Lærer, at giøre de Europæiske handlende Nationers Colo¬
nier overhovedet bekiendte paa de almindelige Landkort, og
naar han har giort det, da af sin Samling at levere de
beste Charter over disse Colonier til Academiet, paa det at
de enkelte og hver for sig kan nøyere blive Tilhørerne be¬
kiendte.
Han har hidtil anvendt fire Timer ugentlig til den¬
ne Underviisning; men naar Materiens Mængde og Tilhø¬
rernes tiltagende Antal giør det nødvendigt, saa vil han
hver Dag spandere en Time derpaa.
Desuden har han ved sidst afvigte Paaske forandret
Formaalet af hans hidindtil i Gymnasio for Kiøbmændene
holdte Lære-Timer saaledes, at de endnu bliver nyttigere
for sammes Øyemeed, og, i Følge den forhen bekiendtgjorte
Efterretning i det Hamborgske Adresse=Blad, bliver i Aar
holdet Forelæsninger over allehaande Materier, som
indløber i Handelen, efter den Anledning og Orden, som
gives i Hr. Dr. Buschings Vorbereitung zur grundli¬
chen and nuglichen Kenntnis; der Staatbeschaffenheit
und Staatsverfassung der Europaischen Reiche und
Republiken. Academiets Lærlinger besøger denne Under¬
viisning uden Betaling, naar de allerede dertil ere forbe¬
redede. Men i fald disse Timer, for mere Beqvemmelig¬
heds Skyld, skulde engang blive forflyttede og holdes i
Handels=Academiet, saa kan de dog alligevel besøges af
alle og enhver med samme Friehed, som hidindtil er skeet
paa den offentlige Lære-Sahl. Timerne bliver uforandre¬
de om Mandagen og Torsdagen fra 12 til 1.
Underviisning i Mathematiske Videnskaber og i Phy¬
siken anseer han for nærværende Tid endnu ikke som hen¬
hørende til dette Anlegs Plan, da samme fra Begyndelsen,
af kan i det mindste ikke gives almindelig for alle. Jmid¬
lertid kan Fædre og Formyndere, som ogsaa ønsker og for¬
langer denne Underviisning, være forsikkrede om at der meget
lettelig kan skaffes Raad i dette Stykke i et Anlæg, hvis
Opsynsmand er tillige offentlig Lærer i Mathematik og
Physik.
Det vil falde enhver eftertænksom Læser ind, at den
hidindtil beskrevne Indretning ved Underviisningen vilde
for en stor Deel af Lærlingerne tabe sin Nytte, naar alle
disse Ting skulle blive fortsatte i et Løb, da de sildigere ind¬
trædende, Jsærdeleshed de, som indtil den Tid har havt
en fuldkomnere Underviisning, skulde lide paa alle Slags
Maade, naar der ikke særdeles blev draget Omsorg for
Begyndere, deels i de Ting, der udfordrer en vis Begyn¬
delse, f. Ex. i Sprog=Underviisningen, deels i de Histo¬
riske Kundskaber, som forudsetter en vis Orden og Sam¬
menheng. Academiets Forstander og Opsynsmand har
ikke overseet denne Vanskelighed, og det er fastsat, at naar
nye Lærlinger indtræder saa skal der Jsærdeleshed blive
draget saadan Omsorg for dem, som Omstændighederne
udfordrer det.
Alle Indretninger i henseende til denne vigtige Punkt,
saavel hvad Lærlingernes Afsondrelse i visse Timer for sig
særdeles, som hvad disse Timers Jnddeling angaaer, over¬
lader Forstanderen til Professor Busch som Opsynsmand,
og vil ikke regne eller see paa nogen mere Bekostning i hen¬
seende til Lærernes Belønning for saa mange flere Timer,
saasnart og saa ofte Omstændighederne giøre det fornødent.
Ved Academiets nærværende Tilstand, og ved det nærvæ¬
rende Antal af Lærlinge ere disse allerede virkelig inddeelte
i to forskiellige Classer ihenseende til Sprogene, og i to
andre Classer ihenseende til Historien og Geographien. Hver
Classe bliver underviist i særdeeles Timer for sig selv, og
da det fornemmelig kommer an paa Underviisning, i Spro¬
gene: saa har det Engelske og Franske Sprogs Lærer for¬
pligtet sig til, at anvende sex Timer hver Dag, til baade
deels afvexlende Underviisning i de forskiellige Classer, og
deels til Omgang og fri Øvelse i at tale bemelte Sprog
med Academisterne, og paa denne Maade bliver det altsaa
fremdeles holdet Bestandig. (Fortsættelsen følger.)
Fætteren.
Begivenheder og Jndfald.
Om en Gesandt.
DAaret 1586 havde Philipp II. skikket den unge Conne¬
table af Castilien til Rom, for at ønske Pave Sixtus V.
Lykke til hans Ophøyelse. Paven, som fortrød paa at
man havde skikket en saa ung Gesandt til ham, sagde:
Fattes Deres Herre Mænd, siden han sender mig en Ge¬
fandt uden Skieg. Dersom min Konge havde troet, sva¬
rede Spanieren, at Fortienester bestode i Skieget, saa hav¬
de han sendt en Buk til Eders Hellighed, og ingen Adels¬
mand som jeg.
Om en Guldmager.
En Nye Adept eller Alchymist, som paastoed at have
udfundet den Hemmelighed at giøre Guld, bad Pave Leo X.
om en Belønning. Denne Pave som var en stor Ven af
Kunster, syntes at at lade sig denne Bøn befalde, og Brov¬
teren smigrede sig allerede med en usædvanlig Lykke. Da
han nu kom, for at hente sin Beiønning, saa lod Leo give
ham en stor tom Pung, og derhos sige: at han kunde selv
giøre Guld, saa behøvede han intet videre end en Pung
til at giemme det udi.
