1768.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 37
Præste=Enken.
Tanker over Blomster=Knoppe.
P¬
aa alle Sider bliver jeg vaer adskillige Blomster=Kuop¬
pe. De ere endnu tæt sammensluttede og indsvøbte i en
sterk Forvaring. Alle deres Skiønheder ligge skiulte, og
deres Sødheder indelukte. Just saaledes er den ulyk
salige Gnier; hvis Hensigter ere alle vendte indad, og ne¬
drigen gaae ud paa ham selv; som giør sine egne særdeles
Fordeele eller Personlige Fornøyelser, til den eneste Middel¬
punct af hans Anslag, og den snevre Omkreds for alle hans
Gierninger.
Men inden kort Tid skal de igiennemtrængende Straa¬
ler aabne disse Silke=Folder, og drage dem ud til en beha¬
gelig Udvidelse. Og hvilken elskelig Rødme vil da blusse
i deres Kinder, hvilken vederqvægende Lugt vil udgaae a
deres Barm! - Saaledes, naar den guddommelige Naa¬
de skinner paa Sindet, da bliver endog den Karrige god¬
giørende. Det haarde Steenhierte tages bort; og et Hier¬
te af Kiød, et Hierte, der kan føle de ømmeste og meest
medlidende Bevægelser, gives i Stedet derfor. O hvor
sødt udvider sig den sælskabelige Kierlighed, under saadat
en mild Jndflydelse! ret ligesom disse Knoppe aabner og
udbreder sig under Dagens mægtige Øye. Den kierlige
Omsorg er ikke længer indskrænket til en eneste Person, men
udstrækker sig til en ædelmodig Bekymring for det menne¬
skelige Kiøn; og uddeler rundeligen Vederqvægelse til alt
hvad den kan naae. Disse Knoppes Aabning og viide Ud¬
spredelse er en vakker Afbildning paa et ædelmodigt Hiertes
Vildhed, hvilket kan ikke indslutte sin Medlidenhed, eller
blive ubekymret ved nogen menneskelig Elendighed. Den
Frivillighed og Overflødighed med hvilken de ideligen ud¬
gyde deres allerbeste Kraft, deres vellugtende Siele, kan
forestille ikke allene en utrettet Gavmildheds adskillige Gier
ninger, men endog den hiertelige Kierlighed og Tilbøyelig¬
hed, og den ynksomme Ømhiertighed, med hvilken de bevises.
Gid vi maae lære at elske alle vore Med=Creature, for
deres elskelige Skabers Skyld. Gid vi maae finde Behag
i deres Ypperligheder, og glæde os over deres Lyksalighed;
men føle deres Elendigheder, som vore egne, og med en
broderlig Medlidenhed skynde os at lindre dem.
Huusholdersken.
JSeptember Maaned er det got at saae Vinter=Spinat,
naar det endnu ikke er skeet; samt Feldt=Salat.
Jmod Slutningen af denne Maaned at legge Schellotter.
At lade bringe Sand i Kielderen, til at legge Have¬
Frugterne ned udi.
Otte eller fjorten Dage førend man optager Roer, Rød¬
der og Pestinakker, at lade afskiere Bladene til Qvæget.
Sidst i denne eller i den første Halvpart af tilkommende
Maaned, naar det er tørt Veyr, at lade opgrave Cartofler,
og alle Slags Roer og Rødder, og udsøge det beste deraf
til Sæd.
Kiøbmanden i Hovedstaden.
Slutningen (See No. 36.)
IV. Religion.
Da Øyemedet af Anlegget er unge Kiøbmænds Op¬
dragelse, saa vil vel ingen af vore Læsere vente nø¬
gen Jndskrænkning ved samme i henseende til Folk af en
vis Kirke. Men det skulde og være overflødigt, at
føye til, at man slet ingen andre vil antage, end dem, der
vare opdragne i den Christne Religion. Derhos lover man
overhovedet, at man med stor Omhyggelighed vil tilholde
enhver til hans Religions Pligter, og til hans Guds=Tien¬
nestes Besøgelse og Bievaanelse. Dette skal være een af
Hovmesterens Hoved=Forretninger. Men hvad Underviis¬
ningen i enhvers Religion angaaer, saa vil man deels ved
de unge Personers forudsadte Alder, kunde antage, at de
allerede ere blevne tilstrekkeligen underviiste i deres Religi¬
ons Grundsetninger, men deels, formedelst den forudsat¬
te Religionernes Forskiellighed, ikke kunde fastsætte nogen
almindelig Underviisning for dem, som endnu behøver sam¬
me, og følgelig ikke kan ansee denne Sag, som henhøren¬
de til Academiets Plan. Man vil altsaa ved en hver ung
Persons Antagelse vente en skriftlig Jnstruxtion af hans For¬
ældre denne Post angaaende. Naar nu i Følge samme,
Underviisningens Fortsettelse i Religionen bliver forlangt,
saa vil man, i fald Forældrene selv bestiller en Lærer der¬
til, accordere visse Timer, i hvilke Lærlingen beqvemmest
kan nyde samme Underviisning. Men dersom det overlades
til Academiets Opsynsmænd, at udvælge en Lærer, saa
ville disse drage Omsorg derfor efter den beste Samvittig¬
hed, og overeensstemmende med Forældrenes Hensigt, dog
paa deres særdeles Bekostning. For unge Personer af den
Lutherske Kirke vil saa meget lettere kunde skaffes Raad,
da flere end en af Academiets Lærere har studeret Theolo¬
gien. Dog maae ogsaa Forældrene i denne Fald betale

disse Timer særdeles, hvilke Bekostninger formodentlig kan
blive indskrænket derved, naar flere tilsammen nyder denne
Underviisning.
