deels i en dis Slags Handel, men siden i flere, ved et
bestandigt Bogholderie derover, og saaledes fra et Aar til
andet at afvexle derudi, at de endelig bliver øvede i Bog¬
holderiet over alle Arter af Handelen.
4.) Sprog.
Til at give Underviisning i det Franske Sprog, er
antaget en Lærer, der ikke allene forstaaer det som sit Mo¬
ders Maal, men endog som en Lærd, og af hvem man
kan love sig den største Rigtighed og Jndsigt i dette Sprogs
Grunde og Overeensstemmelse med andre levende Sprog.
Denne samme skal og underviise i det Engelske Sprog.
En vigtig Omstændighed, da Underviisningen i disse to
Sprog bliver ugemeent lettere og tydeligere, naar Læreren
sammenligner dem med hinanden, og kan vise deres Over¬
eensstemmelse og Forskellighed, som og, i Særdeleshed ved
det Engelske, tage det Tydske til Hielp, der holdes for dets
Stamme=Sprog.
Til det Jtalienske bliver en anden Lærer antaget, af
hvilken man kan love sig det samme Gode, som allerede er
blevet meldt om den forrige.
For det Hollandske Sprog vil man best kunde drage,
Omsorg paa Handels=Contoiret. Naar en Lærling er fær¬
dig med disse bekiendte Sprog, og ønsker da endnu Under¬
viisning i de Nordiske Sprog, saa vil man og søge at
forskaffe ham denne, dog paa hans særdeeles Bekostning;
med mindre Academiet skulde have den Lykke, at bringe fle¬
re Lærlinger saaviidt. Saasnart de ere tre, tager Acade¬
miets Forstander ogsaa disse Bekostninger paa sig.
Overhovedet skal de Øvelser, som opgives for dem,
saavel i fremmede Sprog som i deres Moders Maal, ind¬
rettes saaledes, at de passer sig for en Kiøbmand, og der
skal ikke saa meget sees paa den Stiil, der giør et vigtigt
Skrift tekkeligt og antageligt, som paa grundige, tydelige,
og med Øyemeedet overeensstemmende Udtryk.
Da unge Personers Omgang af adskillige Nationer
torde giøre mangen en hastigere bekiendt med et eller andet
Sprog, end om man ellers skulde gaae ordentlig til Værks, saa
ville Forstanderen og Opsynsmanden henvende en særdeles
Opmerksomhed derpaa, at de deraf kan drage den beste For¬
deel for Lærlingen, men tillige forekomme en befrygtende
Forvirring.
5.) Geographie og Historie.
I Henseende til Underviisningen i disse to Stykker
skal drages den fornemste og besynderligste Omforg. An¬
leggets Forstander og Opsynsmand anseer dette som det væ¬
sentligste Stykke, paa hvilken der maae sees ved e: ung
Kiøbmands Opdragelse, for at meddeele og skaffe ham alle
de Kundskaber, der fornemmelig ere ham nyttige i hans
Forretninger.
Professor Bkisch, vil derfor udtrykkelig give Aade¬
miet nogle særdeles Lære=Timer, hvis Øyemeed fornem¬
melig skal være en Anvendelse af de vigtigste Materier af
Geographien og den nyere Historie paa Handelen. Men
derhos fremsætter og foredrager en anden duelig Lærer beg¬
ge Videnskaberne i Sammenhæng saaledes, at han først
giør Lærlingerne bekiendt med en for Handelen ret nyttig
Geograpgie, og ey allene med et blot Navne=Register over
Stæder, Floder, Havne, Bierge o. s. v.
J Historien skal de sidste Hundrede Aars Historie ud¬
giøre Hovedsagen, og om den gamle og Midalderens Histo¬
rie bliver ikkun meldt saa meget, som er fornødent for For¬
bindelsens Skold, og for at give Lærlingen Anledning, i
fald han selv skulle have Lyst til at efterlæse noget derom.
Just derfor bliver ikke gjort Begyndelse med de ældste Ti¬
ders Historie, men for at komme desto hastigere til Maalet,
bliver den nyere foretaget Jsærdeleshed for sig selv, og den
ældre lært i faa Timer. Men ved den nyere er Hande¬
lens og Søefartens Historie det fornemste Øyemerke.
Over alle disse Lære-Timer fører Professor Busch,
som det hele Anlegs Opsynsmand, en omhyggelig Opsigt
da han flittig besøger dem, gaaer Lærerne til Haande med
Raad og Daad, hvorledes de skal indrette deres Metho¬
der oveensstemmende med Øyemeedet, samt hvorledes den
ene kan arbeyde forud for den anden i de med hinanden for¬
bundne. J hans egne Lære-Timer, som fornemmelig
skal anvendes til historisk eller geographisk Oplysning om
saadanne Ting, hvilke den tilkommende Kiøbmand nød¬
vendig maae vide, vil han dog ogsaa søge at vinde Ti¬
den, for paa al muelig Maade mere og i større Fuldstæn¬
dighed at oplyfe saadanne Ting, som i den øvrige Undervis¬
ning ikkun bliver ved Leylighed foredragne og fremsatte uden
nogen Jndsigt i Grundene dertil, eller alt for kort, efter¬
di Sammenhængen ikke kan afbrydes. Exempler skal giø¬
re hans Hensigt forstaaeligere, Han ledsager Lærernes
Underviisning i Aritmetiken med lette og fattelige Beviser.
Naar denne afhandler Guld- og Sølv=Regningen, saa
vil han af Grunde og Erfaring forklare Metallernes Prøbe¬
ring og Raffinering, saa og oplyse samme ved Forsøg i
smaat. Sprog=Underviisningen vil han Tid efter anden
oplyse ved fattelige Anmærkninger om Overeensstemmelsen,
et Sprogs Fortrin for det andet, og et eller andet Sprogs
Rigdom eller Fattigdom. Ved Geographien forskaffer Con¬
toiret ham Landenes Myndter, Jsærdeleshed dem, efter
hville der bliver beregnet i Vexel=Coursen, hvis Afvexling
han forklarer og oplyser historisk. Ved Historien vil han
ledsage den dertil bestemte Læreres sammenhængende Under¬
viisning med saadant, Materiers Afhandling, som fornem¬
melig interesserer Handelen. F. Ex. ved de sidste Franske
Kongers Historie vil han Historisk oplyse det som Henrich
den Fierde har gjort for den Indenlandske Handel, Ludvig
den Fiortende for den Udenlandske Commeree, for Søe¬
farten og Coloniernes Oprettelse, og i Ludvig den Femten¬
des Mindre=Aarighed Actie=Handelen og det saa kaldede
Lams Systeme.
N at han foretager en Sug, uden for Sammen¬
hænget med den øvrige Underviisning, vil han derimod ved
de andre Lærere forønstalte Forberedelsen, saavidt samme
er ham fornødcn. aar han f. Ex. vil tale om Colonier¬
nes Øyemeed og Historie, saa vil han bede Geographiens
