1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 34
Præste-Enken.
Tanker over Soel-Blomsteret.
JFeg seer en Rad af sterke og prægtige høye Stængeler,
satte i en tilbørlig Viide fra hinanden. De staae
ligesom Taarnene langs ad Muurene af en befæstet
Stad; eller skyde op ligesom høye Spire iblandt en Hob
Huuse. De dele sig i Toppen i adskillige hængende spidse
Skaller; af enhver af disse vil, inden en kort Tid, frembry
de en vakker Figur, af en meget besynderlig og lærerig Cha¬
racter; rundet som en fuldkommen Cirkel, spredende sig vidt
ud i den fri og aabne Luft, malet med den Farve, som
frem for alle andre, meest indtager den Gierriges Øye.
Men den Egenskab, som jeg fornemmelig forundrer
mig over, er dets hæftige Kierlighed til Solen. Naar
Aftenen kommer frem med sine Skygger, da lader det ar¬
me Blomster Hovedet hænge, og folder Bladene tilsammen;
det sørger den gandske Nat ligesom en fortabt Elsker, for¬
Lysets Fraværelse. Aldrig saasnart aabner Guds Forsyn
Morgenens Øyenlaage, førend det strax vender sig til sin
Kierligheds Øyemeed, sleeger og smiggrer for den, hele Da¬
gen igiennem, og lader sin skinnende Allerkiereste aldrig kom
me sig af Syne, saa længe den er over Horisonten. Om
Morgenen kan J see, at det vender sin gyldene Barm imod
Østen; om Middagen seer det op ad til den høye Himmel,
og om Aftenen følger det den samme trekkende Kraft til
Vesten.
Sandeligen, Naturen er en Bog, og et hvert Blad
et rigt paa hellige Erindringer. For et opmerksomt Sind
bliver Haugen en Prædikant; og dens blomstrende Jndvaa¬
nere ere saa mange levende Prædikener. Hvilket opmun¬
trende Mønster, og hvilken fortreffelig Lærdom have vi her!
Saaledes maa Herrens Jgienløste see hen til Jesum
(Hebr. 12, 2.), og blive deres Elske lige. Lader os alle
blive Soelblomster (om jeg saa tør sige) for Retfærdigheds
Soel. Lad vore Passioner stige og falde, vende sig hid
eller did, ligesom hans Ord foreskriver, som hans hellige
Exempel viser. Lader os saaledes beqvemme os baade ef¬
ter hans befalende og forsynlige Villie, som Voxet dannes
efter det indtrykte Seigl, eller som dette forelskte Blomster
vender sig til den skinnende Stierne, der giør vores Dag.
J enhver Velsignelse og Fornøyelse, som du nyder,
o du vagtsomme Christen, see op til Jesum; tag derimod
som en Gave af hans Kiærlighed, og som er kiøbt ved hans
smertelige Lidelser og Døds=Angester. - J enhver
Trængsel see op til Jesum; giv agt paa hans naadige Haand,
som fører Svøben, eller som blander den bittre Skaal;
som laver den til en beqvem Grad af Strænghed, som af¬
passer Tiden, hvor længe den skal vare, og er bereed til,
at udføre det saaledes, at de Ting, som synes at være
Ulykker maae befordre vor virkelige Lyksalighed. - J
enhver Skrøbelighed og Forseelse see op til Jesum, din
barmhiertige Ypperste=Præst, som beraaber sig paa sit for¬
sonende Blod, og beder for Overtrædere. J enhver
Bøn see op til Jesum din mægtige Talsmand, som giør
din Andagt behagelig, og bærer dine hellige Tings Ond¬
skab (2 Mos. B. 28, 38.) - J enhver Fristelse see op
til Jesum, der er Grunden til din Styrke, og din Salig¬
giørelses Fyrste; som alleene er mægtig til at oprette de
nedhængende Hænder, at styrke de Svage Knæe, og at
giøre dig til mere end Overvinder, af alle dine Fiender.
Men fornemmeligen, naar din Afskeeds Time nærmer sig,
naar dit Kiød og dit Hierte forsmægter, naar al Livets
Baand gandske opløses, da see op til Jesum med et troende
Øye (Es. 45, 22.), see ham, ligesom den døende Ste¬
phanus, staaende ved Guds høyre Haand, for at komme
sit Folk til Hielp i denne deres sidste Nød. Ja naar du
har fuldendt dit Lives Reyse, og du er kommen til Døde¬
ligheds yderste Grændser, naar du skal nu træde ind i den
usynlige Verden, og du seer intet for dig, uden en uende¬
lig Ævighed; da, o da forsøm ikke at see stadigen op til
Jesum, see ved Troen Herrens Christum. Betragt ham
som den eneste Vey (Joh. 10, 9.) til Saligheds
Boliger.
Hovmesterinden.
Om Silke=Ormenes Behandling ved Spindingen.
Naar Silke=Ormene reyser sig i Veyret, og seer klare
ud, eller kryber frem af deres Leyr, saa vil de spinde. Men
saasom deres Cabaner ere mestendeels 3 Fod bred eller mere,
saa at de ikke kunne komme der op af, saa maae man tage
nogle glat høvlede Lægter, og legge paa langs midt paa
Cabanen den 7de eller 8de Dag efter at de har 4de Gang
sovet, men at de skiæres fast ind i de andre Lister, at de ikke
skulle falde ned. Naar Cabanen er breed, maae man legge
2 smale Lægter derpaa, saa kryber de, som ville spinde
der op paa; da dette er meget beqvemmeligt baade for dem,
som skal søge Ormene ud og for Ormene selv. Naar de
4de Gang har sovet, saa legges de ikke meeer paa enkelte
Ark Papir, men paa heele Cabaner for at faae større Rum.
Det er en stoer Feyl, at giøre Spinde=Hytter af Cabanerne.
Men man maae giøre et Stellads af Bræder, som en Bog¬
Hylde, og paa hver Hylde slaae nogen Birke Riis, da Or¬
