7. Sylvia, var en uskyldig Bonde=Pige; men som
hendes Tante i Kiøbstæden tog hende til sig for at
give hende et galant Væsen, blev hun bekiendt med
Hr. Leander, som oplyste denne enfoldige Bonde¬
Pige. Hendes Fader maatte overdrage dem een af
nne Forpagtninger, som Leander ligesaa lidet forstod
som Sylvia kunde vogte sig for den forføriske Verden.
8. Formosa, en smuk Pige, men lidet forfængelig, dog
haabede jeg at have faaet denne Feyl rettet hos hende,
om hun ey engang gandske havde kyset mig med en
Dormense.
9. Vidua, en ung og artig Enke, hun havde| gandske
indtaget mig, dersom hun ikke alt for tidt havde talt
om sin Salig Mand. Jeg kunde aldrig komme der
meere; thi jeg er meget bange for Dødninger.
10. Sibille, en aldrende Jomfrue, var en god Hushol¬
derske, men noget overtroisk. Hun fortalte mig sted¬
se hver Gang sine Drømme. Hun døde meget hastig
med Planete=Bogen i Haanden.
I1. Prudentia, var en fornuftig Pige, men meget paa¬
staaende; hun vilde altid have Ret. Hun blev engang
vreed paa mig, fordi jeg ey vilde tilstaae hende, at
Fruentimmerne vare af finere Materie end Mandfolkene.
12. Clelia, var en artig Pige; men alt for Modens.
Hun maatte nok kunde lide mig, dersom jeg vilde sætte en
stor Knap paa min Hat, og skiære de høye Skygget,
af, samt ikkun fmørre mine Støvle til halv paa Bee¬
nene, det halve af Skafterne skulde være brune eller
røde. Jeg var nu temmelig til Alders, og kunde
altsaa ikke beqvemme mig til at efterabe de unge Mo¬
dens Smaa=Herrer. - Hun fik altsaa en saadan
efter hendes Sind, som foruden de andre Fuldkom¬
menheder endun besad disse, nemlig: en forskrekkelig
stor Hirtz=Fænger med dreyet Greeb, bred paa Klingen,
som et Skarpretter=Sværd, og hængende i Ringe;
paa de halv sværtede Støvler vare og tvende Sølv¬
Sporer iskruede. Hendes Modens Mod blev
efter en Sommers Tid svækket, og hun maae nu
gaae om Vinteren i Skarnet, fordi hand red formeget
om Sommeren.
De seer altsaa, at Skylden er ikke min, at jeg ind¬
til denne Dag maae kalde og skrive mig den gamle Ung¬
karl med Tilnavn Egensindig. Jeg ønsker mig at kom¬
me ud af det fæle Peberspenne=Tal. Jeg er ey heller for
gammel endnu. Jeg ønsker mig allene saadan en Kone,
som jeg ey endnu har været saa heldig at finde. Hun skul
de ungefæhr være saaledes: -- Ney, jeg tør
ikke sige det; thi jeg er bange for, at alt for mange Kob¬
lersker skulde melde sig. Maaskee jeg nok endnu kan slumpe
over saadan en. Jeg vil endnu see Tiden an.
Fætteren.
M¬
ange Mennesker synes at føle en særdeeles stor Glæde,
naar de kan ønske enten sig selv eller andre noget, omend¬
skiønt det ofte ikke skeer af et oprigtigt Hierte. J besynder¬
lig meddeeler disse deres Ønsker ved Møden paa Gader og
Stræder, og i hvor lidet man end skiøtter om dem, maae
man dog tage imod dem. Jngen er sikker for deres Ønsker,
og ingen ærlig Mand kan gaae nogen af disse Ønskende for¬
bie, at de jo med Gevalt paatvinger ham et Ønske. Jeg
har længe undret over, at disse ikke har oprettet sig et øn¬
skende Sælskab, og indgaaet en ordentlig Forening. Men
at jeg dog kan betyde disse Ønskende, hvor gierne jeg vil tie¬
ne dem, da vil jeg give dem Anledning og Leilighed til at
anbringe deres Ønsker. Jeg vil ikkun ønske, at deres Øn¬
sker maatte have nogen Kraft, og at de maatte see dem
opfyldte. Thi følgende Patienter, som jeg hermed denne
Gang giør bekiendt, trænger høylig til deres Ønsker, og
derfore vil i sær have dem erindret i deres Ønsker paa det
kraftigste, om hver af dem kunde igien komme til sin forrige
Sundhed. Tallet er stort, og her ere de:
Courtisan, Et ungt ærbart Menniske ligger syg af
en Kierligheds Feber, han phanthaserer stærk, og vil med
det første unddrage sig fra alles Aasyn.
Amant, et artigt Menneske, er Maanedssyg, gaaer
om Natten, naar andre Folk sover, omkring i Maanskin,
og har ofte staaet Fare for at rage i en Ulykke, naar han
har pikket paa en Dør, ved at blive opvakt enten ved Klok¬
ken eller Dørens Aabning, eller og at blive seet af Aurora,
(Morgen=Røden) som gaaer for Solens Opgang, eller
og blive nævnet ved sit Navn.
Amurøse, en Mandvoxen og tugtig Jomfrue er fal¬
den i Afmagt og en tærende Svaghed, da hun blev spaaet
i Caffe, at hun skulde døe Jomfrue, eller døe uden at blive gift.
Otiosus, en Mand, som forrige Vinter fik Frost
i Fødderne, og kan nu hverken gaae eller staae, men maae
bestandig sove, eller og i det ringeste ligge paa en Loybænk;
han besidder ellers mange Dyder; thi han er riig.
Superbus, en ellers sund men meget blodrig Mand,
har Podagra i høyeste Grad, og da han selv er en ung
Mand, er han desto meer at beklage, fordi han maa be¬
standig lade sig slæbe omkring hist og her af vilde Dyr, hvil¬
ket er ret erbarmelig at see. Det værste Syn herved er,
at man maae befrygte, at han omsidder engang bliver søn¬
derrevet og fortæret af disse Bester, efterdi de ofte maae
lide Hunger, fordi Foeret er saa dyrt.
Ambitiosa, En fornemme Dame, har faaet en
Forstoppelse paa Ryggen, som er saa farlig, at hun ikke
længer kan skiule den, uagtet hun bærer de prægtigste Klæder.
Fastuosus, en deylig Mand at see til, staaer i den
Jndbildning, at han ey tør lade sig see iblandt Fruentimmer,
da han troer, at de alle bliver forliebt i ham. Han lader
sig derfor bære i en Portø=Chaise. Hans Jndbildning er
ligesaa farlig, som hans der indbildte sig at have saa lang
en Næse, at den kunde naae fra den ene Ende af Gaden
til den anden, og, naar nogen kom ham i Møde, raabte
han og slog af dem med sin Stok, at at de skulle gaae til
Siden for hans Næse, og ey støde sig paa den.
versifex, er en ærtig Karl, og en gammel velfortient
Gratulant, har, hvilket er forskrækkeligt forvandlet sig til
en Hexemester, og paa hans Patrons Geburtz=Dag har
ved Hielp af hans forte Kunst bragt Soel, Maane, alle
