1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 36
Hovmesterinden.
Om Silke=Ormes adskillige Tilfælde og Rygt.
(See No. 34)
S¬
ilke Orme faaer i Spindetiden ofte den Sygdom at de
bliver korte og tykke, og spinder ikkun lidet, hvilket
kommer deraf, at naar Leyren staaer længe, saa skim¬
ler det underste Møg og bliver gandske heedt, hvorover de
ikke ville æde og bliver korte, saasom Gummen tørres ind.
Man maae derfor hver anden Dag rense under dem, og
legge Papiir paa Bræderne, paa det ingen Fugtighed ska
trekke ind til dem. De kan ikke fordrage at der lugter ilde
hos dem, saa der maae røges for dem med got Røgelse,
eller i det mindste lukkes Vinduer op, at de kan faae frist
Luft, dog ikke naar det er tykt og taaget Veyr; thi den
fugtige Luft er skadelig for dem, og de ere strax ømfindtlige
ved den, efterdi de kan lugte, smage og føle meget got;
men Syn og Hørelse fattes de.
Undertiden bliver de smale og tomme og døer af den¬
ne Sygdom. Det kommer deraf, at mange plukker Bla¬
dene for tidlig af Morbærtræerne, naar Duggen endda
ligger paa dem, og giver dem strax disse Blade at æde, samt
deraf, at man snart giør for varmt og snart lader være
for koldt hos dem. Man maae derfor heller lade dem hun¬
gre en halv Dag, end lade dem faae de fugtige og kolde
Blade strax, inden de faaer ligget at tørres og varmes lidet.
Jntet er saa farligt for dem, som Vand. Man har, til
at forsøge dette, lagt nogle Orme for sig selv, og bestan
digen givet dem vaade Blade, og andre har man givet gule
Blade, som har været frøsne. De første ere allesammen
døde af ovenmeldte Sygdom inden 4 Dage, men af de
sidste døde i samme Tid ikkun de halve.
Silke=Ormene bliver og undertiden noget haarde
og tykke, saa at de ligeleedes døer der af. Dette Tilfælde
foraarsages, naar man giver dem Blade, som har været
forlænge plukkede, eller ligget paa et varmt Sted, saa at
de ere fortørrede. Naar nu Ormene faaer siden fugtige Bla¬
de, da svulmer dette tørre ud, som har samlet sig sammen
i dem, og ikke har kundet fordeele sig af Mangel paa Fug
tighed, saa at Ormene deraf brister. For at forebygge
dette Tilfælde, stænker man Bladene med Vand, naar det
om Sommeren ikke har regnet længe, paa det at de kun
de blive forfriskede, dog at man passer, at intet Vand er
paa dem, naar man legger dem til Ormene, thi ellers kun¬
de de faae en anden Sygdom deraf.
Om Silke=Ormenes Behandling efter Spindingen.
Efter at Silke=Ormene har spundet sig ind, forvandles
de den 8de eller 9de Dag til Kierner, det er, de faaer en
hviid Skal, hvilken Tid efter anden forvandles til brung¬
rød, ligesom de andre Rupper i Haverne. Saaledes bli¬
ver de liggende fra Spinde Tiden af, i 20 eller 22 Dage.
Derefter springer den bruune Skal af dem, og saa kom¬
mer der en hviid Papillon ud. Siden setter de en vaad
Plæt i Coconen, og borer saa længe med Hovedet til de
har gjort et Hul, som de kunne krybe igiennem. Naar de
ere komne ud, saa settes de paa et Ark Papiir, som man
har bukket en opstaaende Kant paa. Paa dette Ark Papiir
maae de parre sig. Siden tager man dem, som har parret
sig, og legger dem paa et andet Ark, og seer den anden Dag
efter, hvilke der har skilt sig ad. Fra dem tager man
Hannerne bort, og legger paa det Ark Papiir igien, som
de har parret sig paa; Naar Hannerne saaledes har parret
sig 2 Gange, saa kaster man dem bort. Forskiellen paa
Kiønnet er, at Hunnerne ere tykkere, men Hannen mindre,
og flagrer med Vingerne. Det Papiir som Graius ligger
paa, bliver lagt i en Casse, saaledes, at der legges hver
anden Gang Træk=Papiir, for at trække Fugtighederne til
sig af det andet Papiir, og siden sættes denne Casse paa et
Stæd, hvor der ikke er fugtigt, og hvor det ikke fryser.
Om det raae Silkes Tilberedelse.
Der er 4re Slags Floret=Silke; den Første er den
som sidder om Cocons; den Anden den, som den der hasper
vikler om Haanden, naar han leder efter den rette Traad;
Den Tredie er den, som er afhaspet og kastet af Vandet;
og den Fierde er den, som man faaer af de igiennemædte
Cocous. Det Slags, som den der hasper, snoer om Haan¬
den, er igien 2 Slags, enten den som han har trukket lang,
den kaldes Cottes, eller den som er meget ureed, og kaldes
Frisons. Den sidste tilberedes paa følgende Maade: Først
skyller man den et par Gange om i Vand med lidet Pot¬
Aske i, saa gaaer den meste Gumme af. Derefter bliver
den toet ud, og kogt anden Gang, 1 pd. Silke i 6 Lod
Sæbe. Dog maae Silken gandske være skiult af Vand,
og saaledes koge i et Qvarteer. Derefter toer man den
reen i Vand, tørrer den, og slaaer den med Kieppe, saa
at den bliver blød; hvorpaa den bliver kartet og spundet.
Det 3die Slags som kommer af de Cacons, som ere afha¬
spede, bliver kogt saa længe at det er en Filt, og Ormene
mesten gaaer ud. Siden banker man og skyller det indtil
Ormene ere ude, derpaa toer man det i reent Vand, og
endelig koger det nok engang med Sæbe. Derefter banker
man dem med Stokke, og leder alle Hudene ud, og siden
karter dem. Det 4de Slags er de igiennemædte Cocons.
Disse skieres op, og tages Huuden af Kiernerne, legges
Dag og Nat i blød, og koges et par Gange op i Sæbe¬
Vand, og derefter vaskes, bankes, kartes og spindes de.
