deres Huus og Hiem, om de ellers faaer nogen? - Vores
Præste=Enke gik det ey heller bedre den Dag, hendes Pige
havde været ude heele Natten, og da hun kom hiem Kl.-
Eftermiddag, havde hun en Kiereste med, som hun havde
erhvervet sig paa Pladsen. De havde og paa Veyen taget
sig en Lodseddel sammen i Bredgaden, og tænker nu aldrig
at kunde fattes. Den arme Præste=Enke torde da ey tale
et Ord; men beqvemmede sig gierne til at udbetale Pigen
sin Løn paa Kierestens Forlangende, og lod hende gaae.
Vores Huusholderske, som haver tinget sig i Kost, var
best faren; thi da deres Piger og løb grassat, forestod hun
Kiøkkenet den Dag. Men hvad skulde vi andre giøre, som
ikke kan faae en Spand Vand hentet, uden ved Hielp af
vore Piger. - Vores Hofmesterinde beklagede sig, at
hun den Dag maatte saa tidlig op, for at følge med Frøke¬
nerne. Dog havde hun ingen Mangel lidt som vi andre.
Men er det dog ikke beklageligt, at man saaledes maae
være brudt? Min Pige kom hiem Kl. 6 Eftermiddag, og
da hun ikke fandt mig hiemme, spadserede hun igien til
Kl. 9 Aften. Men hvad skal jeg giøre? Jeg maa slide min
Tid taalmodig med hende til Fahredag, uagtet hun raaber
altid paa, at jeg kan give hende sin Løn og lade hende gaae.
Men det er vist, at jeg en anden Gang skal slaae en
Hængelaas for Døren; dog, det tør jeg ey heller. De
fleeste Fortredeligheder man har, har man dog virkelig af
Tieneste=Folk; de vil i vor Tid være Herrer.
Den egensindige gamle Ungkarl.
D¬
a det har behaget adskillige, at bekymre sig om min ringe
Person, og gierne ønskede, at vide, hvo jeg er; i sær har
jeg mærket denne Nysgierrighed hos en Deel af det smuk¬
ke Kiøn. Jeg har ofte hørt dem sige: Hvem mon den
gamle Pebersvend være? Mon det og være en gammel
Ung=Karl, som skriver under den Caracteer? Men om
han ey er det, hvad Fornøyelse mon han da kunde have
af at give sig dette forhadte Navn? En gammel Ung¬
Karl og Pebersvend er jo et og det samme? Fy! Han
behøvede aldrig at legge det Ord: Egensindig til; thi
Egensindighed, veed enhver, følger med alle Pebersvenne.
Den Stakkel, Han har ikke kundet være saa lykkkelig i
sine unge Dage, at blive gift, og derfor nu vil giøre sig
en Ære af, offentlig at bekiende sig for en gammel egen¬
sindig Ung=Karl; og under denne Titul ligesom vil
viise en Foragt imod det smukke Kiøn, og sige saa meget:
Nu kan al Verden see, at ingen har kundet bemestre sig
mit egensindige Ung=Karls Hierte, og ret ligesom vil bry¬
ste sig af dette Navn, der er ligesaa modbydeligt for alle
voxne Fruentimmer, som det Navn: Skolemester er for¬
hadt for Børn. Men der er nok, som kan overtyde den¬
ne gamle egensindige Krabat om hans Daarlighed, at
han saaledes er bleven en gammel Ung=Karl. Og al
Verden kan beviise vores Herredømme over alle Mand¬
folke=Hierter, og mangen en gammel Ung=Karl fortry¬
der endnu den Dag i Dag er, at han er blevet Peber¬
svend. v- - 3 Saadant og andet meere er ikke
usædvanligt for mig at høre i Sælskaber, hvor ingen kien¬
der mig. Og en ung munter Kone gav mig tydelig at
forstaae, at den gamle egensindige Ung=Karl var ey blevet
Ung=Karl saalænge, om nogen Pige ellers har kundet fat¬
te nogen Godhed for ham, men han maa nok have været
som hiin Æsopus, hvilken Herren vilde give oven i Kiøbet
paa en Slave. Hun maatte selv lee ad dette Jndfald. Men
at disse kan paa nogen Maade blive underrettet om min
Person, og faae deres Nysgierrighed tilfreds stillet, og
at de ikke skal tænke, at jeg er den anden Æsopus, og kun¬
de bruges til at skræmme Børn med: saa vil jeg kortelig
fortælle Dem alle mine Kierligheds Handeler, hvoraf de
kan see, at Skylden ikke har været paa min Side, at jeg
til denne Dag er bleven Ung=Karl, ja, saa længe Ung¬
Karl, at jeg i nogle Aar har været en gammel Ung=Karl,
og at jeg har faaet Tilnavn af egensindig, er allene fordi
jeg har seet meget meere grandt end mange andre.
Jeg har altid meere elsket end skyet det smukke Kiøn. Men
maaskee jeg har anseet det for Elephanter, som andre an¬
seer for Myg, og derfor været noget egensindig i min Kier¬
lighed. - Her er en Fortegnelse, saavidt Hukommel¬
sen vil tillade det, paa alle dem, som jeg for en Tid har
havt Godhed for, og som ligeledes har havt Godhed for mig:
1. Jmod Slutningen af min Skolegang fik jeg, ligesom
de fleeste, en Kiereste, og det paa den Grund, at
jeg om 4 Aar kunde blive Præst. Men denne Kier¬
lighed sank til Bunds, da jeg seilede over det store
Belt. NB. Paa dette Fahre=Vand har mange
Skole=Poges Kierlighed lidt Skibbrud.
2. Eugenia, var en deylig Pige. Hun forsikrede mig
om sin Kierlighed, naar jeg kun vilde bære Manskiet¬
ter; men da jeg hertil ikke kunde overtale mig, blev
hun vreed, og opsagde mig Hulskab og Troeskab.
Hun fik siden een, som har Kniplings Mansketter det
første Aar, og i det andet Aar gik med Jslandske
Strømper.
3. Garrilitas, var en munter og snaksom Pige. Hun
havde sine virkelige Dyder; men undertiden døvede
hun mig med sin Snak.- Hun fik en Sprogmester.
4. Modestia, var en meget ærbar og stille Jomfrue,
hendes Væsen behagede mig færdeles. Ja, hun
kunde knap for Undseelse sige mig, at naar jeg blev
Præst, saa - -- - Nogle Gange derefter
blev jeg vaer, at hun havde en fortroelig Samtale
med Naboens Søn igiennem Have-Stakitterne, hvor¬
igiennem hun med Fingeren kastede nogle Kys, som
paa samme Maade blev giengieldet. Hun fik ufor¬
modentlig Bryllup med denne Naboe=Søn, og kun¬
de ikke bie til jeg blev Præst.
5. Pauperia, En fattig men artig Jomfrue. Hun
var en god Pige, og maatte gierne lide mit ærbare
Væsen, indtil hun fik en uformodentlig Arv, som gand¬
ske omstøbte hende i en anden Form. Hun kunde
efter den Tid ingen fordrage, undtagen fiedrede Hatte.
6. Luscinia, en lille Dydig Pige, havde kun allene den
Feil, at hun gierne Sang en forliebt Opera=Arie.
Hun blev forpandlet til en Nattergal.
