mene spinder meget got deri, og de kan tillige tages bort og
skylles det Floret=Silke af, som er bleven derpaa, hvorefter
de samme Riis kunne bruges et andet Aar, naar de allene
ere saa seye, at de ikke brækkes over. J Spinde=Hytterne
kan man legge noget Papier, at Fugtighed kan trække
ind i, og Ormene maae ikke legges i Hytterne længer end
3 til 4 Dage. Man kan ogsaa skrive Datum paa Huset,
naar de ere komne derind, at man ikke skal tage dem ud
førend 8 eller 10 Dage efter at de sidste Orme ere komne
derind. Man maae ogsaa passe paa at tage dem ud, som
ere døde i Hytterne, at de ikke skulle stikke de andre an,
og giøre Plætter i de andre Cocons, hvilke Plætter aldrig
gaaer af Silken. Skulde der paa 5te Dag være nogle end¬
nu i Hytterne, som endnu krøbe om og ikke spandt; saa
maae de tages ud og legges til andre som ere nyligen lagte
i Huus. Findes der blant dem som saaledes tages ud,
nogle som synes at være korte, saa maae de legges i Papiir¬
Tutter for sig selv, da de ikke har Magt til at krybe op og
forfærdige en Cocon. Efter 8 eller 10 Dage ere disse Co¬
cons fuldmoedne, saa at man kan tage dem ud af Riiset og
Floret=Silken. Af disse Cocons søger man nogle ud, som
skulle legges hen, for at igien faae Grains af. Man hol¬
der for, at der i de Cocons, som ere paa den eene Side
spidsagtige, men paa den anden runde, ere Hanner, men
at der i dem, som paa begge Sider ere runde, skulde være
Hunner; men dette slaaer dog ikke altid ind. De dobbelte
Cocons bør altsaa henlegges til Graius, saasom de ere
spundne saa sterkt, at man ikke vel kan haspe dem af. Disse
maae man tillige, naar de ere 8te Dage gamle, giøre et
Kors=Snit i, dog at Kiernen ikke beskadiges; thi ellers kan
de ikke engang æde sig igiennem, saa sterkt ere de spundne.
De Cocons som skulle haspes af, maae først bages i 3 eller
4 Dage, indtil at Kiernen rangler, da det er Tegn til at
de ere tørre. Men hasper man dem strax af, saa behøves
dette ikke, thi at de bages skeer kun, paa det at de kunne
holde sig des længer. Naar man hasper dem strax, saa
behøves ikke heller Vandet at være saa varmt, som naar de
ere bagte.
Huusholdersken.
At fordrive Lopper af Stuer, Kamre og Senge.
1) Dag en hvid ulden Klud derpaa leder Lopperne sig best
tilsyne, bestryger samme med Eselmelk, og legger den i Sengen,
saa kommer alle de Lopper som ere i Sængen paa Kluden.
2) Eller leg Coriander i Sengen, saa ligger alle Lopperne
ligesom døde. 3) Naar man koger Coriander i Vand,
og besprænger det Sted med, hvor Lopperne opholder sig,
saa hielper det og, at de kommer bort allesammen. 4) For¬
drives de ved at besprænge Værelset med skarp Luud. 5)
Eller naa man kaager Malurt og Salt i Vand, og be¬
sprænger Værelset hermed. 6) Ligeledes Rude kogt i Vand
og dermed besprænget. Af alle disse Midler døer Lopper¬
re. 7) Eller Luud og Valde af Gedtmelk blandede iblant
hinanden, og dermed besprænget, saa tørres de allesammen.
8) Naar man antænder Polley, og røger dermed, saa skal
og alle Lopper døe deraf; det staaer let til at forsøge. Maa¬
skee Fluer lader sig og fordrive af Værelser dermed, naar
man, efterat man har røget dermed, oplukker et eneste
Vindne saa at de allesammen tilligemed Røgen kan komme
derud igiennem, hvor de finder frisk Luft. 9) Naar man setter
en Potte for Sengen, som er ind og udvendig besmurt
med Tælle af en Buk, saa samles Lopperne derudi. 10
Hvo som gnider sig med Saften af Oxetunge Rod eller
Mallurt=Saft, er frie for Lopper. Bomolie skal have
den samme Virkning.
Kiøbmanden i Hovedstaden.
Fuldstændig Efterretning om det Hamborgske Han¬
dels Academies virkelige Indretning.
I. Underviisning.
1.) Skrivning.
J den Alder, i hvilken unge Personer bliver antagne til
Handels=Academister i dette Anleg, kan man formode, at
de allerede nogenledes ere øvede i Skrivningen. Men en
Udlænding vil vel endda begynde med den Tydske Skrift,
og ikke enhver Tydsk, som er bleven anført til at skrive to
Hænder, har endnu behørig Færdighed i begge.
Man vil derfor stedse besørge en Skrivemester, som
enten skriver begge Hænder i mueligste Fuldkommenhed, el¬
ler man vil maaskee i Fremtiden endog dele Underviisnin¬
gen, og lade en Lærer undervise i den Tydske Haand, og
en anden i den Latinske. Men overhøvedet vil man see
derhen, at Lærlingerne skal blive vante til en hurtig flyden¬
de Haand og dog alligevel smuk og tydelig.
2.) Regning.
Til Regning er en Lærer udvalgt, som ikke allene i
de tungeste Regninger, der udfordres i alle Handlinger,
er saa øvet, at han kan bringe Ungdommen til den største
Fuldkommenhed i dette Stykke, men kiender og forstaaer
endog de Slags Reigninger og Regningsmaader, som
ikke forekommer i de bekiendteste Tydske Regnebøger, og
kan ogsaa anføre dem, som har Lyst til at gaae videre frem,
end sædvanligt. Men skulde Tallet paa de Lærlinger, som
endnu ikke ere komne vidt nok i Begyndelses=Grundene,
blive alt for stort, saa vil man ogsaa dele denne Underviisning,
og antage nok en Regnemester dertil. Der skal og blive
draget Omsorg for, at der altid opgives nogle Problema¬
ta for Regne=Lærlingerne, i hvilke de kunde øve sig i deres
Frie=Timer.
3) Bogholderie.
For Bogholder et skal ogsaa drages Omsorg, deels
ved særdeles Undtrviisning, deels paa Contoiret, saaledes
at de, som ere komne vidt nok i Regningen, bliver tilhold¬
te, at opvarte Contoir=Forretningerne, i Førstningen til¬
