Den Søefarend,
Aarsag, hvorfor Søe=Vand glindser om Natten.
Søevandets Glands om Natten har en lang Tid været
en Gienstand for Beundringer, og er i særdeleshed kiende¬
lig paa Kysterne i Naboelavet af Chioggia. Ved første
Øyesyn skulde man tænke, at Fixstiernernes glindsende Bil¬
leder bleve kastede tilbage af Søen. Naar Søen bliver be¬
væget af Vinden, Aarer eller Roer, bliver denne Glind¬
sen og Skinnen endnu kiendeligere og sterkere, fornemme¬
lig der, hvor der staaer megen Algamarina. Dette be¬
hagelige Syn paa Kysterne fra Sommerens Begyndelse
indtil om Høsten, har tidt tildraget sig min Opmerksomhed
og endelig opvakt den alvorlige Begierlighed i mig, om
mueligt var, at udforske den sande Aarsag dertil.
Jeg gik derfor en behagelig Sommer=Nat ud ved
Strandbredden, og efterat jeg en Tidlang havde betragtet
dette glindsende Vand, tog jeg noget i et Kar hiem med
mig deraf. Jeg satte det hen i et mørkt Kammer, og
merkede, at der kom et meget glindsende Skin derfra, saa
ofte det blev sadt i Bevægelse.
Derpaa lod jeg det løbe igiennem et tykt Stykke
Lærret, for at see, om det endog siden beholdt sin Glands.
Men jeg maatte skulpe og bevæge det saa heftig som jeg vil¬
de, saa faae jeg dog ikke den ringeste Lysning. Men Lær
redet derimod gav det behageligste Syn, som man nogen
finde kan forestille sig; det var bedeket og skiult med en Mæng¬
de lyse og klare Partikler, som tilstrekkelig beviser, at Van¬
det havde sin Glands af visse fremmede Legemer, som i
Mængde vare adspredte udi samme. Disse smaae Legemer
ere og meget talriige paa Alga-Bladene, og jeg har i det
mindste rystet tredive af dem af et eneste Blad.
For blotte Øyne synes de at være mindre, end det
fiineste Haar; deres Farve er mørkeguul, og deres Væsen
usædvanlig spædt og fiint. Men for nøyere at undersøge
dem tog jeg et got Forstørrelses=Glas, som snart overbe¬
viste mig, at disse lysende Legemer vare virkelig levende
Dyr, af en meget besynderlig Dannelse og Bygnings=Maa¬
de. Deres lyse Glands berettigede mig til efter min Me¬
ning, at kalde dem lysende Søe=Orme.
Disse smaae Dyr, som ligner Jnsekter og andre Kryb
af det Slags, ere sammensatte af elleve Ledemoder eller
Ringe, hvilket Tal, efter Malpighi Mening, er hele
Ormeslægten eget. Paa disse Ringe og tæt ved Dyrets
Bug, er et Slags Flodfiedre eller Vinger, ved hvilke det
synes at bevæge sig. Det har 2 smaa Horne for Panden
og Halen er kløftet.
Jeg har allerede erindret, at disse lysende Orme fin¬
des i største Mængde der, hvor der staaer megen Alga.
Paa denne Urt lader de sig see i Begyndelsen af Somme¬
ren, og formerer sig snart saa overordentlig, at de udbre¬
der sig over hele Vandets Overflade. Maaeskee de var¬
me og hede Veyrligt, som efter Derhams Opdagelsehar
ligesaadan Jndflydelse paa andre Dyr, at disse Orme leg¬
ger deres Æg. Reaumurs Jagttagelser viser og, at
Land=Insecterne af dette Slags glindser alleneste i de var¬
meste Sommer=Dage, og at deres Lysning kommer af en
særdeeles Art af Giering, som opvækkes i dem i Parreles
Tiden.
Man læser om lysende Fluer, som i adskillige Egne
skaffer de Reysende Lys i de hedeste Sommer=Egne om
Nætterne. Man fortæller ogsaa, at i nogle Egne af Jn¬
dien er saadan en Mængde lysende Orme, der skinner
saaledes i meget varme Nætter, at Busker og Skover synes
at staae i lys Lue. Men vore lysende og glindsende Søe¬
orme overgaaer i een henseende alle deres lysende Brødre,
som lever paa Landjorden; thi hos de sidste lyser ikkun en
særdeles Plet tæt ved Halen; men hos de første er heele
Legemet Glindsende. Endnu er dette ogsaa merkværdigt
hos dem, saalænge de bliver rolige og uden bevægelse. Men
neppe ere deres smaae Legems Dele satte i Bevægelse, saa
begynder de at funkle med en overordentlig Glands. Her¬
af kan man uddrage den Følge, at Lysningen kommer af
deres Bevægelser, og foraarsages af Delenes sterke Rystel¬
ser, som udgiøre deres Legeme. Thi de lysende Udflydelser
eller Funklingen synes altid at staae i nøye Forhold med
deres Bevægelsers Styrke og Hastighed.
Endnu maae anmerkes, at naar et af disse Dyr bli¬
ver sønderskaaret, saa giver hver Stykke endda en Tidlang
et friskt Skin fra sig, formodentlig saa længe som de døen¬
de Deles krympende Bevægelse vedvarer. Thi det er be¬
kiendt, at Delene af visse Fiske og Jnsecter pleyer endda en
Tidlang at bevæge sig, efterat de ere afskaarne fra det øv¬
rige Legeme.
Nu tør man da ikke ved, videre at falde i Forundring
over, at Søefolk eller Fiskere forud forkynder en Storm,
eller Veyrligets Forandring, naar de seer Havet og Søen
usædvanligt sterk at lyse og glindse. Thi man formoder
at disse smaae Dyr bliver paa samme Tid meere en sæd¬
vanligt bevægede og rystede. Man merker det selvsamme
hos andre Insekter, som har en sterk Følelse, af en annær¬
mende Veyrligts Forandring, og flyver da omkring i stør¬
re Uorden.
Fætteren.
En gammel Mands Betænksomhed.
Man raadede en gammel Mand til at gifte sig; han sva¬
rede, at han ikke kunde lide de gamle Koner. Saa tag
Eder en Ung, sagde man til ham. Got svarede han:
men jeg er gammel, og kan ikke lide de gamle; hvor skul¬
de da en ung kunde lide mig?
