Her kom en
Skipper og beklagede sig, at hans Brev=Taske med alle hans
Skipper=Regninger var borttaget af hans Lomme. En
4 a 5 beklagede samme Skjebne med deres Uhrer, og en
halv Snees Stykker savnede deres Snuusdaaser, og en
Snees Stykker deres Lømme=Klæder; alle disse løb til
Adresse=Contoiret. - Bedre op paa Dagen tænkte jeg, at
Amager=Torv, heele gammel Strand og alle Slagterbodene
vare udflyttede paa Kongens Nye=Torv og til Bredgaden;
thi alle Pigerne søgte derud med de tomme Torve=Spande,
paa Armen, og aldrig har jeg seet dem løbe stærkere til
Tørvs. Det kunde endda være hvad det var, at løbe med
de tomme Spande, men jeg kiendte Piger, høyt oppe fra
Byen, som løb derud med heele Lammefierdinger og andet i
deres Spande. Dette vilde ventelig faae Støv og Spii
nok inden de kom tilbage. En Pige beklagede sig, at hun
havde mistet et Lamme=Laar. Jngen Under! thi der vare
ventelig mange fastende Munde. - Mig tykkes altsaa, at
denne Dag kan noksom til intet giøre den Beskyldning, at
Folk sover længe i Hovedstaden, og aldrig seer Solen staae
op; thi man har forsikkret mig, at mange vare paa Plad¬
sen førend Arbeydet gik for sig, og at man Kl. 4 og en halv
saae alle Vinduer besatte med de meest pyntede og kreppede
Hoveder. Haarskierernes Ploug havde altsaa gaaet den
heele Nat; thi hvem vilde vel staae for et Vindue med Nat¬
Kappen paa? Hvem vilde vel see efter den? - Det stun¬
dede til Middag; endnu kom min Pige ikke. Jeg fik Bud
efter en Hyrevogn, og kiørte hen til vores Sælskabs=Søster,
den nyegifte Kone, i Tanke der at ville have spiist til
Middag; men hun var ligesaa ilde faren som jeg. Baade
hendes Stue= og Kokke=Pige havde været ude siden om Mor¬
genen Kl. 5, og kom ey hiem førend Kl. 1 Eftermiddag.
Og det skulde aldrig have fortrydt os, om de kunde have
fortalt os noget; men de sagde, at de fik intet at see; men
altid ventede at skulde kunde trænge igiennem; men Hoben
blev alt større og større, tilsidst kunde de hverken komme
frem eller tilbage. Saaledes løber man, sagde den nye¬
gifte Kone; hvorledes monne disse engang vilde passe paa
