1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 35
Præste=Enken.
Følgende 2de Arier har jeg arvet efter min Sal. Mand,
de kan synges som: Chrisilles du mit Verdens Guld &c.
Morgen=Aria.
N¬
u svinder Nattens Fælhed bort.
Nu Morgen=Rødens Helt
Fremtriner af sit Telt
Paa den Sapphire Himmel=Ort.
Alting faaer Liv paa nye,
Som før ey turde knye
Dyrene
Lystige
Gager til Marken hoppende.
Fugle=Sang
Giver Klang
Jndtil Skyens Høyeste.
Opsving dig da, min Siel!
Til Godheds Kilde=Væl.
Udbryd med Lov og Priis
Paa Engle=Viis:
Tak stærke Zebaoth!
Min Klippe, faste Slot!
For Du din Vagt har sat
Om mig i Nat.
Aften=Aria.
N¬
lu tændes an de mindre Lys
Paa Himlens Stierne-Tag.
Nu Mørkets sorte Flag
Giør alting stille, taus og tys
Paa Verdens Myreboe
Fra Stoyen og Uroe.
Mørkheds Hær
Kun i sær
Udi Mørket glæder sig.
Hvilen er
Alle kier
Blomsterne selv lukker sig.
Vel an! derfor min Siel!
Skriv op, betænk dig vel,
Hvad du i Dag har gjort
Lidt eller stort.
Din Søvn er Dødens Bud.
Forliig dig først med Gud,
Saa faaer du Engle=Magt
Om dig til Vagt.
Den nyegifte Kone.
Ogeg er paa nogen Tid bleven ligesom gandske forvil¬
det i Hovedet; jeg veed ret nu ikke, hvad jeg skal
iøre og lade, ja, neppe tænke; saadanne Uleylighe¬
der mærker jeg nu at der følger med den gifte Stand. Man
vil ventelig beklage mig, og tænke, at jeg har faaet en
slem Mand, som mange andre Koner, der hverken kan
tale, giøre eller lade, ja, end ikke tænke sin Mand til
pas. Ney intet mindre. Min Mand er ikke Aarsag til
al denne Forvirring, jeg er kommet udi. Men jeg er ble¬
ven saa fortumlet i Hovedet, at jeg neppe veed, hvad Re¬
ligion jeg har eller bør have. Kors! vil man nok sige:
Det er forskrækkeligt med den unge Kone. Ja, det er det
første og største Onde, som mig har mødt i min gifte Stand.
Men jeg maa fortælle mine Læsere det. Maaskee de ellers
skulde ynke mig for meget. Sagen er denne: Som Kone,
har jeg aflagt min første Barsel=Visite hos en min Moders
gamle Bekiendte. NB. thi jeg fik hendes Nedkomst ce¬
remoniel at vide. Ved min Ankomst forefandt jeg en
gammel Matrone (jeg troer nok hun var Svøbe=Konen)
hun havde nær døvet os allesammen med sin utaalelig Snak
og den arme Barsel=Kone maatte nogle Gange tørre Sve¬
den af sit Ansigt. Jeg hørte her saa meget paa en Time,
som jeg ey havde hørt og vidst i al min Levetid: Ammen
lagde engang Barnet til Brystet. Strax sagde den gamle
Matrone: Min kiere Amme! J maae ikke drikke af
Kruus eller Kande med nogen anden Amme; thi hun kan
da drikke Melken fra Jer. - Barnet blev vel lagt før¬
ste Gang ved den høyre Side af sin Moder; thi bliver
det lagt ved den venstre, bliver Barnet keythændet sin
Livstid; - Naar Barnet bliver større, maae J for al¬
ting ikke lade det staae med bare Fødder paa et Bord; thi
saa faaer det suure Been. - Barnets blotte Fødder
efterdi det var et Drenge=Barn, bleve vel strax sat paa
Faderens bare Bryst? thi naar man det giør, kommer
Barnet ikke ulykkelig af Verden. En nyefødt Daatter skal
derimod strax legges til Moderens Bryst; thi saa skal det
aldrig falde og geraade i Vanære. J har vel lagt
noget Christen=Jord i Vuggen og bundet noget Staal i
Svøbet, det er meget got imod Underjordiske Kræe, som
vil gierne forbytte Børn, hvoraf kommer Skiftinger.
Naar Barnet kan gaae, skal J binde en Kierne af en Dad¬
del Nød i dets Klæder, saa falder det ikke, og om det falder,
saa faaer det dog ingen Skade - Barsel=Konen klage¬
de, at hun ey kunde sove om Natten - Det er en Obser¬
vation, sagde Matronen: at, naar man legger Halm i
en Seng, maae man ey løse Straae=Baandet op, som var
